Spørgsmål fra læserne
Mange Jehovas vidner fejrer årsdagen for deres bryllup. En fødselsdag er jo også en slags årsdag, nemlig årsdagen for ens fødsel. Hvorfor fejrer man bryllupsdag, men ikke fødselsdag?
Egentlig behøver man ikke at fejre nogen af delene. Men dermed være ikke sagt at de to ting har samme betydning, eller at kristne må anlægge samme syn på bryllupsdage som på det at fejre fødselsdage.
I begge tilfælde er der som sagt tale om en årsdag, og en årsdag kan markere mange forskellige begivenheder — en bilulykke, en måneformørkelse man har oplevet, eller en strandtur med familien og så videre. Kristne gør naturligvis ikke alle årsdage til noget særligt eller holder en fest for at fejre dem. Inden man beslutter sig til hvad man vælger, må man betragte de forskellige aspekter af begivenheden.
For eksempel gav Gud israelitterne et direkte påbud om hvert år at mindes den dag hans engel gik forbi deres huse i Ægypten, og hans folks efterfølgende udvandring i 1513 f.v.t. (2 Mosebog 12:14) Når jøderne, deriblandt Jesus, mindedes årsdagen for denne begivenhed, var det i lydighed mod Guds vejledning, men de gjorde det ikke ved at feste og give gaver. Jøderne betragtede også genindvielsen af templet som en dag der var værd at mindes. Der stod intet sted i Bibelen at de skulle fejre denne historiske begivenhed, men ifølge det der siges i Johannes 10:22, 23, lader det ikke til at Jesus kritiserede dette. Kristne holder desuden et særligt møde på årsdagen for Jesu død, hvorved de adlyder en direkte befaling i Guds ord. — Lukas 22:19, 20.
Hvordan forholder det sig med bryllupsdage? I nogle lande er det almindeligt at ægtepar fejrer den dag de indgik ægteskab, en ordning som Gud har indstiftet. (1 Mosebog 2:18-24; Mattæus 19:4-6) Bibelen omtaler tydeligvis ægteskabet i positive vendinger. Jesus overværede et bryllup og bidrog til at det blev en glædelig begivenhed. — Johannes 2:1-11.
Der er altså ikke noget mærkeligt i at et ægtepar på deres bryllupsdag vælger at mindes deres bryllup og overvejer hvad de gør for at holde fast ved deres beslutning om at bevare et godt ægteskab. Hvad enten de to vælger at gøre dette under private former eller måske inviterer nogle få familiemedlemmer eller nære venner, er deres egen afgørelse. Man bør imidlertid ikke bruge anledningen som en undskyldning for at holde en stor fest. På bryllupsdage lader kristne sig lede af de samme principper som de følger til daglig. Om de vil fejre bryllupsdage eller ej, er altså en personlig sag. — Romerne 13:13, 14.
Hvad så med at fejre fødselsdag? Siges der noget i Bibelen om fødselsdage?
I begyndelsen af dette århundrede fejrede bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, fødselsdag. Mange af dem førte fortegnelse over andres fødselsdage ved hjælp af en lille bog der hed Daglig himmelsk Manna. Disse bøger indeholdt et skriftsted til hver dag, og mange kristne satte små fotografier ind i bogen der mindede dem om hvornår andre bibelstudenter havde fødselsdag. I The Watch Tower for 15. februar 1909 kan man læse at Selskabets daværende præsident, broder Russell, ved et stævne i Jacksonville i Florida blev bedt om at komme op på podiet. Her fik han en overraskelse — en fødselsdagsgave i form af nogle kasser med grapefrugter, ananas og appelsiner. Det giver os et lille indtryk af hvordan det var før i tiden. Det er også værd at bemærke at bibelstudenterne dengang fejrede den 25. december som Jesu fødselsdag. Det var endda skik at man fik en særlig julemiddag på hovedkontoret i Brooklyn.
Siden da er det åndelige lys hos Guds folk naturligvis vokset i mange henseender. I 1920’erne blev der kastet øget lys over sandheden, hvilket satte brødrene i stand til at forstå følgende:
Jesus blev ikke født den 25. december, en dato der er knyttet til falsk religion. Bibelen lader forstå at vi skal mindes årsdagen for Jesu død, ikke årsdagen for hans fødsel eller andres fødselsdag. Det stemmer med det der siges i Prædikeren 7:1 om at det er vigtigere hvordan en person har levet sit liv, end hvornår han blev født. Bibelen siger ingen steder at Guds trofaste tjenere fejrede deres fødselsdag. Den omtaler kun at visse hedninger fejrede fødselsdag, og at der i den forbindelse skete noget grusomt. Men lad os se på baggrunden for disse fødselsdagsfester.
Den første fødselsdag der omtales i Bibelen, er Faraos på Josefs tid. (1 Mosebog 40:20-23) I den forbindelse står der under opslagsordet fødselsdag i Hastings Encyclopædia of Religion and Ethics: „Den skik at fejre mindet om sin fødselsdag er, i sin form, forbundet med udregning af tid, og, i sit indhold, forbundet med visse primitive religiøse principper.“ Senere citerer opslagsværket ægyptologen sir J. Gardner Wilkinson for at sige: „Alle ægyptere tillagde denne dag, og endda selve fødselstimen, stor betydning; og det er sandsynligt at den enkelte, ligesom i Persien, fejrede sin fødselsdag med en stor fest, idet han indbød sine venner til at deltage i selskabelighederne og nyde en usædvanlig overflod af lækre retter.“
Bibelen nævner også Herodes’ fødselsdag, hvor Johannes Døber blev halshugget. (Mattæus 14:6-10) The International Standard Bible Encyclopedia (1979-udgaven) siger: „De præhellenistiske grækere fejrede fødselsdag for guder og fremtrædende mænd. Disse fester blev på græsk kaldt genéthlia, mens genésia blev brugt om en fest hvor man fejrede en fremtrædende afdød persons fødselsdag. I Anden Makkabæerbog 6:7 omtales en månedlig genéthlia for Antiochos IV, hvor jøderne blev tvunget til at ’deltage i offermåltiderne’. . . . Da Herodes fejrede sin fødselsdag, fulgte han en hellenistisk skik; der findes ikke noget vidnesbyrd om at man fejrede fødselsdag i Israel i præhellenistisk tid.“
I dag er sande kristne ikke overdrevent optaget af hvor enhver tradition og skik stammer fra, og om de har tilknytning til noget religiøst i fortiden. På den anden side ønsker de heller ikke at ignorere relevante oplysninger i Guds ord. De ovennævnte to fødselsdagsfester, som er de eneste der omtales i Bibelen, blev fejret af hedninger, og ved begge lejligheder skete der noget grusomt. Det er således klart at Bibelen sætter fejring af fødselsdage i et dårligt lys, noget som oprigtige kristne ikke vil se bort fra.
Det er altså helt og holdent en personlig sag om kristne vælger at gøre noget særligt ud af deres bryllupsdag. Men der er gode grunde til at modne kristne ikke fejrer fødselsdag.