„Gud elsker en glad giver“

JEHOVA er indbegrebet af gavmildhed. Bibelen siger at „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ er fra ham. (Jakob 1:17) Tænk for eksempel på alt det Gud har skabt. Han har givet os lækker, smagfuld mad, farvestrålende blomster og imponerende solnedgange. Intet i Jehovas skaberværk er smagløst eller kedeligt; alt vidner om hans kærlighed og gavmildhed. (Salme 19:1, 2; 139:14) Jehova er desuden en glad giver. Han glæder sig over at kunne gøre noget godt for sine tjenere. — Salme 84:11; 149:4.

Israelitterne blev tilskyndet til at efterligne Guds gavmildhed og vise den over for andre. „Du [må] ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke hånden for din fattige broder,“ sagde Moses til dem. „Du skal give ham villigt, og dit hjerte må ikke være nærigt.“ (5 Mosebog 15:7, 10) Israelitterne skulle give af hjertet og finde glæde ved at være gavmilde.

De kristne har fået en lignende formaning. Jesus sagde at der er „lykke ved at give“. (Apostelgerninger 20:35) Jesu disciple satte et godt eksempel ved at give med glæde. For eksempel siger Bibelen at alle de i Jerusalem som havde fået tro, „gav sig til at sælge deres ejendomme og hvad de ellers ejede og at dele det indkomne ud til alle, efter som hver enkelt havde behov“. — Apostelgerninger 2:44, 45.

Senere kom disse gavmilde judæere selv i nød. Bibelen forklarer ikke præcist hvad årsagen hertil var, men nogle lærde mener at det kan have været den hungersnød der omtales i Apostelgerninger 11:28, 29. Under alle omstændigheder befandt de kristne i Judæa sig i en nødsituation, og Paulus ville sikre sig at de fik dækket deres behov. Hvad gjorde han?

En indsamling til de trængende

Paulus bad menigheder så langt borte som i Makedonien om at deltage i nødhjælpsarbejdet, og han iværksatte en indsamling til de fattige kristne i Judæa. Paulus skrev til korintherne: „Gør da I også sådan som jeg har givet besked om til menighederne i Galatien. Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til.“a — 1 Korinther 16:1, 2.

Det var meningen at disse midler hurtigt skulle sendes videre til brødrene i Jerusalem, men korintherne var langsomme til at følge Paulus’ instruktioner. Hvorfor? Var de ufølsomme over for deres judæiske brødres situation? Nej. Paulus vidste at korintherne havde „overflod af alt, af tro og ord og kundskab og al alvor“. (2 Korinther 8:7) De havde sandsynligvis nok at gøre med at tage sig af andre nødvendige ting som Paulus havde nævnt i sit første brev til dem. Men nu var situationen i Jerusalem blevet kritisk. Paulus tog derfor problemet op i sit andet brev til korintherne.

Tilskyndelse til gavmildhed

Paulus indleder med at fortælle korintherne om makedonierne, hvis reaktion på nødhjælpsarbejdet var eksemplarisk. „Under en stor prøve med megen trængsel,“ skrev Paulus, ’fik deres overflod af glæde og deres dybe fattigdom deres gavmildheds rigdom til at strømme over’. Det var ikke nødvendigt at tilskynde makedonierne til gavmildhed. Paulus siger tværtimod at „de på eget initiativ blev ved med meget indtrængende at bede os om at måtte øve velgørenhed“. At makedonierne gav med glæde, er endnu mere bemærkelsesværdigt når vi tænker på at de selv befandt sig i ’dyb fattigdom’. — 2 Korinther 8:2-4.

Var hensigten med at Paulus roste makedonierne, at vække en konkurrenceånd hos korintherne? Nej, slet ikke, for han vidste at det ikke var den rette måde at motivere andre på. (Galaterne 6:4) Han vidste også at det ikke var nødvendigt at gøre korintherne skamfulde for at få dem til at gøre det rette. Paulus havde derimod tillid til at korintherne elskede deres judæiske brødre og ønskede at bidrage til nødhjælpsarbejdet. Han skrev til dem: „Allerede sidste år [var I] ikke blot . . . de første til at gøre gerningen, men også til at ønske at gøre den.“ (2 Korinther 8:10) På nogle områder i forbindelse med nødhjælpsarbejdet havde korintherne sat et godt eksempel. „Jeg kender jeres villighed som giver mig grund til at rose mig af jer over for makedonierne,“ sagde Paulus og tilføjede: „Jeres nidkærhed har opildnet de fleste af dem.“ (2 Korinther 9:2) Men nu havde korintherne brug for at vise deres villighed og nidkærhed i gerning.

Paulus sagde derfor til dem: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Paulus ønskede ikke at presse korintherne, for man kan ikke være en glad giver hvis man tvinges til at give. Han mente tydeligvis at det rette motiv allerede var til stede, og at den enkelte allerede havde besluttet at yde bidrag. Han sagde ydermere til dem: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ (2 Korinther 8:12) Ja, når villigheden foreligger — når et menneske drives af kærlighed — glæder Gud sig over det han giver, uanset hvor lille beløbet er. — Jævnfør Lukas 21:1-4.

Villig hjælp i dag

Den nødhjælp der blev ydet til de kristne i Judæa, er et fint eksempel for os i dag. Jehovas vidner deltager i et verdensomspændende forkyndelsesarbejde og dækker derved et behov hos millioner der er åndeligt udhungrede. (Esajas 65:13, 14) Det gør de i lydighed mod Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

Det er ikke nemt at fuldføre denne opgave. Missionærhjem og over hundrede afdelingskontorer rundt om i verden skal vedligeholdes. Og for at de der tjener Jehova, har egnede steder hvor de kan mødes og opmuntre hinanden, skal der bygges rigssale og stævnehaller. (Hebræerne 10:24, 25) Undertiden yder Jehovas Vidner også nødhjælp i områder der har været ramt af naturkatastrofer.

Tænk også på de enorme udgifter der er forbundet med at drive trykkerier. Hver uge bliver der i gennemsnit trykt 22.000.000 eksemplarer af Vagttårnet eller omkring 20.000.000 eksemplarer af Vågn op! Til denne regelmæssige forsyning af åndelig føde skal lægges de millioner af bøger, brochurer, kassette- og videobånd der fremstilles hvert år.

Hvordan dækkes udgifterne til alt dette? Ved frivillige bidrag. De der yder bidrag, gør det ikke for at blive kendt eller af et selvisk motiv, men for at fremme den sande tilbedelse. Når man giver uselvisk, bliver man glad og får Guds velsignelse. (Malakias 3:10; Mattæus 6:1-4) Selv børn af Jehovas vidner er gavmilde og glade givere. Da Allison på fire år for eksempel hørte om de ødelæggelser en orkan havde forvoldt i en del af USA, gav hun et bidrag på 2 dollars (cirka 14 kroner). „Det er alt hvad jeg har i min sparebøsse,“ skrev hun. „Jeg har hørt at børnene har mistet alt deres legetøj og bøger og dukker. I kan måske bruge pengene til at købe en bog til en lille pige på min alder.“ Maclean på otte skrev at han var glad for at ingen brødre var døde i den orkanagtige storm. Han tilføjede: „Jeg har tjent 118 kroner ved at sælge hjulkapsler sammen med min far. Jeg ville have brugt pengene til noget andet, men så kom jeg til at tænke på brødrene.“ — Se også rammen ovenfor.

Det glæder Jehova når både unge og gamle sætter Rigets interesser først ved at ’ære ham med deres velstand’. (Ordsprogene 3:9, 10) Vi kan selvfølgelig ikke berige Jehova på nogen måde, for han ejer alt. (1 Krønikebog 29:14-17) Men at støtte forkyndelsesarbejdet er en forret der giver Jehovas tjenere mulighed for at vise deres kærlighed til ham. Vi vil gerne takke enhver hvis hjerte har tilskyndet ham til at gøre dette.

[Fodnote]

[Ramme på side 26, 27]

Hvordan nogle vælger at give

Bidrag til det verdensomspændende arbejde

Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde — Mattæus 24:14“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Vagttårnets Selskab.

Gaver: Frivillige pengebidrag kan sendes direkte til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 640-3468. Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.

Forsikringsordninger: Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres på forhånd.

Bankkonti, værdipapirer og fast ejendom: Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør Selskabet først underrettes.

Testamenter: Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente — notartestamente anbefales. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke skal svare boafgift.

Andre muligheder (forpligtelseserklæringer og andet): Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.

Jehovas Vidners arbejde understøttes udelukkende af frivillige bidrag hvilket fremgår af følgende citat: „Alt [dette] . . . udføres af frivillige medarbejdere, hvorved udgifterne holdes nede. Forkyndelsen fra hus til hus og uddelingen af bøger og blade udføres af ulønnede Jehovas vidner som selv afholder deres udgifter. De ældste der fører tilsyn i menighederne, assisteret af menighedstjenerne, får heller ingen betaling for deres tjeneste. De bærer selv de omkostninger der er forbundet dermed.

Selv medlemmerne af Det Styrende Råd og alle andre som er fuldtidsbeskæftigede med at udarbejde og fremstille bibelsk læsestof, får kun kost og logi og en lille godtgørelse til personlige fornødenheder. Det samme gælder de heltidsbeskæftigede rejsende tilsynsmænd. . . .

Ved alle Jehovas Vidners møder, både i den lokale menighed og ved stævnerne, er der opsat bidragsbøsser hvor man kan lægge et bidrag hvis man ønsker det. Der optages ingen kollekt. Der opkræves ingen tiende, intet medlemsbidrag.“ — Fra brochuren Jehovas Vidner — Forenede i hele verden for at gøre Guds vilje, side 28.

[Ramme på side 28]

Børn er også glade givere

I skal have disse penge så I kan lave flere bøger til os. Jeg har sparet dem op ved at hjælpe min far. Tusind tak for al det arbejde I gør. — Pamela, syv år.

Jeg sender jer 47,50 kroner til hjælp til at bygge flere rigssale. Jeg har tjent dem i sommer da jeg havde en saftevandsbod. — Selena, seks år.

Jeg har opdrættet en høne som fik en hane og en anden høne. Jeg har bestemt at Jehova skal have den sidste. Den fik tre høner, som jeg har solgt. Jeg vedlægger pengene til Jehovas arbejde. — Thierry, otte år.

Det er alle de penge jeg har. Brug dem på en god måde. Det var ikke nemt at spare dem op. Der er 145 kroner. — Sarah, ti år.

Jeg vandt førstepræmien i en skoleopgave og gik derfor videre til en større konkurrence. Her vandt jeg også førstepræmien og til sidst andenpræmien i den afgørende finale. Alle præmierne var pengebeløb. Jeg vil gerne dele nogle af pengene med Selskabet. Jeg tror at jeg vandt disse præmier fordi jeg har fået en god oplæring på Den Teokratiske Skole. Jeg var ikke nervøs for at aflægge min rapport foran dommerkomitéen. — Amber, 6. klasse.

Jeg vil gerne give disse penge til Jehova. Spørg ham hvad de skal bruges til. Han ved alt. — Karen, seks år.

[Illustrationer på side 25]

Jehovas Vidners virksomhed støttes af frivillige bidrag