Genløsningen ved Jesus Kristus — Guds vej til frelse

„Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — JOHANNES 3:16.

 1, 2. Beskriv den situation menneskeheden befinder sig i.

HVORDAN ville man være tilpas hvis man led af en alvorlig sygdom som man kun kunne overleve hvis man gennemgik en operation der kostede langt mere end man havde råd til, og som hverken ens familie eller venner kunne rejse de nødvendige midler til? Stillet over for et sådant dilemma, hvor livet stod på spil, kunne man let blive grebet af fortvivlelse.

² Menneskehedens situation minder en del om dette dilemma. Vore stamforældre, Adam og Eva, blev skabt fuldkomne. (5 Mosebog 32:4) De havde udsigt til at leve evigt og gennemføre Guds hensigt i overensstemmelse med hans påbud: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Men Adam og Eva gjorde oprør mod Skaberen. (1 Mosebog 3:1-6) Deres ulydighed betød at både de selv og deres ufødte afkom blev underlagt synden. Den trofaste Job sagde senere: „Hvem kan frembringe en ren af en uren? Ikke én.“ — Job 14:4.

 3. Hvordan er døden trængt igennem til alle mennesker?

³ Eftersom Bibelen siger at „alle har syndet“, kan synden sammenlignes med en sygdom der har smittet alle. Det er en tilstand med dødelig udgang, for „den løn synden betaler er døden“. (Romerne 3:23; 6:23) Ingen af os kan undslippe døden. Alle begår synder, og derfor dør vi. Som Adams efterkommere er vi født ind i denne hjælpeløse tilstand. (Salme 51:5) Paulus skrev: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte] således . . . igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Men det betyder ikke at vi er uden håb om frelse.

Synden og døden fjernes

 4. Hvorfor kan menneskene ikke selv fjerne sygdom og død?

⁴ Hvad kan fjerne synden og dens resultat, døden? Det er indlysende at det langt overstiger hvad noget menneske evner eller formår. Salmisten skrev beklagende: „Betalingen for et menneskeliv er for høj. Han vil aldrig kunne betale nok til at holde ham fra graven og lade ham leve evigt.“ (Salme 49:8, 9, Today’s English Version) Vi kan måske forlænge vort liv nogle få år ved at spise sundt og få lægebehandling, men ingen af os kan fjerne den synd vi er født med. Intet menneske kan standse den nedbrydende alderdomsproces og give os den fysiske fuldkommenhed tilbage som Gud oprindelig havde tiltænkt os. Paulus overdrev afgjort ikke da han skrev at menneskeskabningen på grund af Adams synd blev „underlagt frugtesløshed“ eller „blev ude af stand til at opfylde sin hensigt“, som The Jerusalem Bible gengiver det. (Romerne 8:20) Men Skaberen har heldigvis ikke svigtet os. Han har taget skridt til at fjerne synden og døden én gang for alle. Hvordan?

 5. Hvordan viste Jehovas lov til Israel hvor stor betydning han tillægger retfærdighed?

⁵ Jehova „elsker retfærdighed og ret“. (Salme 33:5) Den lov han gav Israel, viser hvor stor betydning han tillægger velafvejet og upartisk retfærdighed. For eksempel læser vi i denne lovsamling at han krævede ’liv for liv’. Med andre ord måtte en israelit der havde myrdet en anden, give sit liv som erstatning for det liv han havde taget. (2 Mosebog 21:23; 4 Mosebog 35:21) Det ville bringe retfærdighedens vægtskåle i balance. — Jævnfør Anden Mosebog 21:30.

 6. (a) I hvilken forstand kan Adam kaldes en morder? (b) Hvilken form for liv forspildte Adam, og hvilken slags offer var påkrævet for at bringe retfærdighedens vægtskåle i balance?

⁶ Da Adam syndede, gjorde han sig i en vis forstand til morder. Alle hans efterkommere ville nemlig uundgåeligt få hans syndige tilstand, og dermed døden, i arv. Det skyldes Adams ulydighed at vore legemer konstant forfalder, og at vi ubønhørligt bevæger os mod graven. (Salme 90:10) Adams synd har medført noget der er endnu mere alvorligt. Det han forspildte for sig selv og sine efterkommere, var ikke kun et almindeligt liv af 70-80 års varighed. Han forspildte det fuldkomne liv, altså det evige liv. Hvilken slags liv ville da kunne tilfredsstille retfærdighedens krav om ’liv for liv’ i denne sag? Logisk nok måtte det være et fuldkomment menneskes liv, tilhørende en der ligesom Adam havde mulighed for at sætte fuldkomne børn i verden. Et offer i form af et fuldkomment menneskeliv ville ikke alene bringe retfærdighedens vægtskåle i balance, men også gøre det muligt fuldstændig at fjerne synden og dens virkning, døden.

Syndens omkostninger dækkes

 7. Forklar hvad der ligger i ordet „løsesum“.

⁷ Prisen for at løskøbe os fra synden omtales i Bibelen som „en løsesum“. (Salme 49:7) Udtrykket forbindes normalt med den betaling en kidnapper forlanger for at frigive en han har bortført. Den løsesum Jehova har tilvejebragt, gælder naturligvis ikke en der er kidnappet; men tanken om at betale en pris er den samme. Faktisk kommer det hebraiske ord der oversættes med „løsesum“, af et udsagnsord der betyder „at dække“. For at sone synden måtte genløsningsbetalingen svare nøjagtigt til det den skulle dække, nemlig Adams fuldkomne menneskeliv.

 8. (a) Beskriv ordningen i forbindelse med løskøbelse. (b) Hvordan kan vi der er syndere, blive løskøbt?

⁸ Det harmonerer med det princip om løskøbelse som fandtes i Moseloven. Hvis en israelit på grund af fattigdom solgte sig selv som træl til en ikkeisraelit, kunne en slægtning løskøbe, eller genløse, vedkommende ved at betale prisen for en træl. (3 Mosebog 25:47-49) Bibelen siger at vi som ufuldkomne mennesker ’træller for synden’. (Romerne 6:6; 7:14, 25) Hvad skal der til for at løskøbe os? Som vi har set, kan tabet af et fuldkomment menneskeliv kun opvejes ved at der betales et fuldkomment menneskeliv — hverken mere eller mindre.

 9. Hvordan har Jehova sørget for at „dække omkostningerne“ ved vores synd?

⁹ Da vi alle ifølge sagens natur er født ufuldkomne og mangler det Adam havde, kan ingen af os erlægge den genløsningsbetaling som retfærdigheden kræver. Som nævnt i indledningen kan vores situation sammenlignes med at vi lider af en livstruende sygdom og ikke har råd til den nødvendige operation. Ville vi da ikke være taknemmelige hvis nogen tog sig af os og dækkede omkostningerne? Det er præcis det Jehova har gjort. Han har sørget for at genløse os fra synden én gang for alle. Han er endda villig til at give os det som vi aldrig selv ville kunne købe. Som Paulus skrev: „Den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 6:23) Johannes kaldte Jesus „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Lad os se hvordan Jehova ved hjælp af sin elskede søn betalte genløsningsprisen.

„En tilsvarende løsesum“

10. Hvordan blev opmærksomheden rettet mod Josef og Maria?

¹⁰ Umiddelbart efter oprøret i Edens have bekendtgjorde Jehova at han agtede at frembringe et „afkom“ der skulle løskøbe menneskeheden fra synden. (1 Mosebog 3:15) Gennem en række åbenbaringer udpegede Jehova den slægtslinje hvori dette afkom ville fremstå. Til sidst rettedes opmærksomheden mod Josef og Maria, et forlovet par i Palæstina. I en drøm fik Josef at vide at Maria var gravid ved hellig ånd og ville føde en søn som Josef skulle give navnet Jesus, for ’han ville frelse sit folk fra dets synder’. — Mattæus 1:20, 21.

11. (a) Hvordan sørgede Jehova for at hans søn blev født som et fuldkomment menneske? (b) Hvordan kunne Jesus blive „en tilsvarende løsesum“?

¹¹ Det var langtfra en almindelig graviditet, for Jesus havde haft en førmenneskelig tilværelse i himmelen. (Ordsprogene 8:22-31; Kolossenserne 1:15) Ved Jehovas mirakuløse kraft var hans liv blevet overført til Marias moderliv, hvorved det blev muligt for Guds elskede søn at blive født som menneske. (Johannes 1:1-3, 14; Filipperne 2:6, 7) Jehova sørgede for at Jesus ikke blev besmittet af Adams synd, men blev født fuldkommen. Derfor ejede han det som Adam havde forspildt, nemlig et fuldkomment menneskeliv. Omsider fandtes der et menneske som kunne betale syndens pris. Og det var netop hvad Jesus gjorde den 14. nisan i år 33. På denne historiske dag lod han sine modstandere tage hans liv, hvorved han blev „en tilsvarende løsesum“. — 1 Timoteus 2:6.

Værdien af et fuldkomment menneskeliv

12. (a) Beskriv den afgørende forskel på Jesu død og Adams død. (b) Hvordan er Jesus blevet „Evig Fader“ for lydige mennesker?

¹² Der er en forskel på Jesu død og Adams død, en forskel som sætter værdien af genløsningen i relief. Adam havde fortjent at dø, for han var med overlæg ulydig mod sin Skaber. (1 Mosebog 2:16, 17) I modsætning hertil døde Jesus fuldstændig uforskyldt, for „han begik ikke synd“. (1 Peter 2:22) Da Jesus døde, havde han derfor noget af umådelig værdi som synderen Adam ikke havde ved sin død, nemlig retten til liv som et fuldkomment menneske. Ved sin død kunne Jesus således tjene som offer. Da han steg op til himmelen som en åndeskabning, frembar han værdien af sit offer for Jehova. (Hebræerne 9:24) Derved „købte“ Jesus den syndige menneskehed og blev dens nye fader i Adams sted. (1 Korinther 15:45) Jesus kaldes derfor med god grund „Evig Fader“. (Esajas 9:6) Tænk på hvad det indebærer! Fra Adam, en syndig fader, trængte døden igennem til alle hans efterkommere. Jesus, en fuldkommen fader, anvender værdien af sit offer til at give lydige mennesker evigt liv.

13. (a) Forklar hvordan Jesus indfriede den gæld Adam stiftede. (b) Hvorfor dækker Jesu offer ikke vore første forældres synd?

¹³ Men hvordan kunne ét menneskes død dække mange menneskers synder? (Mattæus 20:28) For nogle år siden indeholdt en artikel i dette blad følgende illustration: „Forestil dig en stor fabrik med hundreder af ansatte. En uærlig direktør begår underslæb, og fabrikken må lukke. Nu er i hundredvis af mennesker uden arbejde og kan derfor ikke betale deres regninger. Deres ægtefæller, børn og kreditorer kommer alle til at lide på grund af dette ene menneskes uærlighed. Men så indfinder der sig en rig velgører som betaler firmaets gæld og genåbner fabrikken. Ved at denne ene gældsforpligtelse bringes ud af verden, bliver firmaets mange ansatte, samt deres familier og kreditorer, hjulpet. Men får den forhenværende direktør andel i den nye velstand? Nej, han sidder i fængsel og har mistet sit job for bestandig! På samme måde er dét at Adams ene gældsforpligtelse slettes, til gavn for millioner af hans efterkommere, men ikke for Adam selv.“

14, 15. Hvorfor kan Adam og Eva kaldes forsætlige syndere, og hvilken forskel er der på deres og vores situation?

¹⁴ Det er kun retfærdigt. Adam og Eva syndede forsætligt. De valgte at trodse Gud. Vi er derimod født i synd. Vi har intet valg. Uanset hvor meget vi anstrenger os, kan vi ikke fuldstændig undgå at synde. (1 Johannes 1:8) Undertiden har vi det ligesom Paulus, der skrev: „Når jeg gerne vil gøre det rette, ligger det onde mig nær. Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske!“ — Romerne 7:21-24.

¹⁵ Men på grund af genløsningen kan vi have håb. Jesus er det afkom ved hvem „alle jordens nationer“ ifølge Guds løfte skal „velsigne sig“. (1 Mosebog 22:18; Romerne 8:20) Med Jesu offer åbnede der sig storslåede muligheder for dem der tror på ham. Lad os se nærmere på nogle af disse muligheder.

Hvordan Kristi genløsningsoffer gavner os

16. Hvordan kan vi, trods vores syndige tilstand, nu få gavn af Jesu genløsningsoffer?

¹⁶ Bibelskribenten Jakob erkendte at ’vi alle fejler mange gange’. (Jakob 3:2) Men på grund af Kristi genløsningsoffer kan vi blive tilgivet. Johannes skrev: „Hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder.“ (1 Johannes 2:1, 2) Vi bør naturligvis ikke tage let på det at synde. (Judas 4; jævnfør Første Korintherbrev 9:27.) Men hvis vi synder, kan vi udøse vort hjerte for Jehova i tillid til at han er „rede til at tilgive“. (Salme 86:5; 130:3, 4; Esajas 1:18; 55:7; Apostelgerninger 3:19) Genløsningen gør det altså muligt for os at tjene Gud med en ren samvittighed og i Jesu Kristi navn at nærme os ham i bøn. — Johannes 14:13, 14; Hebræerne 9:14.

17. Hvilke velsignelser kan vi se frem til på grund af genløsningen?

¹⁷ Kristi genløsningsoffer baner vej for gennemførelsen af Guds hensigt: at lydige mennesker skal leve evigt i et paradis på jorden. (Salme 37:29) Paulus skrev: „Uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af [Jesus].“ (2 Korinther 1:20) Døden har ganske rigtig ’hersket som konge’. (Romerne 5:17) Genløsningen giver Gud grundlag for at tilintetgøre denne „sidste fjende“. (1 Korinther 15:26; Åbenbaringen 21:4) Ifølge Jesu egne ord kan hans genløsningsoffer endog gavne de døde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Jesu] røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29; 1 Korinther 15:20-22.

18. Hvilke sørgelige virkninger har synden haft på os mennesker, og hvordan vil dette blive ophævet i Guds nye verden?

¹⁸ Tanken om hvordan det vil blive at leve sådan som det oprindelig var meningen — fri for de bekymringer der tynger os i dag — bør fylde os med glæde. Synden har ikke blot skadet vort forhold til Gud, men også vort eget sind, hjerte og legeme. Bibelen lover imidlertid at i Guds nye verden vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ Nej, hverken fysiske eller mentale lidelser vil længere hjemsøge menneskeslægten. Som begrundelse angiver Esajas: „Folket som bor i landet har fået sin brøde tilgivet.“ — Esajas 33:24.

Genløsningen — et udtryk for kærlighed

19. Hvordan bør genløsningen ved Kristus påvirke os?

¹⁹ Det var af kærlighed at Jehova udsendte sin elskede søn. (Romerne 5:8; 1 Johannes 4:9) Og det var af kærlighed at Jesus ’smagte døden for ethvert menneske’. (Hebræerne 2:9; Johannes 15:13) Med god grund skrev Paulus: „Messias’ kærlighed tvinger os . . . Han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ (2 Korinther 5:14, 15) Hvis vi værdsætter det Jesus har gjort for os, vil vi vise det i handling. Genløsningen gør det jo muligt for os at blive udfriet fra selve døden! Vore handlinger bør ikke give indtryk af at vi regner Jesu offer for at være af almindelig værdi. — Hebræerne 10:29.

20. Hvad skal vi gøre for at overholde Jesu „ord“?

²⁰ Hvordan kan vi vise ægte påskønnelse af genløsningen? Kort før Jesus blev arresteret, sagde han: „Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord.“ (Johannes 14:23) Hans „ord“ omfatter den befaling at vi nidkært skal være med til at udføre denne opgave: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“ (Mattæus 28:19) Lydighed mod Jesus indebærer også at vi elsker vore åndelige brødre. — Johannes 13:34, 35.

21. Hvorfor bør vi overvære mindehøjtiden den 1. april i år?

²¹ En af de bedste måder hvorpå vi kan vise vores værdsættelse af genløsningen, er ved at overvære højtiden til minde om Jesu død, som i år bliver holdt den 1. april.a Også det hører med til Jesu „ord“, for da han indstiftede denne højtid, befalede han sine disciple: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19) Ved at være til stede ved denne meget vigtige begivenhed og give nøje agt på alt det som Jesus har befalet, kan vi vise at vi er overbeviste om at genløsningen ved Jesus er Guds vej til frelse. Ja, „der er ikke frelse i nogen anden“. — Apostelgerninger 4:12.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvorfor kan menneskene ikke selv fjerne synden?

◻ Hvordan er Jesus „en tilsvarende løsesum“?

◻ Hvordan benyttede Jesus sin ret til liv som et fuldkomment menneske til gavn for os?

◻ Hvilke velsignelser opnår menneskeheden i kraft af genløsningen ved Kristus?

[Illustration på side 15]

Kun et fuldkomment menneske der svarede til Adam, kunne bringe retfærdighedens vægtskåle i balance

[Illustration på side 16]

Jesus havde retten til liv som et fuldkomment menneske og kunne derfor give sit liv som et offer