Ulighed — Var det Guds hensigt?

Svaret er ganske enkelt nej. Lad os se hvorfor.

DET var Guds hensigt at alle skulle have samme muligheder for at nyde livet og blive lykkelige. Om menneskets skabelse læser vi: „Gud sagde videre: ’Lad os frembringe mennesker i vort billede, så de ligner os, og lad dem råde over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle smådyr der myldrer omkring på jorden.’“ Efter at det jordiske skaberværk var fuldført, „så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt“. — 1 Mosebog 1:26, 31.

Kan Gud kalde vor tids sørgeligt ulige verdenssamfund for „virkelig godt“? Næppe, for „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Det siges om ham at han „ikke behandler nogen med partiskhed“, og at ’hans værk er fuldkomment, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.’ (5 Mosebog 10:17; 32:4; jævnfør Job 34:19.) Og apostelen Peter konkluderer: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Eftersom Gud er kærlig, upartisk, redelig og retfærdig, hvordan skulle han da kunne skabe menneskene sådan at de ikke ville få de samme muligheder for at blive lykkelige? At tillade diskrimination blandt menneskene og at placere dem i et system der var præget af ulighed, ville være uforeneligt med hans personlighed. Det var hans hensigt at de alle skulle ’fødes frie og være lige i værdighed og rettigheder’. Men i dag kan vi se at det forholder sig anderledes. Hvorfor gør det det?

Årsagen til ulighed

At Gud skabte menneskene lige, betyder ikke at det var hans hensigt at de skulle ligne hinanden i alle henseender. De kunne have forskellige evner, interesser og personlighed. De kunne også have forskellig position eller myndighed. For eksempel er mand og kvinde ikke lige på alle områder, men Gud skabte kvinden „som et modstykke“ til manden. (1 Mosebog 2:18) Forældre og børn har tydeligvis ikke den samme myndighed. Trods disse forskelle skulle alle — mænd, kvinder og børn — på lige fod glæde sig over en gudgiven ret til at få dækket de grundlæggende behov som er en forudsætning for lykke. De skulle alle være lige i værdighed og i deres forhold til Gud.

Guds åndesønner, der blev skabt før menneskene, fik også forskellige opgaver og ansvarsområder. (1 Mosebog 3:24; 16:7-11; Esajas 6:6; Judas 9) Inden for de afstukne grænser havde de ikke desto mindre lige muligheder for at nyde livet og opnå lykke, gaver fra Gud. Derved afspejlede de på en fantastisk måde Guds upartiskhed.

Desværre var en af åndeskabningerne ikke tilfreds med Guds upartiske ordning. Han ønskede mere end Gud havde givet ham, og stræbte efter en mere ophøjet stilling. Ved at nære dette forkerte ønske rivaliserede han med Jehova, der som Skaberen med rette sidder inde med overherredømmet. Denne oprørske åndesøn af Gud fik senere menneskene til at kræve mere af Gud end han havde givet dem. (1 Mosebog 3:1-6; jævnfør Esajas 14:12-14.) De gaver Jehova havde givet menneskene så de kunne glæde sig over livet og blive lykkelige, var nu kommet ud af balance. Denne oprørske åndeskabning, der i Åbenbaringen 20:2 identificeres som „Djævelen og Satan“, var blevet den onde ophavsmand til ulighederne blandt menneskene.

Vil forholdene nogen sinde blive anderledes?

Det kan besvares med ét ord: Ja!

Hvem kan indføre de ønskede ændringer? De politiske ledere har i århundreder kæmpet for at gøre det — nogle uden tvivl i al oprigtighed. Deres succes har været begrænset, og det har fået mange til at konkludere at det er urealistisk at forvente at problemet med ulighed blandt menneskene kan blive løst. I Esajas 55:10, 11 kan vi læse hvordan Guds syn på sagen er. Der står: „Ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“

Det er trøstende at Jehova Gud har erklæret at han vil opfylde sin oprindelige hensigt, der går ud på at alle mennesker skal have lige muligheder i livet for at blive lykkelige. Som sandhedens Gud er han forpligtet til at opfylde det han har lovet. Lykkeligvis har han både viljen og magten til at gøre det. Men hvordan vil det ske?

Svaret har at gøre med det rige som Jesus Kristus lærte sine disciple at bede om: „Vor Fader i himlene . . . Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Guds rige er det middel Jehova vil bruge til at „knuse og gøre ende på alle disse riger [som findes i dag], men [det vil] selv bestå evindelig“. — Daniel 2:44.

Under det himmelske riges styre vil der blive dannet et nyt menneskesamfund. I den forbindelse skrev apostelen Johannes i den sidste bog i Bibelen: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:1) Alle ulighedens hæslige ansigter, såsom fattigdom, sygdom, uvidenhed, diskrimination og andre elendigheder, vil være fjernet.a

I over hundrede år har Jehovas Vidner henledt folks opmærksomhed på dette rige. (Mattæus 24:14) Ved hjælp af det trykte ord og personlig kontakt har de villigt hjulpet folk til at få kundskab om Guds hensigt, som beskrevet i Bibelen. Deres verdensomspændende undervisningsarbejde har ikke kun givet folk håb om at alle vil få samme muligheder for at blive lykkelige i fremtiden, men det har også hjulpet dem til at mindske uligheden. Lad os se hvordan.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Det var Guds hensigt at alle skulle have de samme muligheder for at nyde livet og blive lykkelige