Er år 2000 et særligt år?
HAR år 2000 nogen særlig betydning? I Vesten betragtes dette år almindeligvis som det første år i det tredje årtusind. Mange er allerede i fuld gang med at træffe omfattende forberedelser til at fejre det. Kæmpestore elektroniske ure opstilles for at tælle sekunderne indtil det nye årtusind begynder, og der arrangeres store nytårsfester. T-shirts med slogans om afslutningen på dette årtusind sælges i forretninger i såvel mindre byer som i storbyernes indkøbscentre.
Både små og store kirker vil deltage i årets festligheder. Efter planen skal pave Johannes Poul II i begyndelsen af næste år rejse til Israel for at lede katolikkerne i det der er blevet kaldt „den katolske kirkes jubelfest til fejring af årtusindet“. Det anslås at mellem to og en halv og seks millioner turister, fra fromme troende til almindeligt nysgerrige, næste år planlægger at rejse til Israel.
Hvad er grunden? En talsmand for Vatikanet, Roger Cardinal Etchegaray, siger på pavens vegne: „År 2000 er en fejring af Kristus og hans liv i [Israel]. Det er derfor kun naturligt at paven rejser dertil.“ Hvilken forbindelse er der mellem år 2000 og Kristus? År 2000 formodes at markere nøjagtig det antal år der er gået siden Jesu fødsel. Men er det korrekt? Det vender vi tilbage til.
Visse religiøse grupper tillægger år 2000 endnu større betydning. De er overbeviste om at Jesus i løbet af næste år eller deromkring vil komme igen på Oliebjerget, og at Harmagedonslaget, som omtales i Åbenbaringens Bog, vil blive udkæmpet på Megiddos Slette. (Åbenbaringen 16:14-16) Som forberedelse til disse begivenheder er hundreder af amerikanere i færd med at sælge deres hus og de fleste af deres ejendele for at flytte til Israel. Til gavn for dem der ikke har mulighed for at rykke teltpælene op, har en fremtrædende amerikansk evangelist efter sigende lovet at transmittere Jesu komme på fjernsyn, oven i købet i farver!
I de vestlige lande bliver planerne om at indvarsle det tredje årtusind intensiveret. Men for folk i andre lande går livet sin vante gang. Disse mennesker, der udgør størstedelen af jordens befolkning, tror ikke på at Jesus fra Nazaret var Messias. De anvender heller ikke nødvendigvis den samme tidsregning som i Vesten.a Mange muslimer bruger for eksempel deres eget kalendersystem. Den islamiske kalender kalder det kommende år for 1420, ikke 2000. Muslimerne regner tiden fra det årstal profeten Muhammed udvandrede fra Mekka til Medina. Alt i alt bruges der i hele verden omkring 40 forskellige kalendersystemer.
Bør kristne tillægge år 2000 en særlig betydning? Er den 1. januar 2000 en helt speciel dag? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel.
[Fodnote]
a I den tidsregning der tager udgangspunkt i det år Kristus formodes at være født, bliver årstal for begivenheder før hans fødsel vedhæftet betegnelsen f.Kr., før Kristus. Årstal efter hans fødsel tilføjes e.Kr., der betyder efter Kristus, eller eventuelt A.D. (anno Domini — „i det Herrens år“). Nogle foretrækker at anvende de mere neutrale betegnelser f.v.t., før vor tidsregning, og e.v.t., efter vor tidsregning.