Musik der glæder Gud

Musik er blevet beskrevet som „den ældste og mest naturlige af alle kunstarter“. Ligesom evnen til at tale og forstå et sprog adskiller menneskene fra dyrene, sådan også med evnen til at udøve og nyde musik. Det er en usædvanlig gave som rører følelserne. Det kan være en fryd for øret, en lise for sindet og, frem for alt, en kilde til glæde for Gud.

BIBELEN viser at israelitterne var et musikalsk folk. „I bibelsk tid var musik en fornem kunstart,“ siger Unger’s Bible Dictionary. Både sang og instrumentalmusik havde en fremtrædende plads i israelitternes daglige tilbedelse, men sangen spillede den vigtigste rolle.

Kong David udpegede nogle blandt levitterne „til at stå for ledelsen af sangen“ i tabernaklet før indvielsen af det tempel som hans søn Salomon byggede. (1 Krønikebog 6:31, 32) Da pagtens ark, som repræsenterede Jehovas tilstedeværelse, ankom til Jerusalem, indsatte David nogle af levitterne „til at minde om og takke og lovsynge Jehova“. De akkompagnerede deres lovsang „med harpeinstrumenter og lyrer, . . . med cymblerne, . . . med trompeterne“. Disse mænd var „udpeget ved navn til at takke Jehova, for ’hans loyale hengivenhed varer evindelig’“. — 1 Krønikebog 16:4-6, 41; 25:1.

Omkvædet „[Jehovas] loyale hengivenhed varer evindelig“ forekommer mange steder i Salmerne, den bog i Bibelen man først og fremmest forbinder med musik. For eksempel består den sidste del af alle 26 vers i Salme 136 af dette omkvæd. „Det kortfattede omkvæd er meget velegnet til sang,“ bemærker en bibelforsker. „Når man havde hørt det én gang, var det nemt at huske.“

Overskrifterne til salmerne vidner om den udbredte brug af musikinstrumenter. Salme 150 nævner horn, harpe, lyre, tamburin, fløjte og cymbler foruden strengeinstrumenter. Men den vigtigste opfordring i salmen er at man skal bruge stemmen. Vers 6 siger: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“

Med musik kan man udtrykke sine følelser, og på Bibelens tid gav man udtryk for sorgfulde tanker i sang. Denne form for sang udgjorde dog kun en begrænset del af israelitternes musikrepertoire. Man mener at klagesangene blev fremført i en rytmisk, ret ensformig, messende tone. Denne måde at synge på blev kun brugt i forbindelse med klage over død og ulykke.

Jesus og hans trofaste apostle sang lovsange til Jehova aftenen før Jesu død, uden tvivl en recitation af ordene i hallelsalmerne. (Salme 113-118) Det må have styrket Jesu disciple til at se tabet af deres Herre og Mester i øjnene, og desuden må det have styrket deres beslutning om at forblive trofaste tjenere for den højeste Suveræn i universet, Jehova, når de fem gange sang omkvædet: „For hans loyale hengivenhed varer evindelig.“ — Salme 118:1-4, 29.

De første kristne i Efesus og Kolossæ sang „salmer og lovsange til Gud“ (ordret: „hymner“). Der tales også om „åndelige sange“ som de sang i deres hjerter. (Efeserne 5:19; Kolossenserne 3:16) De brugte munden til både med lovsange og med ord at prise Gud. Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ — Mattæus 12:34.

Musik der mishager Gud

Ikke al den musik der nævnes i Bibelen, glædede Gud. Tænk over det der skete på Sinaj Bjerg, hvor Moses modtog Loven, De Ti Bud indbefattet. Hvad hørte Moses da han gik ned ad bjerget? „Ikke lyden af sang om vældig gerning“, „ikke lyden af sang om nederlag“, men „lyden af anden sang“. Det var musik der havde forbindelse med afgudsdyrkelse, noget som fremkaldte Guds mishag og resulterede i at omkring 3000 af deltagerne døde. — 2 Mosebog 32:18, 25-28.

Selv om mennesker kan komponere, spille og nyde alle former for musik, betyder det ikke at al musik glæder Gud. Hvorfor ikke? Den kristne apostel Paulus forklarer: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Hedenske frugtbarhedsritualer, læren om sjælens udødelighed og lovprisningen af Maria som „Guds moder“ er ofte temaet i musikalske kompositioner. Men disse opfattelser og skikke vanærer sandhedens Gud, for de er i modstrid med det der er åbenbaret i hans inspirerede ord, Bibelen. — 5 Mosebog 18:10-12; Ezekiel 18:4; Lukas 1:35, 38.

Træf et klogt valg af musik

Det store udvalg af musik der findes, kan virke forvirrende. Cd-omslagene er designet på en sådan måde at de skal få kunderne til at købe alle former for musikindspilninger. Men hvis man vil gøre det der glæder Gud, vil man udvise forsigtighed og klogeligt undgå vokal- og instrumentalmusik som er inspireret af forkerte religiøse opfattelser, eller som fokuserer på umoralitet og dæmonisme.

Albert, som engang var missionær i Afrika, fortæller at han dér havde meget begrænsede muligheder for at spille klaver. Men han lyttede igen og igen til de få lp’er han havde taget med sig. Albert er nu tilbage i sit hjemland, hvor han besøger menigheder som rejsende tilsynsmand. Den tid han kan bruge på at lytte til musik, er begrænset. „Min yndlingskomponist er Beethoven,“ siger han. „Gennem årene har jeg samlet på indspilninger af hans symfonier, koncerter, sonater og kvartetter.“ Han har fundet stor glæde ved at lytte til denne musik. Vi har selvfølgelig hver især vores egen smag, men som kristne må vi huske på Paulus’ råd: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ — 1 Korinther 10:31.

Et indviet liv med musik

Susie har elsket musik siden hun var barn. „Jeg begyndte at spille klaver da jeg var 6 år, violin da jeg var 10, og harpe da jeg var 12,“ fortæller hun. Susie gik senere på Royal College of Music i London for at blive uddannet til at spille på harpe. Hun studerede i fire år hos en berømt spansk harpenist og i yderligere et år på Paris’ konservatorium, hvor hun fik bachelorgraden i musik og opnåede diplomer for sit harpespil og sin undervisning i klaverspil.

Susie begyndte at komme i en af Jehovas Vidners menigheder i London. Dér oplevede hun hvordan Jehovas Vidner viste hende ægte interesse og kærlighed. Lidt efter lidt voksede hendes kærlighed til Jehova, og et inderligt ønske om at tjene ham hjalp hende til at finde en udvej for at gøre det. Dette førte til at hun indviede sig til Gud og lod sig døbe. „En musiker vier sit liv til sin karriere, så tanken om at vie sit liv til noget var ikke fremmed for mig,“ siger Susie. Efterhånden som hun begyndte at adlyde Jesu befaling om at tage del i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige, fik hun mindre tid til at give koncerter. — Mattæus 24:14; Markus 13:10.

Hvordan har hun det nu hvor hun kun bruger en begrænset tid på sin musik? „Nogle gange føler jeg mig lidt frustreret over at jeg ikke har mere tid til at øve mig,“ indrømmer hun, „men jeg spiller stadig og elsker musik. Musik er en gave fra Jehova. Jeg glæder mig mere over at spille nu hvor jeg har sat tjenesten for ham først i livet.“ — Mattæus 6:33.

Musik der priser Gud

Sammen med næsten seks millioner andre Jehovas Vidner priser Albert og Susie regelmæssigt Jehova med sang og musik. Ved Jehovas Vidners møder, som holdes i deres rigssale i 234 lande, indledes og afsluttes der med sang hvor det er muligt. Smukke melodier i dur og mol akkompagnerer bibelske sange til Jehovas pris.

Alle tilstedeværende synger af hjertet med på en sang om at Jehova tager sig af os (sang nr. 44). De synger en takkesang til Jehova (sang nr. 190). De synger om de glæder og det ansvar der er forbundet med det kristne brodersamfund, den kristne livsstil og de kristne egenskaber. Glæden ved at synge øges yderligere ved at sangene er skrevet i forskellig stil, alt efter om de er komponeret i Asien, Australien, Europa eller Nord- og Sydamerika.a

„Syng en ny sang for Jehova. Syng for Jehova, I der bor på hele jorden. Syng for Jehova, velsign hans navn.“ Sådan lyder de indledende ord til en storslået kongelig lovprisningssang på salmistens tid. „Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse. Forkynd om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene.“ (Salme 96:1-3) Det er det Jehovas Vidner gør, og de indbyder dig til at være med til at synge denne pris sammen med dem. Du er velkommen i deres rigssal, hvor du kan lære at prise Jehova med musik der glæder ham.

[Fodnote]

[Illustration på side 28]

Syng Jehovas pris