Det sikre håb om en opstandelse
„Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted.“ — APOSTELGERNINGER 24:15.
1. Hvorfor har vi gode grunde til at håbe at der vil finde en opstandelse sted?
JEHOVA har givet os gode grunde til at håbe at der vil finde en opstandelse sted. Vi har hans ord for at de døde vil opstå og få liv på ny. Og hans hensigt med dem der sover i døden, vil med sikkerhed blive gennemført. (Esajas 55:11; Lukas 18:27) Gud har i virkeligheden allerede vist at han er i stand til at oprejse de døde.
2. Hvordan kan håbet om en opstandelse hjælpe os?
2 Troen på at Gud gennem sin søn, Jesus Kristus, vil oprejse de døde, kan holde os oppe i vanskelige tider. Det sikre håb om en opstandelse kan også hjælpe os til at forblive uangribelige over for vor himmelske Fader, om nødvendigt til døden. Vores tro på opstandelsen vil uden tvivl blive styrket ved at vi ser nærmere på de opstandelser der er omtalt i Bibelen. Alle disse mirakler blev udført ved den suveræne Herre Jehovas kraft.
De fik deres døde tilbage ved en opstandelse
3. Hvad fik Elias kraft til at gøre da en enke i Zarepta mistede sin søn?
3 I forbindelse med et tankevækkende tilbageblik på den tro Jehovas førkristne vidner viste, skrev apostelen Paulus: „Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse.“ (Hebræerne 11:35; 12:1) En af disse kvinder var en fattig enke i den fønikiske by Zarepta. Hun blev belønnet for sin gæstfrihed over for Guds profet Elias ved at hendes beholdning af mel og olie mirakuløst blev fornyet under en hungersnød der kunne have kostet både hende og hendes søn livet. Da drengen senere døde, lagde Elias ham på sit leje, bad til Jehova, strakte sig hen over barnet tre gange og sagde: „Jehova min Gud, lad dog dette barns sjæl vende tilbage til ham.“ Gud hørte Elias’ bøn og sørgede for at drengens sjæl, eller liv, vendte tilbage til drengen. (1 Kongebog 17:8-24) Man kan forestille sig hvor lykkelig enken blev da hendes tro blev belønnet med at hendes søn fik livet igen — den første opstandelse der omtales i Bibelen!
4. Hvilket mirakel gjorde Elisa i Sjunem?
4 En anden kvinde der fik en af sine døde tilbage ved en opstandelse, boede i byen Sjunem. Hun var gift med en gammel mand og viste venlighed mod profeten Elisa og hans medhjælper. Af den grund blev hun belønnet med en søn. Flere år senere sendte hun imidlertid bud efter profeten, som fandt drengen død i hendes hus. Efter at Elisa havde bedt til Jehova og gjort forskellige andre ting, ’blev barnets legeme varmt’. Drengen ’nyste syv gange, hvorpå han åbnede øjnene’. Denne opstandelse var uden tvivl til stor glæde for både moderen og sønnen. (2 Kongebog 4:8-37; 8:1-6) Men de vil blive endnu mere lykkelige når de bliver oprejst til liv på jorden i den „bedre opstandelse“ — en opstandelse der giver dem mulighed for aldrig mere at skulle dø! Der er virkelig grund til at være taknemmelig over for opstandelsens kærlige Gud, Jehova! — Hebræerne 11:35.
5. Hvilket mirakel skete der i forbindelse med Elisa efter hans død?
5 Selv efter at Elisa var død og begravet, gav Gud hans knogler kraft ved hellig ånd. Vi læser: „Mens nogle [israelitter] nu var i færd med at begrave en mand, se, da fik de øje på en [moabitisk] røverbande. De kastede derfor manden ind i Elisas grav og gik bort. Men da [den døde mand] rørte ved Elisas knogler, blev han levende og rejste sig op på sine fødder.“ (2 Kongebog 13:20, 21) Hvor må denne mand have været overrasket og lykkelig! Forestil dig så den glæde der vil være når dem vi holder af, bliver oprejst i overensstemmelse med Jehova Guds hensigt, som ikke kan slå fejl!
Guds søn oprejste de døde
6. Hvilket mirakel gjorde Jesus i nærheden af byen Nain, og hvordan berører denne begivenhed os?
6 Guds søn, Jesus Kristus, har givet os gode grunde til at tro på at de døde kan blive oprejst og opnå evigt liv. En begivenhed der udspillede sig i nærheden af byen Nain, kan hjælpe os til at forstå at dette mirakel er muligt ved Guds kraft. Jesus mødte ved en lejlighed en gruppe sørgende som bar en ung mand der var død, ud af byen for at begrave ham. Han var en enkes eneste søn. Jesus sagde til hende: „Græd ikke mere.“ Derefter rørte han ved ligbåren og sagde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Så satte den unge mand sig op og begyndte at tale. (Lukas 7:11-15) Dette mirakel styrker vores overbevisning om at håbet om en opstandelse er et sikkert håb.
7. Hvad skete der i forbindelse med Jairus’ datter?
7 Vi kan også tænke på en begivenhed i forbindelse med Jairus, der var synagogeforstander i Kapernaum. Han bad Jesus om at komme og hjælpe hans elskede 12-årige datter, som lå for døden. Umiddelbart efter blev det meddelt at pigen var død. Jesus tilskyndede den sørgende Jairus til at have tro og fulgte med til hans hus, hvor mange grædende mennesker var samlet. De lo ad Jesus da han sagde: „Barnet er ikke død, men sover.“ Pigen var ganske vist død, men Jesus havde til hensigt at vise at mennesker kan blive oprejst til liv på samme måde som de kan vækkes af en dyb søvn. Han tog pigens hånd og sagde: „Pige, stå op!“ Hun stod straks op, og hendes forældre ’blev ude af sig selv af stor henrykkelse’. (Markus 5:35-43; Lukas 8:49-56) Der er ingen tvivl om at enhver hvis elskede slægtninge oprejses til liv på en paradisisk jord, vil blive „ude af sig selv“ af glæde.
8. Hvad gjorde Jesus da han stod ved Lazarus’ grav?
8 Lazarus havde været død i fire dage da Jesus kom til hans grav og lod stenen der dækkede indgangen, fjerne. Efter at Jesus havde bedt højt sådan at tilhørerne kunne vide at han stolede på kraften fra Gud, råbte han med høj røst: „Lazarus, kom ud!“ Og så kom han ud! Hans fødder og hænder var stadig omvundet med de tøjstrimler der blev brugt som ligklæder, og hans ansigt var indhyllet i et tørklæde. „Løs ham og lad ham gå,“ sagde Jesus. Mange af dem der var der for at trøste Lazarus’ søstre, Maria og Marta, fik tro på Jesus da de så dette mirakel. (Johannes 11:1-45) Fylder denne beretning os ikke med håb om at dem vi holder af, kan få en opstandelse til liv i Guds nye verden?
9. Hvordan kan vi være sikre på at Jesus er i stand til at oprejse de døde?
9 Da Johannes Døber sad i fængsel, sendte Jesus ham dette opmuntrende budskab: „Blinde ser igen og . . . døde bliver oprejst.“ (Mattæus 11:4-6) Eftersom Jesus oprejste de døde da han var her på jorden, kan han naturligvis også gøre det som en mægtig åndeskabning med kraft fra Gud. Jesus er „opstandelsen og livet“, og det er en stor trøst at vide at inden længe vil „alle de der er i mindegravene . . . høre hans røst og komme ud“. — Johannes 5:28, 29; 11:25.
Andre opstandelser styrker vort håb
10. Hvordan vil du beskrive den første beretning om en opstandelse udvirket af en apostel?
10 Da Jesus sendte sine apostle ud for at forkynde om Riget, sagde han blandt andet: „Oprejs døde.“ (Mattæus 10:5-8) For at kunne gøre dette måtte de naturligvis sætte deres lid til Guds kraft. I Joppe i år 36 sov en gudfrygtig kvinde ved navn Dorkas (Tabita) ind i døden. Hun havde gjort mange gode gerninger; blandt andet havde hun lavet klæder til nødlidende enker, og de sørgede meget på grund af hendes død. Disciplene gjorde hende i stand til begravelsen og sendte bud efter apostelen Peter, måske for at han kunne trøste dem. (Apostelgerninger 9:32-38) Han sendte alle ud af værelset, bad og sagde: „Tabita, stå op!“ Hun åbnede øjnene, satte sig op og greb Peters hånd for at komme op at stå. Dette er det første tilfælde hvor der berettes om en opstandelse udvirket af en apostel. Hændelsen medførte at mange kom til troen. (Apostelgerninger 9:39-42) Den giver også os en yderligere grund til at tro på opstandelseshåbet.
11. Beskriv den sidste opstandelse som omtales i Bibelen.
11 Den sidste opstandelse som omtales i Bibelen, fandt sted i Troas. Da Paulus gjorde holdt her på sin tredje missionsrejse, holdt han en tale som varede til midnat. Overvældet af træthed og måske af varmen fra de mange lamper og trængselen i salen faldt en ung mand ved navn Eutykus i søvn og styrtede ud af et vindue på tredje etage. Han „blev samlet død op“; han var altså ikke blot bevidstløs. Paulus kastede sig over Eutykus, omfavnede ham og sagde til tilskuerne: „I skal holde op med denne støj og forvirring, for hans sjæl er i ham.“ Paulus mente at den unge mand havde fået livet igen. De tilstedeværende „var umådelig trøstede“. (Apostelgerninger 20:7-12) I dag finder Guds tjenere også stor trøst ved at vide at de som de førhen har samarbejdet med i tjenesten for Gud, vil få en opstandelse.
Opstandelseshåbet går langt tilbage i tiden
12. Hvilken overbevisning gav Paulus udtryk for over for den romerske landshøvding Felix?
12 Da Paulus stod anklaget for den romerske landshøvding Felix, sagde han: „Jeg tror på alt det der står i loven og det der er skrevet hos profeterne; og jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:14, 15) Hvordan peger visse dele af Guds ord, som for eksempel „loven“, hen til de dødes opstandelse?
13. Hvordan pegede Gud frem til opstandelsen da han udtalte den første profeti?
13 Da Gud udtalte den første profeti i Edens have, pegede han selv frem til en opstandelse. I dommen over „slangen fra fortiden“, Satan Djævelen, sagde Gud: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (Åbenbaringen 12:9; 1 Mosebog 3:14, 15) At hælen skulle knuses på kvindens afkom, betød at Jesus Kristus skulle dræbes. Hvis dette afkom derefter skulle knuse slangens hoved, måtte Kristus oprejses fra de døde.
14. I hvilken forstand er Jehova „ikke dødes men levendes Gud“?
14 Jesus sagde: „At de døde oprejses har også Moses angivet, i beretningen om tornebusken, når han kalder Jehova ’Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:27, 37, 38; 2 Mosebog 3:6) Abraham, Isak og Jakob var døde, men Guds beslutning om at ville oprejse dem, var så urokkelig at de for ham var så godt som levende.
15. Hvorfor havde Abraham grund til at tro på en opstandelse?
15 Abraham havde grund til at tro på en opstandelse. Da han og hans kone, Sara, var meget gamle, og de var døde med hensyn til deres forplantningsevne, gav Gud dem mirakuløst denne evne tilbage. Det kunne sammenlignes med en opstandelse. (1 Mosebog 18:9-11; 21:1-3; Hebræerne 11:11, 12) Da deres søn, Isak, var omkring 25 år gammel, gav Gud Abraham besked på at ofre ham. Men netop som Abraham skulle til at dræbe Isak, holdt Jehovas engel hans hånd tilbage. Abraham havde regnet med „at Gud var i stand til at oprejse [Isak] endog fra de døde; og derfra fik han ham også tilbage på en billedlig måde“. — Hebræerne 11:17-19; 1 Mosebog 22:1-18.
16. Hvad venter Abraham på mens han nu sover i døden?
16 Abraham håbede på en opstandelse under Messias’, det lovede afkoms, herredømme. Fra himmelen, i sin førmenneskelige tilværelse, havde Guds søn lagt mærke til Abrahams tro. Som mennesket Jesus Kristus sagde han derfor til jøderne: „Abraham, jeres fader, glædede sig usigeligt til at se min dag.“ (Johannes 8:56-58; Ordsprogene 8:30, 31) Abraham sover nu i døden og venter på at få en opstandelse til liv på jorden under Guds messianske rige. — Hebræerne 11:8-10, 13.
Vidnesbyrd fra Loven og Salmerne
17. Hvordan pegede „det der står i loven“ frem til Jesu Kristi opstandelse?
17 Paulus’ håb om en opstandelse var i overensstemmelse med „det der står i loven“. Gud havde sagt til israelitterne: „I [skal] bringe et neg af førstegrøden af jeres høst til præsten. Og han skal [den 16. nisan] svinge neget frem og tilbage for Jehovas ansigt for at opnå godkendelse for jer.“ (3 Mosebog 23:9-14) Det var måske med denne lov i tanke at Paulus skrev: „Nu er Kristus imidlertid blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden.“ Som „førstegrøden“ blev Jesus oprejst den 16. nisan år 33. Senere, under hans nærværelse, ville der finde en opstandelse sted af ’eftergrøden’ — hans salvede disciple. — 1 Korinther 15:20-23; 2 Korinther 1:21; 1 Johannes 2:20, 27.
18. Hvordan viste Peter at Jesu opstandelse var forudsagt i Salmerne?
18 Salmerne støtter også håbet om en opstandelse. På pinsedagen i år 33 citerede apostelen Peter fra Salme 16:8-11, idet han sagde: „David siger . . . med henblik på [Kristus]: ’Jeg havde bestandig Jehova for øje, for han er ved min højre hånd så jeg aldrig skal rokkes. Derfor blev mit hjerte glad og min tunge jublede. Ja, endog mit kød skal bo i håb; for du vil ikke efterlade min sjæl i Hades, og heller ikke vil du lade din loyale tjener se forrådnelse.’“ Peter tilføjede: „[David] forudså . . . og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse. Denne Jesus har Gud oprejst.“ — Apostelgerninger 2:25-32.
19, 20. Hvornår citerede Peter fra Salme 118:22, og hvilken forbindelse havde dette med Jesu død og opstandelse?
19 Nogle dage senere da Peter stod foran Sanhedrinet, citerede han igen fra Salmerne. Da han blev spurgt om hvordan han havde båret sig ad med at helbrede en vanfør tigger, svarede han: „Lad det være kendt for jer alle og for hele Israels folk, at det er ved Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, ham som I pælfæstede men som Gud oprejste fra de døde, ved ham er det at denne mand står her rask for jeres øjne. Han [Jesus] er ’stenen som blev regnet for intet af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten’. Og der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ — Apostelgerninger 4:10-12.
20 Peter citerede her fra Salme 118:22 og anvendte versets ordlyd på Jesu død og opstandelse. Ansporet af deres religiøse ledere forkastede jøderne Jesus. (Johannes 19:14-18; Apostelgerninger 3:14, 15) Det at ’bygmestrene forkastede stenen’, resulterede i Kristi død, men det at ’stenen blev hovedhjørnesten’, betød at han blev oprejst til himmelsk liv i herlighed. Som salmisten forudsagde, ’var denne kommet fra Jehova’. (Salme 118:23) At ’stenen’, Jesus, blev hovedhjørnesten, indebar at han blev ophøjet som den udvalgte Konge. — Efeserne 1:19, 20.
Holdt oppe af opstandelseshåbet
21, 22. Hvilket håb gav Job udtryk for ifølge Job 14:13-15, og hvordan kan dette trøste de sørgende i dag?
21 Vi har ganske vist aldrig selv set nogen blive oprejst fra de døde, men de bibelske beretninger giver os vished om at det kan lade sig gøre. Vi kan derfor nære det samme håb som den retfærdige Job. Under sine lidelser bad han indtrængende til Gud: „Gid du [Jehova] ville gemme mig i Sheol . . . sætte mig en frist og huske mig! Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? . . . Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 14:13-15) Gud ’ville længes efter sine hænders værk’, ja, han ønsker brændende at oprejse Job. Vi kan også sætte vor lid til dette skønne håb!
22 Et medlem af en gudfrygtig familie bliver måske alvorligt syg, ligesom Job, og bukker måske endda under for menneskets store fjende, døden. De efterladte sørger og græder, ligesom Jesus græd da Lazarus var død. (Johannes 11:35) Men det er en trøst at vide at Gud vil kalde, og at de der er i hans erindring, vil svare. Det vil være som om de er kommet hjem efter en rejse — ikke syge eller svækkede, men sunde og raske.
23. Hvordan har nogle givet udtryk for deres tillid til opstandelseshåbet?
23 En trofast ældre søsters død fik nogle af hendes trosfæller til at skrive til hendes datter: „Vi vil gerne udtrykke vores dybe deltagelse ved din mors død. Om kort tid kan vi byde hende velkommen tilbage — smuk og fuld af liv!“ Et forældrepar der havde mistet deres søn, sagde: „Hvor vi dog glæder os til den dag hvor Jason vågner op! Han vil se sig omkring og se det paradis han sådan længtes efter. . . . Det tilskynder os der elskede ham, til også at være der.“ Ja, hvor kan vi være taknemmelige for det sikre håb om en opstandelse!
Hvad vil du svare?
● Hvordan kan troen på at Gud vil oprejse de døde, hjælpe os?
● Hvilke bibelske beretninger giver os grund til at stole på at der vil komme en opstandelse?
● Hvorfor kan man sige at opstandelseshåbet går langt tilbage i tiden?
● Hvilket styrkende håb kan vi nære angående de døde?
[Illustration på side 10]
Ved Jehovas kraft oprejste Elias en enkes søn
[Illustration på side 12]
Da Jesus oprejste Jairus’ datter, blev hendes forældre ude af sig selv af glæde
[Illustration på side 15]
På pinsedagen år 33 forkyndte apostelen Peter frimodigt at Jesus var blevet oprejst fra de døde