Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Josuas Bog
ISRAELITTERNE var i 1473 f.v.t. lejret på Moabs sletter, og de må være blevet meget glade da de fik denne besked: „Gør proviant klar til jer, for om tre dage går I over Jordan dér og går ind og tager det land i besiddelse som Jehova jeres Gud giver jer i eje.“ (Josua 1:11) De 40 år israelitterne havde opholdt sig i ørkenen, var nu ved at være til ende.
Over 20 år senere står anføreren Josua midt i Kana’ans land og siger til Israels ældste: „Se, jeg har ved lodkastning tildelt jer disse nationer der er tilbage, som en arvelod til jeres stammer, samt alle de nationer som jeg har udryddet, fra Jordan til Det Store Hav mod solnedgangen. Og det var Jehova jeres Gud der stødte dem bort foran jer og fordrev dem for jeres skyld, og I tog deres land i besiddelse, sådan som Jehova jeres Gud havde lovet jer.“ — Josua 23:4, 5.
Bogen er skrevet af Josua i 1450 f.v.t. og er en spændende historisk beretning om hvad der skete i disse 22 år. Eftersom vi i dag står på tærskelen til den lovede nye verden, kan vores situation sammenlignes med den Israels sønner befandt sig i da de var klar til at indtage det forjættede land. Lad os derfor være ekstra opmærksomme når vi nu gennemgår Josuas Bog. — Hebræerne 4:12.
„JERIKOS ØRKENSLETTER“
Det er en meget ansvarsfuld opgave Josua tildeles da Jehova siger til ham: „Min tjener Moses er død; så bryd nu op; gå over Jordan dér, du og hele dette folk, ind i det land som jeg giver dem, Israels sønner.“ (Josua 1:2) Josua skal føre et folk på flere millioner ind i det forjættede land. Som forberedelse sender han to spioner til Jeriko, den by der først skal indtages. I byen bor skøgen Rahab, som har hørt om de kraftige gerninger Jehova har udført for sit folk. Hun beskytter og hjælper spionerne og får til gengæld løfte om at hun og hele hendes familie vil blive bevaret.
Da spionerne vender tilbage, gør Josua og folket sig klar til at gå over Jordanfloden. Floden er løbet over sine bredder, men det er ikke noget problem. Jehova har nemlig sørget for at vandene længere oppe ad floden er blevet dæmmet op så vandene neden for dæmningen bliver tømt ud i Det Døde Hav. Efter at have krydset Jordanfloden slår israelitterne lejr i Gilgal i nærheden af Jeriko. Fire dage senere, om aftenen den 14. abib (nisan), fejrer de påsken på Jerikos ørkensletter. (Josua 5:10) Den følgende dag begynder de at spise af landets afgrøde, og ordningen med manna ophører. Det er også på dette tidspunkt at Josua sørger for at alle de mandlige israelitter der var blevet født i ørkenen, bliver omskåret.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:4, 5 — Hvorfor fører Rahab kongens mænd, som leder efter spionerne, på vildspor? Rahab beskytter spionerne med sit eget liv som indsats fordi hun har fået tro på Jehova. Af samme grund kan hun heller ikke røbe spionernes opholdssted for mænd der vil skade Guds folk. (Mattæus 7:6; 21:23-27; Johannes 7:3-10) Rahab blev „erklæret retfærdig som følge af gerninger“. En af disse gerninger var at hun vildledte kongens udsendinge. — Jakob 2:24-26.
5:14, 15 — Hvem er „fyrsten over Jehovas hær“? Den fyrste der styrker Josua da erobringen af det forjættede land begynder, er uden tvivl „Ordet“ — Jesus Kristus i sin førmenneskelige tilværelse. (Johannes 1:1; Daniel 10:13) Hvor er det opmuntrende at vide at den herliggjorte Jesus Kristus støtter Guds folk i deres åndelige kamp.
Hvad vi kan lære:
1:7-9. Hvis det skal lykkes for os at gøre åndelige fremskridt, må vi hver dag læse i Bibelen, regelmæssigt grunde over det vi læser, og leve efter det.
1:11. Josua beder folket om at indsamle mad og andre nødvendigheder og ikke dovent vente på at Gud sørger for dem. Jesus sagde at vi ikke skulle bekymre os om hvordan vi får det nødvendige, og han lovede at ’alle disse ting ville blive givet os i tilgift’. Men det betyder ikke at vi blot skal sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget for at forsørge os selv. — Mattæus 6:25, 33.
2:4-13. Efter at Rahab har hørt om Jehovas store gerninger og indset at tiden er kritisk, beslutter hun sig for at stille sig på Guds side. Hvis du i et stykke tid har studeret Bibelen og er blevet klar over at vi lever i „de sidste dage“, er det måske også tid for dig at overveje hvilken side du vil stå på? — 2 Timoteus 3:1.
3:15. Så snart spionerne kommer tilbage fra Jeriko med en positiv rapport, handler Josua hurtigt og venter ikke på at Jordans vande trækker sig tilbage. Når det er tid at gøre noget der vedrører den sande tilbedelse, må vi handle modigt i stedet for at udsætte det indtil situationen ser mere gunstig ud.
4:4-8, 20-24. De 12 sten som blev taget op fra Jordanfloden, skulle tjene som mindesten for Israel. I vor tid udfrier Jehova sit folk fra hans fjender, og det er et varigt minde om at han er med sit folk.
EROBRINGEN FORTSÆTTER
Byen Jeriko ’var lukket og stængt, ingen gik ud eller ind’. (Josua 6:1) Hvordan kunne de så indtage byen? Jehova giver Josua en strategi. Kort efter er bymuren faldet sammen og byen ødelagt. Kun Rahab og hendes husstand bliver reddet.
Den næste erobring er kongebyen Aj. Spionerne som er sendt dertil, rapporterer at byen kun har få indbyggere, så det er ikke nødvendigt at angribe med mange mænd. Men de cirka 3000 soldater der sendes af sted for at angribe byen, bliver slået på flugt af mændene fra Aj. Hvorfor? Fordi Jehova ikke hjælper israelitterne. Akan fra Judas stamme syndede da Jeriko blev invaderet. Efter at have bragt denne sag i orden angriber Josua Aj. Da Ajs konge tidligere har besejret israelitterne, er han ivrig efter at møde dem i kamp. Men Josua lægger en strategi der udnytter den overdrevne selvsikkerhed hos Ajs mænd, og indtager byen.
Gibeon er ’en stor by — større end Aj, og alle dens mænd er vældige krigere’. (Josua 10:2) Indbyggerne i Gibeon har hørt om Israels sejre over Jeriko og Aj, og ved hjælp af en list lykkes det dem at opnå en fredspagt med Josua. De omkringliggende lande opfatter denne ’afhopning’ som en trussel. Fem af deres konger slutter sig sammen og angriber Gibeon. Israel kommer gibeonitterne til undsætning og tilføjer angriberne et knusende nederlag. Under Josuas ledelse erobrer Israel også byer i syd og vest og nedkæmper en sammenslutning af konger fra den nordlige del af landet. Alt i alt nedkæmpes 31 konger vest for Jordanfloden.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
10:13 — Hvordan er et sådant fænomen muligt? „Er noget for usædvanligt for Jehova“, Skaberen af himmelen og jorden? (1 Mosebog 18:14) Hvis Jehova vil, kan han styre jordens bevægelse sådan at solen og månen, set fra jorden, bliver på samme sted. Eller han kan lade jorden og månen fortsætte i deres baner mens solens og månens stråler brydes på en måde så lyset fra disse to lysgivere fortsætter med at skinne. Uanset hvordan Jehova gjorde det, „har ingen dag været som denne“ i menneskehedens historie. — Josua 10:14.
10:13 — Hvad er Jasjars Bog? Denne bog nævnes igen i Anden Samuelsbog 1:18 hvor der henvises til et digt der kaldes „Buen“ — en klagesang over kong Saul af Israel og hans søn Jonatan. Denne bog var sandsynligvis en samling sange og digte der beskrev uforglemmelige begivenheder fra Israels historie, og var almindelig kendt blandt hebræerne.
Hvad vi kan lære:
6:26; 9:22, 23. Den forbandelse som Josua udtalte da Jeriko blev ødelagt, fik sin opfyldelse omkring 500 år senere. (1 Kongebog 16:34) Noas forbandelse af sin sønnesøn Kana’an gik i opfyldelse da gibeonitterne blev trælle. (1 Mosebog 9:25, 26) Jehovas ord går altid i opfyldelse.
7:20-25. Nogle vil måske affærdige Akans tyveri som en mindre forseelse fordi de tænker at det ikke gik ud over nogen. Det kan være at de betragter rapseri og mindre overtrædelser af Bibelens bud på samme måde. Vi må ligesom Josua være besluttede på at modstå presset til at begå ulovlige eller umoralske handlinger.
9:15, 26, 27. Vi må tage de aftaler vi laver, alvorligt og holde ord.
JOSUA PÅTAGER SIG SIN SIDSTE STORE OPGAVE
Josua er næsten 90 år da han går i gang med at fordele landet. En enorm opgave! Rubens, Gads og Manasses halve stamme har allerede fået deres arvelodder i landet øst for Jordan. De tilbageblevne stammer modtager nu deres arvelodder vest for Jordan ved lodkastning.
Teltboligen rejses i Silo i Efraims bjergland. Kaleb får tildelt Hebron, og Josua får byen Timnat-Sera. Levitterne får 48 byer, hvoraf de 6 sættes til side som tilflugtsbyer. På vej til deres arvelodder øst for Jordan bygger krigerne fra Rubens, Gads og Manasses halve stamme et ’stort alter som kan ses vidt omkring’. (Josua 22:10) De vestlige stammer betragter det som frafald, og det er lige før der udbryder krig mellem stammerne, men takket være god kommunikation afværges blodsudgydelse.
Efter at Josua har boet nogen tid i Timnat-Sera, kalder han de ældste, overhovederne, dommerne og forstanderne i Israel sammen og tilskynder dem til at være modige og forblive trofaste over for Jehova. Senere samler Josua alle Israels stammer i Sikem. Her minder han dem om hvordan Jehova har taget sig af sit folk fra det tidspunkt han kaldte Abraham, og igen opfordrer Josua dem til at ’frygte Jehova og tjene ham i uangribelighed og sandhed’. Folket svarer: „Vi vil tjene Jehova vor Gud, og vi vil adlyde hans røst!“ (Josua 24:14, 15, 24) Efter dette dør Josua i en alder af 110 år.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
13:1 — Modsiger dette vers Josua 11:23? Nej, for der var to aspekter ved erobringen af det forjættede land. For det første var der folkets samlede krigsførelse som nedkæmpede 31 konger i Kana’ans land, hvilket tog magten fra kana’anæerne. For det andet var der de kampe som dels stammer og dels enkeltpersoner førte for at indtage mindre områder og underlægge sig landet fuldstændigt. (Josua 17:14-18; 18:3) Det lykkedes ikke Israels sønner at drive alle kana’anæerne bort, men de overlevende udgjorde ikke nogen trussel mod Israels sikkerhed. (Josua 16:10; 17:12) Josua 21:44 siger: „Jehova [gav] dem hvile hele vejen rundt.“
24:2 — Dyrkede Abrahams far, Tara, andre guder? I begyndelsen tilbad Tara ikke Jehova Gud. Han dyrkede muligvis måneguden Sin, den foretrukne guddom i Ur. Ifølge en jødisk overlevering fremstillede Tara måske endda selv afguder. Men da Gud befaler Abraham at forlade Ur, rejser Tara med til byen Karan. — 1 Mosebog 11:31.
Hvad vi kan lære:
14:10-13. Kaleb er nu 85 år, men beder alligevel om den vanskelige opgave at erobre Hebronegnen. Området er beboet af anakitterne — et folk af usædvanlig høj vækst. Med Jehovas hjælp lykkes det denne dygtige kriger at erobre området, og Hebron bliver en tilflugtsby. (Josua 15:13-19; 21:11-13) Kalebs eksempel opmuntrer os til ikke at vige tilbage for at påtage os krævende teokratiske opgaver.
22:9-12, 21-33. Vi må ikke drage andres motiver i tvivl.
’Ikke et ord er slået fejl’
I en høj alder siger Josua til Israels ansvarlige mænd: „Ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer.“ (Josua 23:14) Et glimrende eksempel på dette er den historiske beretning om Josua.
„Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 15:4) Vi har gode grunde til at stole på Guds løfter. Ikke ét af dem vil slå fejl, men de vil alle sammen gå i opfyldelse.
[Kort på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Området som blev erobret under Josuas ledelse
BASAN
GILEAD
ARABA
NEGEB
Jordan
Salthavet
Jabboks Regnflodsdal
Arnons Regnflodsdal
Hazor
Madon
Lassjaron
Sjimron
Jokneam
Dor
Meggido
Kedesj
Ta’anak
Hefer
Tirza
Afek
Tappua
Betel
Aj
Gilgal
Jeriko
Gezer
Jerusalem
Makkeda
Jarmut
Adullam
Libna
Lakisj
Eglon
Hebron
Debir
Arad
[Illustration på side 9]
Ved du hvorfor skøgen Rahab blev erklæret retfærdig?
[Illustration på side 10]
Josua mindede Israel om at ’frygte Jehova og tjene Ham’
[Illustration på side 12]
Akans tyveri var ikke en mindre forseelse; det fik alvorlige konsekvenser
[Illustration på side 12]
„Ved tro faldt Jerikos mure.“ — Hebræerne 11:30