„Stærke i troen trods modstand“

I BEGYNDELSEN af april 1951 angreb de sovjetiske myndigheder pludselig en uskyldig gruppe kristne i den vestlige del af Sovjetunionen. Denne gruppe var Jehovas Vidner. Tusinder af familier — deriblandt små børn, gravide kvinder og ældre — blev stuvet sammen i godsvogne og måtte udholde 20 dages togrejse til barske og primitive forhold i Sibirien. De var blevet forvist for livstid.

I april 2001 blev 50-årsdagen for denne historiske begivenhed markeret i Moskva med udgivelsen af en videofilm der dokumenterer de mange års undertrykkelse af Jehovas Vidner i det tidligere Sovjetunionen. I dokumentarfilmen fortæller historikere og øjenvidner om hvordan Jehovas Vidner overlevede og endda havde fremgang trods meget stort pres.

Denne film, Stærke i troen trods modstand — Jehovas Vidner i Sovjetunionen, har fået stor anerkendelse af historikere samt af offentligheden i almindelighed. Den er nu blevet set af millioner i Rusland og andre steder. Her følger to kommentarer af russiske forskere der bor i det område hvortil de fleste Jehovas Vidner blev deporteret:

„Jeg var glad for at se filmen. Jeg har altid godt kunnet lide repræsentanterne fra jeres trossamfund, men efter at have set filmen er mit positive indtryk af jer blevet endnu bedre. Filmen var meget professionel! Jeg syntes det var en god idé at I lod hver enkelt fortælle sin egen historie. Jeg tilhører den ortodokse kirke og har ikke tænkt mig at skifte religion, men jeg kan godt lide Jehovas Vidner. Jeg kunne tænke mig at beholde et eksemplar af filmen til vores fakultet. Mine kolleger og jeg har besluttet at vise den for vores elever og lade den indgå i pensummet.“ — Professor Sergei Nikolayevich Rubtsov, dekan ved det historiske fakultet på Det Pædagogiske Statsuniversitet, Irkutsk, Rusland.

„Jeg har med glæde taget imod filmen. Når man laver en film om undertrykkelse, er det altid meget svært at give en logisk fremstilling af det der er sket. Men det er lykkedes for jer. I er velkomne til at sende andre af jeres film.“ — Professor Sergei Ilyich Kuznetsov, dekan ved det historiske fakultet på Irkutsk Statsuniversitet, Rusland.

De Jehovas Vidner der bor i Sibirien, er også meget taknemmelige for dokumentarfilmen. Følgende er uddrag af deres reaktioner:

„På det tidspunkt begivenhederne i filmen fandt sted, var mange i Rusland fejlinformerede om Jehovas Vidners arbejde. Men når de har set filmen, vil de forstå at vores organisation ikke er en sekt — som de tidligere troede. Nogle der først for nylig er blevet Jehovas Vidner, siger: ’Vi havde ingen forestilling om at vi boede og arbejdede side om side med kristne brødre der har udholdt så meget!’ En forkynder udtrykte ønske om at blive heltidsforkynder efter at have set filmen.“ — Anna Vovchuk, som blev deporteret til Sibirien.

„Jeg rystede da man i filmen så det hemmelige politi banke på en forkynders dør. Det mindede mig om dengang de bankede på hos os og min mor sagde: ’Måske brænder det et sted.’ Men filmen minder mig også om at mange Jehovas Vidner led mere end jeg gjorde. Alle disse oplysninger giver os øget styrke og hjælper os til ivrigt at tjene Jehova fortsat.“ — Stepan Vovchuk, som blev deporteret til Sibirien.

„Jeg er søn af deporterede Jehovas Vidner. Jeg troede derfor at jeg havde hørt alt om den tid. Men efter at have set filmen blev jeg klar over at jeg faktisk ikke vidste særlig meget. Jeg fik tårer i øjnene da jeg lyttede til interviewene. Nu betragter jeg ikke længere deres oplevelser som historier, men som noget der er sket i virkeligheden. Filmen har styrket mit forhold til Gud og hjulpet mig til at være forberedt på at udholde fremtidige vanskeligheder.“ — Vladimir Kovash, Irkutsk.

„Denne film virkede stærkere på mig end en skreven beretning. Da jeg så og hørte interviewene med brødrene, følte jeg at jeg havde oplevet det hele sammen med dem. Eksemplet med broderen der tegnede postkort til sine døtre mens han var i fængsel, motiverer mig til at nå ind til mine egne børns hjerter med Bibelens sandheder. Rigtig mange tak! Denne film får Jehovas Vidner i Rusland til at føle at de mere end nogen sinde før er en del af Jehovas verdensomspændende organisation.“ — Tatyana Kalina, Irkutsk.

„Talemåden ’Det er bedre at se én gang end at høre 100 gange’ kan passende bruges om denne film. Den er levende, realistisk og kommer os ved på en helt særlig måde. Da jeg havde set filmen, havde jeg brug for tid til at grunde over den. Jeg levede mig helt ind i disse forviste Jehovas Vidners liv. Når jeg sammenligner mine forhold med deres, får jeg et helt andet syn på de problemer vi står over for i dag.“ — Lidia Beda, Irkutsk.

Stærke i troen trods modstand er indtil nu udgivet på 25 sprog, og den har fået en varm modtagelse i hele verden.a Filmen er blevet vist på tv-stationer i Sankt Petersborg, Omsk og andre byer i Rusland samt i de ukrainske byer Vynnytsya, Kerch, Melitopol og i Lvivområdet. Den har også vundet internationale filmpriser.

Det der gør budskabet i denne dokumentarfilm så magtfuldt, er de tusindvis af eksempler med ganske almindelige mennesker som viste usædvanligt mod og åndelig styrke gennem mange års forfølgelse. Jehovas Vidner i Sovjetunionen har virkelig vist sig trofaste under prøvelser. Hvis du har lyst til at se filmen, kan du henvende dig til et af de lokale Jehovas Vidner dér hvor du bor, og de vil med glæde vise den for dig.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 8]

Stalin: Foto af U.S. Army

[Kildeangivelse på side 9]

Stalin: Foto af U.S. Army