Vi lever ikke længere for os selv
„[Kristus] døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv.“ — 2 KORINTHER 5:15.
1, 2. Hvilket bibelsk bud hjalp Jesu disciple i det første århundrede til at overvinde selviskhed?
DET var Jesu sidste aften på jorden. Der var kun få timer til at han ville give sit liv til gavn for alle der tror på ham. Denne aften fortalte Jesus sine trofaste apostle mange vigtige ting. Blandt andet gav han dem et bud som havde at gøre med en egenskab der skulle kendetegne hans disciple. „Jeg giver jer et nyt bud,“ sagde han, „at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.
2 Sande kristne skal vise hinanden selvopofrende kærlighed og sætte deres trosfællers behov over deres egne. De skulle end ikke tøve med at ’sætte deres sjæl til for deres venner’. (Johannes 15:13) Hvordan levede de første kristne op til dette nye bud? Forfatteren Tertullian fra det andet århundrede beskrev i sit berømte værk Forsvarsskrift for de kristne hvad andre sagde om de kristne: ’Se hvor de dog elsker hinanden; og hvor de er rede til at dø for hinanden.’
3, 4. (a) Hvorfor skal vi modvirke selviskhed? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?
3 Vi må også ’til stadighed bære hinandens byrder og således opfylde Messias’ lov.’ (Galaterne 6:2) Men selviskhed er en af de største hindringer for at adlyde Messias’ lov og ’elske Jehova vor Gud af hele vort hjerte og af hele vor sjæl og af hele vort sind’. (Mattæus 22:37-39) Fordi vi er ufuldkomne, har vi tendens til at være selvcentrerede. Og hverdagens stress og jag, en konkurrencepræget ånd i skolen eller på arbejdspladsen og kampen for at få det hele til at løbe rundt forstærker denne tendens, som bliver mere og mere fremherskende. Apostelen Paulus skrev advarende om de sidste dage: „Menneskene vil blive aldeles selvoptagne“. — 2 Timoteus 3:1, 2, Phillips.
4 I den sidste tid Jesus var på jorden, fortalte han sine disciple om tre skridt der kunne hjælpe dem til at bekæmpe selviskhed. Hvad var det for skridt, og hvilken gavn kan vi have af hans vejledning?
En effektiv modgift
5. Hvad afslørede Jesus for sine disciple mens han forkyndte i det nordlige Galilæa, og hvorfor var det en chokerende nyhed for dem?
5 Jesus forkyndte i nærheden af Cæsarea Filippi i det nordlige Galilæa. Dette fredelige, maleriske område har måske indbudt mere til at man slappede af og nød livet, end til at man fornægtede sig selv. Men alligevel var det mens Jesus opholdt sig her at han begyndte at lade sine disciple forstå at „han nødvendigvis måtte tage til Jerusalem og gennemgå mange lidelser fra de ældstes og de øverste præsters og de skriftlærdes side, og dræbes, og oprejses på den tredje dag“. (Mattæus 16:21) Hvor må den udtalelse have været chokerende for Jesu disciple, for indtil dette tidspunkt havde de forventet at deres Leder ville oprette sit rige her på jorden! — Lukas 19:11; Apostelgerninger 1:6.
6. Hvorfor irettesatte Jesus Peter strengt?
6 Straks „tog Peter [Jesus] til side og begyndte at irettesætte ham idet han sagde: ’Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.’“ Hvordan reagerede Jesus? „Idet han vendte ryggen til, sagde han til Peter: ’Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.’“ Det viser hvor stor en kontrast der var mellem de to måder at betragte tingene på. Jesus påtog sig villigt den opgave Gud havde pålagt ham — en selvopofrende tilværelse der i løbet af nogle få måneder ville føre til hans død på en marterpæl. Peter anbefalede en let og behagelig livsform. „Vær god mod dig selv,“ sagde han. Der er ingen tvivl om at Peter mente Jesus det godt. Men alligevel irettesatte Jesus ham fordi han ved denne lejlighed havde ladet sig påvirke af Satan. Peter havde „ikke Guds sind, men menneskers“. — Mattæus 16:22, 23; fodnote.
7. Hvilken kurs afstak Jesus for sine disciple ifølge Mattæus 16:24?
7 I dag kan man af og til høre udtalelser der minder om Peters ord til Jesus. Verden tilskynder ofte til at man skal ’være god mod sig selv’ eller ’vælge den letteste udvej’. Jesus anbefalede derimod en helt anden indstilling. Han sagde til sine disciple: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) „Disse ord er ikke en indbydelse til udenforstående om at blive disciple,“ siger The New Interpreter’s Bible, „men en opfordring til dem der allerede har givet agt på Kristi kald, om at tænke over hvad det vil sige at være en discipel.“ De tre skridt Jesus beskrev i dette skriftsted, er skridt som de troende må tage. Lad os se på dem enkeltvis.
8. Forklar hvad det indebærer at sige nej til sig selv.
8 For det første må vi sige nej til os selv. Det græske ord der er oversat med ’at sige nej til sig selv’, indeholder tanken om at man er villig til at sige nej til selviske ønsker eller personlige fordele. Det er ikke blot et spørgsmål om en gang imellem at give afkald på visse fornøjelser; det vil heller ikke sige at vi skal leve asketisk eller være selvdestruktive. Vi ’tilhører ikke os selv’ længere, men har villigt overgivet hele vores liv og alt i det til Jehova. (1 Korinther 6:19, 20) I stedet for at vores liv drejer sig om os selv, kommer det nu til at dreje sig om Gud. At sige nej til sig selv indebærer en fast beslutning om at gøre Guds vilje, selvom det måske strider imod vore egne ufuldkomne tilbøjeligheder. Når vi indvier os til Gud og lader os døbe, viser vi at vi nærer udelt hengivenhed for ham. Og i resten af vores liv bestræber vi os for at leve op til vores indvielse.
9. (a) Hvad var en marterpæl ensbetydende med da Jesus var på jorden? (b) I hvilken forstand tager vi vores marterpæl op?
9 Det andet skridt er at vi må tage vores marterpæl op. I det første århundrede var en marterpæl ensbetydende med lidelser, skam og død. Normalt var det kun forbrydere der blev henrettet på en marterpæl, eller hvis lig man hængte op på en pæl. Ved at bruge dette udtryk viste Jesus at en kristen må være forberedt på at udholde forfølgelse, andres foragt og selv døden fordi han ikke er en del af verden. (Johannes 15:18-20) Vore kristne normer skiller os ud fra verden, og derfor vil verden måske ’spotte os’. (1 Peter 4:4) Det kunne ske i skolen, på vores arbejdsplads og endda i familien. (Lukas 9:23) Ikke desto mindre er vi villige til at udholde verdens foragt, for vi lever ikke længere for os selv. Jesus sagde: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ (Mattæus 5:11, 12) Ja, det der betyder noget, er at vi har Guds gunst.
10. Hvad vil det sige at følge Jesus til stadighed?
10 For det tredje sagde Jesus at vi må følge ham til stadighed. Ifølge An Expository Dictionary of New Testament Words af W.E. Vine kommer det græske ord for ’at følge’ af et navneord der betyder „en der ledsager“, „en der går den samme vej“. I Første Johannesbrev 2:6 står der: „Den der siger at han forbliver i samhørighed med ham [Gud], er skyldig også selv fortsat at vandre sådan som Han [Kristus] vandrede.“ Hvordan vandrede Jesus? ’Messias var ikke sig selv til behag,’ skrev Paulus. (Romerne 15:3) Den kærlighed han nærede til sin himmelske Fader og til sine disciple, var blottet for selviskhed. Selv når Jesus var træt eller sulten, lod han andres behov komme før sine egne. (Markus 6:31-34) Jesus lagde også alle sine kræfter i arbejdet med at forkynde Guds rige og undervise andre. Vi burde efterligne ham ved nidkært at udføre den opgave vi har fået betroet: at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet vi lærer dem at holde alt det Jesus har befalet os’. (Mattæus 28:19, 20) I alt dette efterlod Kristus os et forbillede, og vi må „følge lige i hans fodspor“. — 1 Peter 2:21.
11. Hvorfor er det vigtigt at vi siger nej til os selv, tager vores marterpæl op og til stadighed følger Jesus Kristus?
11 Det er vigtigt at vi siger nej til os selv, tager vores marterpæl op og til stadighed følger vores forbillede. Det vil modvirke selviskhed — som er en stor hindring for at vise selvopofrende kærlighed. Desuden sagde Jesus: „Enhver som ønsker at redde sin sjæl vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min skyld vil finde den. Hvad gavner det nemlig et menneske om han erhverver sig hele verden men sætter sin sjæl til? eller hvad vil et menneske give i bytte for sin sjæl?“ — Mattæus 16:25, 26.
Vi kan ikke tjene to herrer
12, 13. (a) Hvad var den rige unge leder der henvendte sig til Jesus, optaget af? (b) Hvilket råd gav Jesus den unge mand, og hvorfor?
12 Nogle måneder efter at Jesus over for sine disciple havde understreget at man måtte sige nej til sig selv, henvendte en rig ung leder sig til ham. Han sagde: „Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ Jesus sagde til ham at han ’til stadighed skulle overholde budene’, og citerede derefter nogle af dem. Den unge mand sagde: „Jeg har holdt dem alle.“ Manden var åbenbart oprigtig og havde gjort sit bedste for at overholde Lovens bud, så han spurgte: „Hvad mangler jeg endnu?“ Som svar gav Jesus den unge mand en helt enestående indbydelse: „Hvis du vil være fuldkommen [fuldendt, New American Standard Bible], så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“ — Mattæus 19:16-21.
13 Jesus kunne se at hvis den unge mand skulle tjene Jehova helhjertet, blev han nødt til at skille sig af med det der distraherede ham — hans materielle velstand. En sand discipel af Jesus kan ikke tjene to herrer. Han „kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom“. (Mattæus 6:24) Han har brug for et ’klart øje’ som fokuserer på det åndelige. (Mattæus 6:22) Det at befri sig for sine ejendele og give dem til de fattige er en selvopofrende handling. I bytte for dette materielle offer tilbød Jesus den unge leder det uvurderlige privilegium at samle sig værdier i himmelen — værdier som ville betyde evigt liv for ham og føre til at han fik mulighed for at herske sammen med Kristus i himmelen. Den unge mand var ikke villig til at sige nej til sig selv. Han „gik . . . bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme“. (Mattæus 19:22) Men der var andre af Jesu disciple der reagerede anderledes.
14. Hvordan reagerede fire fiskere på Jesu indbydelse til at følge ham?
14 Omkring to år tidligere havde Jesus givet fire fiskere ved navn Peter, Andreas, Jakob og Johannes en lignende indbydelse. To af dem var på daværende tidspunkt i gang med at fiske, og de andre to var travlt optaget af at reparere deres net. Jesus sagde til dem: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ Til sidst forlod alle fire deres fiskeri og fulgte Jesus resten af livet. — Mattæus 4:18-22.
15. Hvilke ofre har et af Jehovas Vidner i nutiden bragt for at følge Jesus?
15 Mange kristne i dag har efterlignet de fire fiskere i stedet for at gøre som den rige unge leder. De har ofret velstand og position i denne verden for at tjene Jehova. „Da jeg var 22, måtte jeg træffe en stor beslutning,“ fortæller Deborah. Hun forklarer: „Jeg havde studeret Bibelen i omkring et halvt år, og jeg ønskede at indvi mig til Jehova, men min familie var meget imod det. De var multimillionærer, og de følte at det på grund af deres sociale status ville være pinligt for dem hvis jeg blev et af Jehovas Vidner. De gav mig 24 timer til at finde ud af hvad jeg foretrak — et liv i luksus eller sandheden. Hvis ikke jeg afbrød al kontakt med Jehovas Vidner, ville min familie gøre mig arveløs. Jehova hjalp mig til at træffe den rette beslutning og gav mig styrke til at føre den ud i livet. Jeg har brugt de sidste 42 år i heltidstjenesten, og jeg fortryder intet. Ved at vende en selvisk og nydelsessyg tilværelse ryggen har jeg undgået det tomme og ulykkelige liv som min familie lever. Sammen med min mand har jeg hjulpet over et hundrede mennesker til at lære sandheden at kende. Disse åndelige børn er meget mere værdifulde for mig end nogen som helst materielle rigdomme.“ Millioner af andre Jehovas Vidner er af samme mening. Hvad med dig?
16. Hvordan kan vi vise at vi ikke længere lever for os selv?
16 Ønsket om ikke længere at leve for sig selv har fået tusinder af Jehovas Vidner til at tjene som pionerer, eller heltidsforkyndere. Andre, hvis omstændigheder ikke tillader dem at være i heltidstjenesten, opdyrker pionerånden og støtter forkyndelsen af Riget så godt de kan. Forældre viser den samme indstilling når de bruger meget af deres tid og ofrer personlige interesser for at give deres børn åndelig oplæring. På den ene eller den anden måde kan vi alle vise at Rigets interesser kommer først i vores liv. — Mattæus 6:33.
Hvis kærlighed er det der tvinger os?
17. Hvad motiverer os til at bringe ofre?
17 Det er ikke let at vise selvopofrende kærlighed. Men tænk på hvad det er der motiverer, eller tvinger, os. Paulus skrev: „Messias’ kærlighed tvinger os . . . , for denne slutning har vi draget: én er død for alle . . . og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ (2 Korinther 5:14, 15) Det er Kristi kærlighed der tvinger os til ikke længere at leve for os selv. Det er en meget stærk drivkraft! Skulle det at Kristus døde for vores skyld, ikke få os til at føle os moralsk forpligtet til at leve for ham? Når alt kommer til alt, var det jo også taknemmelighed for den dybe kærlighed Gud og Kristus har vist, der fik os til at indvi os til Gud og blive disciple af Kristus. — Johannes 3:16; 1 Johannes 4:10, 11.
18. Hvorfor er det anstrengelserne værd at leve et selvopofrende liv?
18 Er det anstrengelserne værd ikke længere at leve for sig selv? Da den rige unge leder havde afvist Jesu indbydelse og var gået sin vej, sagde Peter til Jesus: „Se! Vi har forladt alt og fulgt dig; hvad bliver der egentlig til os?“ (Mattæus 19:27) Peter og de andre apostle havde virkelig sagt nej til sig selv. Hvad ville deres belønning blive? Jesus talte først om det privilegium de ville få, nemlig at regere sammen med ham i himmelen. (Mattæus 19:28) Og derefter omtalte han de velsignelser hver eneste af hans disciple kunne få. Jesus sagde: „Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tid . . . og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ (Markus 10:29, 30) Vi får langt mere igen end vi har ofret. Er vore åndelige fædre, mødre, brødre, søstre og børn ikke af langt større værdi end noget som helst vi har givet afkald på for Rigets skyld? Hvem havde det mest tilfredsstillende liv — Peter eller den rige unge leder?
19. (a) Hvad afhænger sand lykke af? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?
19 I ord og gerning viste Jesus at det ikke er selviskhed der gør os lykkelige, men det at man tjener og giver af sig selv. (Mattæus 20:28; Apostelgerninger 20:35) Når vi ikke længere lever for os selv, men til stadighed følger Kristus, finder vi stor tilfredsstillelse i livet nu og har mulighed for at opnå evigt liv i fremtiden. Og når vi siger nej til os selv, kommer vi til at tilhøre Jehova. Vi bliver således Guds trælle. Hvorfor giver denne form for trældom tilfredshed? Hvordan påvirker den de beslutninger vi tager? Det vil den næste artikel komme ind på.
Husker du?
• Hvorfor skal vi modvirke selviske tilbøjeligheder?
• Hvad indebærer det at sige nej til sig selv, tage sin marterpæl op og følge Jesus til stadighed?
• Hvad motiverer os til ikke længere at leve for os selv?
• Hvorfor er det anstrengelserne værd at leve et selvopofrende liv?
[Illustration på side 11]
„Vær god mod dig selv, Herre“
[Illustration på side 13]
Hvad hindrede den unge leder i at følge Jesus?
[Illustrationer på side 15]
Kærlighed tvinger Jehovas Vidner til at tjene som nidkære forkyndere af Riget