Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Ezras Bog

EZRAS BOG begynder hvor Anden Krønikebog slutter. Dens skribent, præsten Ezra, indleder beretningen med at fortælle at kong Kyros af Persien udsteder et dekret som tillader en rest af de landflygtige jøder i Babylon at vende tilbage til deres hjemland. Beretningen slutter med at Ezra tager skridt til at de der har besmittet sig med landets folk, kan blive renset. Alt i alt spænder bogen over en periode på 70 år — fra 537 til 467 f.v.t.

Ezra har en klar hensigt med at skrive bogen: At vise hvordan Jehova opfylder sine løfter ved at udfri sit folk fra babylonisk fangenskab, og at genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem. Ezra fokuserer derfor kun på de begivenheder som angår dette. Ezras Bog beskriver hvordan templet blev genopbygget, og hvordan tilbedelsen af Jehova blev genoprettet til trods for modstand og Guds folks ufuldkommenhed. Beretningen er af stor interesse for os fordi vi også lever i en genoprettelsestid. Mange strømmer til „Jehovas bjerg“, og hele jorden vil inden længe blive ’fyldt med kundskab om Jehovas herlighed’. — Esajas 2:2, 3; Habakkuk 2:14.

TEMPLET GENOPBYGGES

(Ezra 1:1–6:22)

Som følge af Kyros’ frihedsdekret vender cirka 50.000 jødiske landflygtige tilbage til Jerusalem under ledelse af landshøvdingen Zerubbabel, eller Sjesjbazzar. De hjemvendte jøder bygger straks alteret og begynder at bringe ofre til Jehova.

Det følgende år lægger israelitterne fundamentet til Jehovas hus. Fjender prøver gentagne gange at bremse genopbygningsarbejdet, og til sidst lykkes det dem at få kongen til at udstede en ordre om at standse arbejdet. Profeterne Haggaj og Zakarias opmuntrer folket til at genoptage tempelbyggeriet på trods af forbuddet. Frygten for at sætte sig imod et uforanderligt persisk dekret, som oprindeligt var udstedt af Kyros, holder fjenderne på afstand. Efter en officiel undersøgelse finder man Kyros’ befaling „angående Guds hus i Jerusalem“. (Ezra 6:3) Arbejdet skrider godt fremad og bliver fuldført.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1:3-6 — Var de israelitter som ikke vendte tilbage til deres hjemland, svage i troen? Nogle har måske undladt at vende tilbage til Jerusalem fordi de var materialistiske eller manglede værdsættelse af den sande tilbedelse, men der var også andre grunde der gjorde sig gældende. Man må tænke på at en rejse på 1600 kilometer til Jerusalem tog fire til fem måneder. Desuden ville det kræve stor fysisk styrke at genopbygge og bosætte sig i et land der havde ligget øde i 70 år. Ugunstige omstændigheder som sygdom, høj alder og familieforpligtelser har derfor uden tvivl afholdt nogle fra at vende hjem.

2:43 — Hvem var netinim? Det var folk af ikkeisraelitisk afstamning der tjente ved templet som trælle eller tjenere. Blandt dem var efterkommere af gibeonitterne fra Josuas tid og andre „som David og fyrsterne havde overgivet til at udføre tjeneste for levitterne“. — Ezra 8: 20.

2:55 — Hvem var Salomons tjeneres sønner? Det var ikkeisraelitter som havde fået særlige opgaver betroet i Jehovas tjeneste. De kan have tjent som skriftlærde eller afskrivere ved templet eller i administrationen.

2:61-63 — Var Urim og Tummim, der blev brugt når et spørgsmål krævede et svar fra Jehova, til rådighed for de hjemvendte landflygtige? De der påstod at de var af præsteslægt, men som ikke var i stand til at bevise det, kunne have fået deres afstamning bekræftet ved at bruge Urim og Tummim. Ezra nævner det kun som en mulighed. Bibelen indeholder imidlertid ingen beretning om brug af Urim og Tummim ved den lejlighed, og heller ikke senere. Ifølge den jødiske overlevering forsvandt Urim og Tummim da templet blev ødelagt i 607 f.v.t.

3:12 — Hvorfor græd „de gamle som havde set [Jehovas] første hus“? Disse mænd kunne huske det prægtige tempel Salomon havde bygget. Grundvolden til det nye tempel som de nu så, var „i [deres] øjne som ingenting“ i sammenligning med Salomons tempel. (Haggaj 2:2, 3) Kunne de ved fælles anstrengelser genskabe den pragt det tidligere tempel havde haft? De må have følt sig modløse og derfor græd de.

3:8-10; 4:23, 24; 6:15, 16 — Hvor mange år tog det at genopbygge templet? Fundamentet til templet blev lagt i 536 f.v.t. — „i det andet år efter at de var kommet“ hjem. Byggearbejdet blev standset i 522 f.v.t. i kong Artaxerxes’ dage. Forbuddet var stadig i kraft indtil 520 f.v.t., kong Darius’ andet regeringsår. Templet var færdigt i hans sjette regeringsår, eller i 515 f.v.t. (Se rammen „Persiske konger fra 537 til 467 f.v.t.“) Hele tempelbyggeriet tog således omkring 20 år.

4:8–6:18 (4:8, fodnote) — Hvorfor var disse vers skrevet på aramaisk? Versene indeholder for en stor del afskrivninger af breve fra embedsmænd til konger og kongernes svar. Ezra afskrev dem fra offentlige optegnelser skrevet på aramaisk, der var den tids internationale diplomat- og handelssprog. Andre dele af Bibelen er også skrevet på dette gamle semitiske sprog; det gælder Ezra 7:12-26, Jeremias 10:11 og Daniel 2:4b–7:28.

Hvad vi kan lære:

1:2. Det Esajas havde profeteret om cirka 200 år tidligere, gik i opfyldelse. (Esajas 44:28) Profetierne i Guds ord slår aldrig fejl.

1:3-6. Ligesom nogle israelitter var nødt til at forblive i Babylon, er det heller ikke alle Jehovas Vidner der har mulighed for at være heltidstjenere eller at tjene hvor der er et stort behov. Alligevel gør de hvad de kan for at støtte og opmuntre dem der er i stand til det, og de giver frivillige bidrag for at fremme forkyndelsen af Guds rige og arbejdet med at gøre disciple.

3:1-6. I den syvende måned i 537 f.v.t. (tisjri, svarende til september/oktober) frembar den hjemvendte trofaste rest deres første ofre. Babylonierne havde indtaget Jerusalem i den femte måned (ab, svarende til juli/august) i 607 f.v.t., og to måneder senere var byen fuldstændig ødelagt. (2 Kongebog 25:8-17, 22-26) Som forudsagt endte Jerusalems 70 års øde tilstand nøjagtig til tiden. (Jeremias 25:11; 29:10) Alt hvad Jehovas ord forudsiger, går i opfyldelse.

4:1-3. De trofaste hjemvendte afslog et tilbud der ville have betydet at de dannede et religiøst forbund med falske tilbedere. (2 Mosebog 20:5; 34:12) Jehovas Vidner i dag vil heller ikke deltage i noget økumenisk samarbejde.

5:1-7; 6:1-12. Jehova kan lede begivenhedernes gang til gavn for sit folk.

6:14, 22. Når vi med nidkærhed udfører det arbejde Jehova befaler, medfører det hans godkendelse og velsignelse.

6:21. Da de samaritanere der dengang boede i jødernes hjemland, og hjemvendte jøder som var bukket under for hedensk indflydelse, så hvordan Jehovas arbejde gik fremad, bevægede det dem til at foretage de nødvendige forandringer i deres liv. Bør det ikke animere os til ivrigt at deltage i det arbejde Gud har betroet os, deriblandt forkyndelsesarbejdet?

EZRA KOMMER TIL JERUSALEM

(Ezra 7:1–10:44)

Der er nu gået 50 år siden Guds genopførte hus blev indviet. Året er 468 f.v.t. Ezra rejser fra Babylon til Jerusalem sammen med en rest af Guds folk. Han medbringer likvide midler som andre frivilligt har bidraget med. Hvad konstaterer han da han når frem til Jerusalem?

Fyrsterne siger til Ezra: „Israels folk og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra landenes folkeslag med deres vederstyggeligheder.“ Hertil kommer at „fyrsternes og landsfogedernes hånd har været først til at begå denne troløshed“. (Ezra 9:1, 2) Ezra er dybt rystet. Han opmuntres til at ’være stærk og skride til handling’. (Ezra 10:4) Ezra tager skridt til at rette disse ting, og folket reagerer positivt.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

7:1, 7, 11 — Henviser alle disse vers til den Artaxerxes som fik byggearbejdet standset? Nej, det gør de ikke. Artaxerxes er et navn eller en titel som blev båret af to persiske konger. En af dem var enten Bardija eller Gaumata, som i 522 f.v.t. gav ordre til at tempelbyggeriet skulle standses. Den Artaxerxes der regerer på den tid hvor Ezra rejser til Jerusalem, er Artaxerxes den Langhåndede.

7:28–8:20 — Hvorfor var der mange jøder i Babylon som undlod at drage med Ezra til Jerusalem? Skønt der var gået mere end 60 år siden den første gruppe af jøder var vendt tilbage til deres hjemland, var Jerusalem kun tyndt befolket. Hvis man vendte tilbage til Jerusalem, ville det betyde at man skulle bygge en helt ny tilværelse op under vanskelige og farlige omstændigheder. Set ud fra et materialistisk synspunkt havde Jerusalem ikke meget at byde de jøder som var blevet velstående i Babylon. En anden ting man heller ikke må glemme, er at rejsen dertil var farefuld. De der vendte tilbage, måtte have en stærk tro på Jehova, nidkærhed for den sande tilbedelse og mod til at flytte. Også Ezra fattede mod eftersom Jehovas hånd var over ham. På grund af Ezras tilskyndelser drog 1500 familier med ham. Man anslår at det drejede sig om i alt 6000 mennesker. Derudover reagerede 38 levitter og 220 netinim-folk positivt på Ezras tilskyndelse.

9:1, 2 — Hvor stor en trussel var det for jøderne at de havde indgået ægteskab med landets folk? Den genoprettede nation skulle være med til at bevare den sande tilbedelse af Jehova indtil Messias kom. Ægteskab med andre folk var en virkelig trussel for den sande tilbedelse. Eftersom nogle havde indgået ægteskab med folk der dyrkede afguder, kunne hele nationen med tiden blive blandet med de hedenske folkeslag. På den måde kunne den sande tilbedelse helt forsvinde fra jorden. Til hvem skulle Messias i så fald komme? Det er ikke så underligt at Ezra var rystet da han erfarede hvad der var sket.

10:3, 44 — Hvorfor blev børnene sendt bort sammen med hustruerne? Hvis børnene var blevet tilbage, var der stor sandsynlighed for at de bortviste hustruer ville vende tilbage på grund af dem. Desuden har små børn sædvanligvis brug for at deres mor tager sig af dem.

Hvad vi kan lære:

7:10. Eftersom Ezra flittigt studerede Guds ord og var dygtig til at undervise andre, kan vi lære meget af ham. Under bøn havde han i sit hjerte taget en fast beslutning om at rådspørge Jehovas lov. Når han rådførte sig med den, var han yderst opmærksom på det Jehova sagde. Ezra anvendte det han lærte, og underviste andre med stor nidkærhed.

7:13. Jehova ønsker villige tjenere.

7:27, 28; 8:21-23. Ezra gav al æren til Jehova, og inden han begyndte sin lange, farlige rejse til Jerusalem, bad han inderligt til ham. Han var villig til at sætte sin personlige sikkerhed på spil for at Guds navn kunne æres. På den måde er han et godt eksempel for os i dag.

9:2. Vi må tage påmindelsen om ’kun at gifte sig i Herren’ alvorligt. — 1 Korinther 7:39.

9:14, 15. Dårligt selskab kan føre til Guds mishag.

10:2-12, 44. De der havde taget fremmede hustruer, angrede ydmygt og rettede deres forkerte adfærd. Deres indstilling og handlemåde er værd at efterligne.

Jehova holder det han lover

Ezras Bog lærer os noget værdifuldt. Netop da tiden var inde, opfyldte Gud sit løfte om at udfri sit folk fra babylonisk fangenskab og genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem. Er det ikke med til at styrke vores tro på Jehova og hans løfter?

Tænk på de eksempler Ezras Bog indeholder. Ezra og den rest som vendte tilbage for at have en andel i genoprettelsen af den sande tilbedelse i Jerusalem, er gode eksempler med hensyn til at vise gudhengivenhed. Bogen understreger også troen hos de gudfrygtige udlændinge og den ydmyge indstilling angrende overtrædere lagde for dagen. Ezras inspirerede ord er virkelig et klart vidnesbyrd om at „Guds ord er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.

[Oversigt/illustration på side 18]

PERSISKE KONGER FRA 537 TIL 467 F.V.T.

Kyros den Store (Ezra 1:1) døde i 530 f.v.t.

Kambyses, eller Ahasverus (Ezra 4:6) 530-522 f.v.t.

Artaxerxes — Bardija eller Gaumata (Ezra 4:7) 522 f.v.t. (Myrdet efter kun at have regeret i syv måneder)

Darius I (Ezra 4:24) 522-486 f.v.t.

Xerxes, eller Ahasverusa 486-475 f.v.t. (Herskede som medregent til Darius I fra 496-486 f.v.t.)

Artaxerxes den Langhåndede (Ezra 7:1) 475-424 f.v.t.

[Fodnote]

[Illustration]

Ahasverus

[Illustration på side 17]

Kyros

[Illustration på side 17]

Kyroscylinderen bevidner at det var kongens politik at lade fanger vende tilbage til deres hjemland

[Kildeangivelse]

Cylinder: Foto taget med tilladelse fra the British Museum

[Illustration på side 20]

Ved du hvad der gjorde Ezra til en dygtig lærer?