Saulus møder gamle venner og tidligere fjender

DET må have været med en vis ængstelse at Saulus, der senere blev kendt som apostelen Paulus, første gang siden sin omvendelse til kristendommen vendte tilbage til Jerusalem.a Tre år forinden havde han forladt byen, endnu mens han ’åndede trussel og mord imod Jesu disciple’. Han havde fået bemyndigelse til at arrestere enhver kristen han fandt i Damaskus. — Apostelgerninger 9:1, 2; Galaterne 1:18.

Da Saulus selv var blevet kristen, fortalte han modigt om sin tro på den opstandne Messias. Som følge heraf ønskede jøderne i Damaskus at dræbe ham. (Apostelgerninger 9:19-25) Kunne Saulus mon forvente at hans tidligere jødiske venner i Jerusalem ville tage venligt imod ham? Hvad enten de gjorde det eller ej, var det vigtigere for Saulus at komme i kontakt med Kristi disciple i Jerusalem. Det ville ikke blive let.

„Da han kom til Jerusalem søgte han at slutte sig til disciplene; men de var alle bange for ham, for de troede ikke at han var en discipel.“ (Apostelgerninger 9:26) Det var en forståelig reaktion. Sidst disciplene havde hørt om Saulus, var han en skånselsløs forfølger. Erklæringen om at han nu var en troende kristen, kunne let opfattes som en list han brugte for at trænge ind i menigheden. De kristne i Jerusalem ønskede derfor at holde Paulus tre skridt fra livet.

Der var imidlertid en af de kristne som hjalp Saulus, nemlig Barnabas. Bibelen siger at han førte den tidligere forfølger til apostlene, sandsynligvis Peter (Kefas) og Jakob, Herrens broder, og underrettede dem om Saulus’ omvendelse og om hans forkyndelse i Damaskus. (Apostelgerninger 9:27; Galaterne 1:18, 19) Det forklares ikke hvordan Barnabas havde fået tillid til Saulus. Måske har de kendt til hinanden. Derfor kan Barnabas have følt sig fri til at udspørge Saulus, hvorefter han har kunnet sige god for ham. Det kan også være at Barnabas havde kontakt med de kristne i Damaskus og vidste at Saulus fuldstændig havde forandret sig. Uanset hvad, så har Barnabas elimineret enhver mistro han måtte have haft til Saulus. Det medførte at Saulus kom til at bo hos apostelen Peter i 15 dage.

Femten dage med Peter

Saulus havde over for galaterne understreget at han havde fået sin bemyndigelse direkte fra Jesus og ikke behøvede tilladelse fra noget menneske. (Galaterne 1:11, 12) Men han var uden tvivl klar over hvor vigtigt det var at blive godt kendt med Jesu tjeneste. Det fik han rig lejlighed til under opholdet hos Peter. (Lukas 24:12; 1 Korinther 15:3-8) Saulus må have stillet Peter og Jakob mange spørgsmål, og de har sikkert også udspurgt ham om det syn han havde haft, og om den befaling han havde fået.

Reddet fra tidligere venner

Stefanus er blevet kaldt den første kristne martyr. Han havde tidligere diskuteret med nogle fra „den synagoge der kaldes De Frigivnes og Kyrenæernes og Alexandrinernes og nogle af dem fra Kilikien og Asien“. Nu ’diskuterede Saulus med de græsktalende jøder’, eller „hellenisterne“, og forkyndte frimodigt for dem. Hvordan reagerede de? Med at ville slå ham ihjel! — Apostelgerninger 6:9; 9:28, 29, fodnote.

Det ville have været ganske naturligt for Saulus at nære ønske om at forklare sine tidligere venner hvorfor han havde foretaget så stor en ændring i sit liv, og fortælle dem om Messias. Men de jødiske hellenister nærede fjendtlighed over for denne mand, som de anså for at være en forræder.

Fattede Saulus mon hvor alvorlig situationen var for ham? Vi læser at han, mens han var i templet og bad, faldt i trance og hørte Jesus sige: „Skynd dig og kom hurtigt ud af Jerusalem, for de vil ikke tage velvilligt imod dit vidnesbyrd om mig.“ Hertil svarede Saulus: „Herre, de ved selv god besked med at jeg i den ene synagoge efter den anden plejede at fængsle og piske dem der troede på dig; og da dit vidne Stefanus’ blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og godkendte det.“ — Apostelgerninger 22:17-20.

Nogle mener at Saulus’ svar var et udtryk for at han forstod den risiko han løb. Andre mener at han i virkeligheden sagde: ’De ved at jeg engang var en forfølger ligesom dem. De må da kunne forstå at jeg virkelig er vendt om. Måske kan jeg nå ind til dem.’ Jesus var imidlertid klar over at disse jøder ikke ville høre på en „frafalden“, derfor sagde han til Saulus: „Begiv dig på vej, for jeg vil sende dig ud til nationer langt borte.“ — Apostelgerninger 22:21, 22.

Da Saulus’ medkristne forstod at hans liv var i fare, førte de ham ned til havnebyen Cæsarea og sendte ham på en 500 kilometer lang rejse til hans hjemby, Tarsus. (Apostelgerninger 9:30) Der skulle gå mange år før Saulus igen kom til Jerusalem.

Saulus’ hurtige afrejse kan have tjent som en beskyttelse for den kristne menighed. Tilstedeværelsen af denne tidligere forfølger udgjorde en eksplosiv situation. Da Saulus var rejst, „kom menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria . . . ind i en periode med fred og blev opbygget; og idet den vandrede i Jehovas frygt og i den hellige ånds trøst, voksede den stadig i antal“. — Apostelgerninger 9:31.

Eksempler på forsigtighed

I dag kan vi også komme ud for situationer der kræver forsigtighed ligesom i det første århundrede. Der er ingen grund til at være overdrevent mistænksom over for fremmede. Men til tider har skruppelløse personer forsøgt at udnytte Jehovas folk, enten for at opnå personlig vinding eller for at skade menigheden. Vi må derfor vise dømmekraft for ikke at blive vildledt af bedragere. — Ordsprogene 3:27; 2 Timoteus 3:13.

Den måde hvorpå Saulus tacklede forkyndelsen i Jerusalem, er endnu et eksempel på hvordan kristne kan udvise forsigtighed. Både fysisk, åndeligt og endda moralsk kan det være risikabelt at forkynde i visse områder eller for visse personer, deriblandt tidligere venner. Det er derfor godt at tage nogle forholdsregler, for eksempel ved at vælge tid og sted med omhu. — Ordsprogene 22:3; Mattæus 10:16.

Vi kan være forvissede om at den gode nyhed om Guds rige vil blive forkyndt før afslutningen på denne onde tingenes ordning. Saulus er et godt eksempel for os, for han „talte frimodigt i Herrens navn“, både til gamle venner og tidligere fjender! — Apostelgerninger 9:28.

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

Da Saulus kom til Jerusalem, forkyndte han frimodigt for de græsktalende jøder