Du ved ikke hvor det lønner sig!
„Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig.“ — PRÆD. 11:6.
1. Hvilke følelser vækker det i en at iagttage en plantes vækst, og hvem er årsag til væksten?
EN LANDMAND må være tålmodig. (Jak. 5:7) Når han har sået sæden, må han vente på at den spirer og gror. Lidt efter lidt, når forholdene er gunstige, begynder spirerne at vise sig idet de bryder igennem jordskorpen. De udvikler sig til strå der sætter aks med kerner i. Til sidst har landmanden en mark der er klar til at blive høstet. Det er forbløffende at iagttage vækstens mirakel, og det fylder en med ydmyghed at tænke på den der er årsag til denne vækst. Vi kan pleje sæden og hjælpe til med at vande den. Men det er kun Gud der kan få den til at gro. — Jævnfør Første Korintherbrev 3:6.
2. Hvad gjorde Jesus opmærksom på med hensyn til den åndelige vækst i de lignelser vi behandlede i den foregående artikel?
2 Som nævnt i den foregående artikel sammenlignede Jesus forkyndelsen af Rigets budskab med en landmand der sår sæd i sin mark. I lignelsen om de forskellige slags jord understregede Jesus at selvom der bliver sået god sæd, er det et menneskes hjertetilstand der afgør om sæden vokser og modnes. (Mark. 4:3-9) I lignelsen om den sædemand der sover, gjorde Jesus opmærksom på at landmanden ikke helt forstår hvordan væksten finder sted. Det er fordi den skyldes Guds kraft og ikke menneskers bestræbelser. (Mark. 4:26-29) Lad os nu se på yderligere tre af Jesu lignelser — den om sennepsfrøet, om surdejen og om voddet.a
Lignelsen om sennepsfrøet
3, 4. Hvilken side af forkyndelsen af Rigets budskab understreger lignelsen om sennepsfrøet?
3 Lignelsen om sennepsfrøet, som vi også finder i Markusevangeliet, kapitel 4, viser to ting: for det første den forbløffende vækst i udbredelsen af Rigets budskab, og for det andet den beskyttelse som de der tager imod budskabet, opnår. Jesus sagde: „Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller under hvilket billede skal vi fremstille det? Som et sennepsfrø, der, når det sås i jorden, er det mindste af alle frø på jorden — men når det er sået kommer det op og bliver større end alle andre urter og får store grene, så at himmelens fugle kan tage bolig i dets skygge.“ — Mark. 4:30-32.
4 Her skildres ’Guds riges’ vækst som man har kunnet iagttage den i udbredelsen af Rigets budskab og den kristne menigheds vækst fra pinsedagen i år 33 og fremefter. Et sennepsfrø er et lille frø der kan bruges som et billede på noget meget småt. (Jævnfør Lukas 17:6). Men til sidst kan sennepsplanten opnå en højde af 3-5 meter og have kraftige grene, så den faktisk bliver som et træ. — Matt. 13:31, 32.
5. Hvilken vækst erfarede den kristne menighed i det første århundrede?
5 Den kristne menigheds vækst begyndte i det små i år 33, da omkring 120 disciple blev salvet med hellig ånd. Men i løbet af relativt kort tid kom denne lille menighed af disciple til at omfatte tusinder. (Læs Apostelgerninger 2:41; 4:4; 5:28; 6:7; 12:24; 19:20). I løbet af tre årtier var antallet af høstarbejdere vokset så stærkt at apostelen Paulus kunne sige til menigheden i Kolossæ at den gode nyhed allerede var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) I sandhed en bemærkelsesværdig vækst!
6, 7. (a) Hvilken vækst har fundet sted siden 1914? (b) Hvilken yderligere vækst vil finde sted?
6 Siden oprettelsen af Guds rige i himmelen i 1914 har grenene på ’sennepstræet’ bredt sig ud over al forventning. Guds folk har set en bogstavelig opfyldelse af Esajas’ profeti: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation.“ (Es. 60:22) Den lille gruppe salvede der var med i forkyndelsen af Riget i begyndelsen af det 20. århundrede, havde ingen anelse om at der i 2008 ville være omkring syv millioner Jehovas Vidner i mere end 230 lande og områder. En forbløffende vækst, som udmærket kan sammenlignes med sennepsfrøets vækst i Jesu lignelse.
7 Men vil væksten standse her? Nej. Til sidst vil alle på jorden være undersåtter under Guds rige. Alle modstandere vil være fjernet. Det vil ikke ske som følge af menneskelige bestræbelser, men som følge af at den suveræne Herre Jehova griber ind i de jordiske anliggender. (Læs Daniel 2:34, 35). Vi vil da se den endelige opfyldelse af en anden af Esajas’ profetier: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Es. 11:9.
8. (a) Hvem er fuglene i Jesu lignelse om sennepsfrøet? (b) Hvad bliver vi beskyttet imod allerede nu?
8 Jesus sagde at himmelens fugle ville tage bolig i træets, det vil sige Guds riges, skygge. Disse fugle er ikke et billede på Guds riges fjender der prøver at spise sædekornene, sådan som fuglene spiste sædekornene i lignelsen om sædemanden der såede sæden i forskellige slags jord. (Mark. 4:4) Nej, i denne lignelse er fuglene de retsindige der søger beskyttelse inden for den kristne menigheds rammer. Allerede nu bliver disse beskyttet mod de åndeligt besmittende vaner og urene handlinger som findes i denne onde verden. (Jævnfør Esajas 32:1, 2). Jehova sammenlignede også det messianske rige med et træ, en ceder, idet han sagde profetisk: „På Israels høje bjerg planter jeg den, og den skal bære grene og frembringe frugt og blive en majestætisk ceder. Og under den skal hver fugl, hver vinget skabning, bo; de skal bo i dens løvs skygge.“ — Ez. 17:23.
Lignelsen om surdejen
9, 10. (a) Hvad fremhæver Jesus i lignelsen om surdejen? (b) Hvad skildrer surdej ofte i Bibelen, og hvilket spørgsmål vil vi se på i forbindelse med lignelsen om surdejen?
9 Væksten sker ikke altid synligt for det menneskelige øje. Det understreger Jesus i sin næste lignelse. Han siger: „Himlenes rige ligner surdej, som en kvinde tog og gemte i tre store mål hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“ (Matt. 13:33) Hvad er surdejen et billede på, og hvordan har dette forbindelse med Rigets vækst?
10 I Bibelen bruges surdej ofte som et billede på synd. Apostelen Paulus brugte ordet i denne betydning da han talte om hvordan en mand med sin syndige adfærd øvede en fordærvende indflydelse på menigheden i Korinth. (1 Kor. 5:6-8) Brugte Jesus nu surdej som et billede på noget negativt?
11. Hvordan brugte man surdej i det gamle Israel?
11 Før vi besvarer dette spørgsmål, er der tre grundlæggende ting vi skal være klar over. For det første, at selvom Jehova ikke tillod at der blev brugt surdej under påskehøjtiden, anerkendte han på andre tidspunkter ofre der indeholdt surdej. Man brugte for eksempel surdej i forbindelse med fællesskabsofrenes takoffer. Det var et offer man bragte frivilligt som en tak til Jehova for hans mange velsignelser, og måltidet var præget af stor glæde. — 3 Mos. 7:11-15.
12. Hvad får vi her at vide om den måde hvorpå Bibelen bruger symboler?
12 For det andet, at selvom et element kan have en negativ betydning i én sammenhæng, kan det i en anden sammenhæng have en positiv betydning. For eksempel sammenlignes Satan i Første Petersbrev 5:8 med en løve som et billede på hans farlige, ondsindede natur. Men i Åbenbaringen 5:5 sammenlignes Jesus med en løve — „Løven af Judas stamme“. I dette tilfælde bruges løven som et billede på modig retfærdighed.
13. Hvad viser Jesu lignelse om surdejen angående den åndelige vækst hos et menneske?
13 For det tredje sagde Jesus ikke i lignelsen om surdejen at den ødelagde dejen så den ikke kunne bruges. Han hentede blot sit billede fra den almindelige måde at bage brød på. Kvinden kom surdej i melet, for det hørte sig til, og resultatet var positivt. Surdejen blev gemt i melet, og gæringsprocessen foregik således skjult for kvinden. Det minder os om manden der såede sæden om dagen og sov om natten. Som Jesus videre sagde: „Sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan.“ (Mark. 4:27) På en meget enkel måde illustrerede Jesus således at den åndelige vækst hos en der til sidst bliver en discipel, foregår usynligt. Vi ser ikke denne vækst til at begynde med, men til sidst bliver den helt tydelig.
14. Hvad illustrerer den omstændighed at surdejen gennemtrænger hele dejen?
14 Væksten foregår ikke alene usynligt for det menneskelige øje, men den er også gennemtrængende, eller omsiggribende. Dette er en anden omstændighed som lignelsen om surdejen understreger. Surdejen syrer hele dejen, alle de „tre store mål hvedemel“. (Luk. 13:21) Ligesom surdej har forkyndelsen af Riget som har udvirket denne vækst, bredt sig i en sådan grad at den nu er nået ud „til jordens fjerneste egne“. (Apg. 1:8; Matt. 24:14) Er det ikke et storslået privilegium at have en andel i denne forbløffende udbredelse af budskabet om Riget?
Voddet
15, 16. (a) Genfortæl Jesu lignelse om voddet. (b) Hvad er voddet et billede på, og hvilken side af væksten fremhæver denne lignelse?
15 Der er noget som er vigtigere end antallet, eller mængden, af dem der gerne vil være Jesu Kristi disciple, nemlig disciplenes kvalitet. Jesus fremhæver denne side af Rigets vækst i en anden af sine lignelser, den om voddet. Han siger: „Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede fisk af enhver slags.“ — Matt. 13:47.
16 Voddet, der er et billede på forkyndelsesarbejdet, opsamler fisk af enhver slags. Jesus siger videre: „Da [voddet] var fuldt, halede man det op på bredden, satte sig og samlede de gode fra i kar, men de ubrugelige smed man ud. Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning: englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ — Matt. 13:48-50.
17. I hvilken tidsperiode foregår den adskillelse der nævnes i lignelsen om voddet?
17 Svarer denne sortering af fiskene til den endelige dom over fårene og gederne som Jesus sagde ville finde sted når han kom i sin herlighed? (Matt. 25:31-33) Nej. Denne endelige dom finder sted når Jesus kommer i den store trængsel. Men den adskillelse der omtales i lignelsen om voddet, finder sted „ved afslutningen på tingenes ordning“.b Det er den tidsperiode vi nu lever i — den periode der kulminerer i den store trængsel. Hvordan finder der et adskillelsesarbejde sted nu?
18, 19. (a) Hvordan foregår der et adskillelsesarbejde nu? (b) Hvilket skridt må de der er oprigtige, tage? (Se også fodnoten på side 21).
18 I vor tid har millioner af mennesker, symbolske fisk som er trukket op af menneskehedens hav, følt sig tiltrukket af Jehovas menighed. Nogle kommer til mindehøjtiden, andre kommer til vore møder, og atter andre vil gerne studere Bibelen sammen med os. Men viser de sig alle sammen at være sande disciple? De bliver måske ’halet op på bredden’, men Jesus siger at kun „de gode“ bliver samlet „i kar“, det vil sige i de kristne menigheder. „De ubrugelige“ bliver smidt væk, for til sidst at blive kastet i „ildovnen“, et billede på fremtidig udslettelse.
19 Svarende til de ubrugelige fisk er mange som engang har studeret Bibelen med Jehovas folk, holdt op med det. Nogle som er født af kristne forældre, har aldrig virkelig ønsket at følge i Kristi fodspor. De har ikke kunnet beslutte sig til at tjene Jehova eller har måske tjent ham et stykke tid, men er så holdt op.c (Ez. 33:32, 33) Før den endelige domsdag er det dog absolut nødvendigt at alle som af hjertet er oprigtige, lader sig samle i menigheder, sådan som fiskene blev samlet i kar, og at de bliver på dette sikre sted.
20, 21. (a) Hvad har vi lært af denne gennemgang af Jesu lignelser om hvordan væksten finder sted? (b) Hvad er du besluttet på at gøre?
20 Hvad har vi nu lært af denne korte gennemgang af Jesu lignelser om hvordan væksten finder sted? For det første har der, som med sennepsfrøet, været en kolossal vækst i antallet af dem der har givet agt på budskabet om Riget. Intet kan hindre Jehovas værk i at brede sig! (Es. 54:17) Desuden er der blevet sørget for en beskyttelse i åndelig forstand for dem som har ’taget bolig i træets skygge’. For det andet er det Gud som giver væksten. Ligesom surdejen i melet bredte sig usynligt til hele dejen, har væksten ikke altid været let at få øje på eller at forstå, men ikke desto mindre foregår den. For det tredje har ikke alle der til at begynde med tog imod budskabet, vist sig at være brugbare. Nogle har været som de ubrugelige fisk i Jesu lignelse.
21 Men hvor er det opmuntrende at se at så mange der kan bruges, bliver draget til Jehova! (Joh. 6:44) Det har resulteret i en bemærkelsesværdig vækst i land efter land. Al æren herfor går til Jehova Gud. Vi som har set denne vækst, skulle føle os tilskyndet til at adlyde den opfordring der blev givet for mange hundrede år siden: „Så din sæd om morgenen . . . ; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ — Præd. 11:6.
[Fodnoter]
a Følgende forklaringer er en ændring i forhold til de forklaringer der blev givet i Vagttårnet for 15. juni 1992, side 17-22, og for 15. januar 1976, side 29-46.
b Selvom det der siges i Mattæus 13:39-43, drejer sig om en anden side af forkyndelsesarbejdet, svarer tiden for denne passages opfyldelse til den samme tidsperiode som den hvori lignelsen om voddet opfyldes. Begge ting sker „ved afslutningen på tingenes ordning“. Adskillelsen af de symbolske fisk er en vedvarende proces, ligesom arbejdet med at så og høste fortsætter gennem hele denne periode. — Vagttårnet, 15. oktober, 2000, side 25-26; Tilbed den eneste sande Gud, side 178-181, paragraf 8-11.
c Vil det sige at enhver der er holdt op med at studere eller at komme sammen med Jehovas folk, af englene er blevet kastet bort som ubrugelig? Nej! Hvis nogen oprigtigt ønsker at vende tilbage til Jehova, vil Han tage imod vedkommende. — Mal. 3:7.
Hvad vil du svare?
• Hvad har Jesu lignelse om sennepsfrøet lært os om Rigets vækst og om den åndelige beskyttelse?
• Hvad er surdejen i Jesu lignelse et billede på, og hvilken sandhed angående Rigets vækst gør Jesus her opmærksom på?
• Hvilken side af Rigets vækst peges der på i lignelsen om voddet?
• Hvordan kan vi forvisse os om at vi stadig hører med til dem der er blevet ’samlet i kar’?
[Illustrationer på side 18]
Hvad har lignelsen om sennepsfrøet lært os om udbredelsen af Rigets budskab?
[Illustration på side 19]
Hvad har vi lært af lignelsen om surdejen?
[Illustration på side 21]
Hvad skildres der ved at de gode fisk adskilles fra de ubrugelige?