Er Gud interesseret i dig?

FØLER du dig elsket, eller har du nogle gange indtryk af at ingen interesserer sig for dig? I denne forjagede og selvcentrerede verden kan man let få den tanke at man er for ubetydelig til at blive lagt mærke til. I overensstemmelse med Bibelens beskrivelse af vor tid er mange så optaget af sig selv at der er en udbredt mangel på interesse for andre. — 2 Timoteus 3:1, 2.

Uanset alder, kultur, sprog eller race har vi alle et dybtfølt behov for at elske andre og for selv at blive elsket. Ifølge nogle rapporter er vores nervesystem specielt udstyret til at kunne sanse kærlighed og ømhed. Jehova Gud, den der har skabt os, forstår bedre end nogen anden vores behov for at blive elsket og værdsat. Hvordan ville du føle det hvis han forsikrede dig om at du var dyrebar for ham? Det ville afgjort være den største anerkendelse du kunne få. Kan vi virkelig være sikre på at Jehova er interesseret i os ufuldkomne mennesker? Bekymrer han sig om os som enkeltpersoner? Hvis det et tilfældet, hvad er det så der gør et menneske værdifuldt for ham?

Jehova er interesseret i os

For cirka 3000 år siden blev en salmist fyldt med ærefrygt da han betragtede den storslåede stjernehimmel. Der var ingen tvivl i hans sind om det var den umådeligt ophøjede Skaber der havde frembragt disse utallige stjerner. Idet han grundede over Jehovas ophøjethed og menneskets lidenhed udtrykte han sin betagelse af Jehovas kærlige omsorg med ordene: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ (Salme 8:3, 4) Man kunne nemt konkludere at den Allerhøjeste er for langt væk eller for optaget af andre ting til at beskæftige sig med ufuldkomne mennesker. Salmisten vidste dog at vi på trods af vores relative ringe betydning og vores korte levetid er værdifulde for Gud.

En anden salmist giver denne forsikring: „Jehova bryder sig om dem der frygter ham, dem der venter på hans loyale hengivenhed.“ (Salme 147:11) Den tanke som udtrykkes i begge disse salmer, er bevægende. Jehova, som er meget ophøjet, betragter ikke blot menneskene. Nej, han ’tager sig af dem’, han „bryder sig om dem“.

Dette understreges yderligere af en bibelprofeti som beskriver nogle begivenheder der ville finde sted i vor tid. Gennem profeten Haggaj viste Jehova at den gode nyhed om Guds rige ville blive forkyndt over hele jorden. Læg mærke til hvad dette blandt andet ville medføre: „Alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed.“ — Haggaj 2:7.

Hvad er disse „kostbare skatte“ som ville blive indsamlet fra alle nationerne? Der kan næppe være tale om materielle rigdomme. (Haggaj 2:8) Det er ikke sølv eller guld der får Jehovas hjerte til at fryde sig. Han finder behag i mennesker som trods deres ufuldkommenhed tjener ham af kærlighed. (Ordsprogene 27:11) Dét er de „kostbare skatte“ som herliggør ham, og han sætter stor pris på disse menneskers dybtfølte hengivenhed og flittige tjeneste. Er du blandt dem?

Den tanke at ufuldkomne mennesker kan være kostbare for universets store Skaber, synes måske utrolig. Men i virkeligheden skulle denne sandhed motivere os til at tage imod hans kærlige indbydelse til at komme nær til ham. — Esajas 55:6; Jakob 4:8.

„Du er højt skattet“

I en fremskreden alder fik profeten Daniel en tidlig aften et usædvanligt besøg. Mens Daniel var ved at bede, ankom der pludselig en fornem person. Hans navn var Gabriel. Daniel havde mødt ham før og genkendte ham som en af Jehovas engle. Gabriel forklarede hvorfor han pludselig viste sig: „Daniel, nu er jeg draget ud for at give dig indsigt sammen med forståelsen . . . for du er højt skattet.“ — Daniel 9:21-23.

Ved en anden lejlighed henvendte en af Jehovas engle sig til Daniel og sagde: „Daniel, du højt skattede mand.“ Og for at styrke Daniel sagde engelen: „Vær ikke bange, du højt skattede mand. Måtte du have fred.“ (Daniel 10:11, 19) Tre gange bliver Daniel altså beskrevet som ’højt skattet’. Dette udtryk kan også gengives med „højt elsket“, „højt agtet“, eller med „yndling“.

Daniel følte uden tvivl at han allerede havde et nært forhold til Jehova, og at Gud godkendte hans helhjertede tjeneste. Men at Gud gennem sine engle direkte gav udtryk for sin kærlighed til ham, må have været til stor trøst og opmuntring. Ikke overraskende sagde Daniel: „Du har styrket mig.“ — Daniel 10:19.

Denne hjertevarmende beretning om Jehovas kærlige følelser over for sin trofaste profet er nedskrevet i hans ord, Bibelen, til gavn for os. (Romerne 15:4) At grunde over Daniels eksempel hjælper os til at forstå hvad det er der gør en person dyrebar i vor kærlige himmelske Faders øjne.

Studér Guds ord regelmæssigt

Daniel studerede Skrifterne flittigt. Det ved vi, for han skrev: „[Jeg lagde] i bøgerne mærke til tallet på de år Jerusalems øde tilstand skulle vare.“ (Daniel 9:2) De bøger han havde adgang til, indbefattede højst tænkeligt inspirerede skrifter som Moses, David, Salomon, Esajas, Jeremias og Ezekiel havde skrevet. Man kan forestille sig Daniel omgivet af en masse bogruller, fuldstændig opslugt af at læse og sammenligne de profetiske budskaber der havde tilknytning til genoprettelsen af den sande tilbedelse i Jerusalem. Helt uforstyrret, højst tænkeligt i sit tagkammer, grundede han uden tvivl over betydningen af sådanne bibelske passager. Hans grundige studium styrkede hans tro og knyttede ham nærmere til Jehova.

Studiet af Guds ord formede også Daniels personlighed og havde indflydelse på hele hans liv. Den oplæring han som barn havde fået gennem Skriften, hjalp ham uden tvivl som ung til at overholde de kostbestemmelser i Guds lov som var gældende på den tid. (Daniel 1:8) Senere forkyndte han frygtløst Guds budskaber for Babylons herskere. (Ordsprogene 29:25; Daniel 4:19-25; 5:22-28) Daniel var kendt for at være flittig, ærlig og pålidelig. (Daniel 6:4) Og endnu mere rosværdigt var det at han fuldt ud stolede på Jehova frem for at gå på kompromis for at redde sit eget liv. (Ordsprogene 3:5, 6; Daniel 6:23) Der er ikke noget at sige til at han var „højt skattet“ i Guds øjne!

I visse henseender er det lettere for os i dag at studere Guds ord end det var for Daniel. Uhåndterlige bogruller har veget pladsen for bøger, som er lette at slå op i. Vi har hele Bibelen — med den skrevne beretning om hvordan nogle af Daniels profetier blev opfyldt. Vi har desuden mange studiehåndbøger og andre hjælpemidler til bibelstudium.a Gør du god brug af sådanne redskaber? Sætter du en bestemt tid af til bibellæsning og eftertanke? Da vil du erfare de samme gavnlige virkninger som Daniel gjorde. Du vil kunne opbygge en stærk tro og få et nærmere forhold til Jehova. Guds ord vil være en pålidelig rettesnor i dit liv og forsikre dig om hans kærlige omsorg.

Vær udholdende i bøn

Bøn var en vigtig del af Daniels liv. De anmodninger han fremførte, var antagelige for Gud. Som ung var han i fare for at blive henrettet såfremt han ikke kunne tyde en drøm som kong Nebukadnezar af Babylon havde haft. Uden at tøve tryglede han Jehova om hjælp og beskyttelse. (Daniel 2:17, 18) Flere år senere, i ydmyg erkendelse af sin ufuldkommenhed, bekendte denne trofaste profet både sin egen synd og sit folks synd og bad Jehova om tilgivelse. (Daniel 9:3-6, 20) Når der var nogle ting Daniel havde fået gennem inspiration som han ikke forstod, bad han Gud om hjælp. Ved en lejlighed sagde den engel som besøgte Daniel for at give ham yderligere forståelse: „Dine ord [er] blevet hørt.“ — Daniel 10:12.

Daniel gjorde mere end at fremføre anmodninger til Gud. I Daniel 6:10 står der: „Tre gange om dagen . . . bad og lovpriste [han] foran sin Gud, sådan som han hidtil havde været vant til at gøre.“ Daniel fandt altid mange grunde til at takke og prise Jehova. Bøn var så vigtig en del af hans tilbedelse at han ikke ville holde op med at bede, selvom det kunne koste ham livet. Jehova har helt bestemt elsket Daniel for hans trofasthed.

Ja, bønnen er en storslået gave! Lad aldrig en dag gå uden at du taler med din himmelske Fader. Husk at takke og prise ham for hans godhed mod dig. Fortæl ham frit om dine problemer og dine bekymringer. Grund over hvordan dine bønner er blevet besvaret, og giv udtryk for din taknemmelighed. Tag dig tid til at fordybe dig i bøn. Når vi åbner vores hjerte for Jehova i bøn, erfarer vi hans kærlighed på en meget personlig måde. Er det ikke en virkelig god tilskyndelse til at være „vedholdende i bønnen“? — Romerne 12:12.

Herliggør Jehovas navn

Intet venskab kan trives hvis en af parterne er selvcentreret. Det samme gælder i vores forhold til Jehova. Daniel var klar over dette. Tænk over hvor meget det lå ham på sinde at herliggøre Jehovas navn.

Da Gud besvarede hans bøn ved at åbenbare Nebukadnezars drøm og dens tydning, sagde Daniel: „Velsignet være Guds navn fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid, for visdom og vælde tilhører ham.“ Senere da Daniel gjorde drømmen og dens betydning kendt over for Nebukadnezar, tilskrev han gang på gang Jehova æren og understregede at han alene „åbenbarer hemmeligheder“. Og da Daniel bønfaldt Jehova om tilgivelse og udfrielse, sagde han: „Min Gud . . . dit navn er nævnt over din by og dit folk.“ — Daniel 2:20, 28; 9:19.

Vi har mange muligheder for at efterligne Daniel. Når vi beder, kan vi give udtryk for vores ønske om at Guds navn må blive helliget. (Mattæus 6:9, 10) Måtte vi aldrig bringe vanære over Jehovas hellige navn på grund af vores adfærd. Lad os altid herliggøre Jehova ved at give andre del i det vi har lært om hans rige.

I verden omkring os er kærlighed og interesse for andre en mangelvare. Men vi kan finde stor trøst i at vide at Jehova i høj grad er interesseret i hver enkelt af sine tilbedere. Salmisten siger: „Jehova har velvilje for sit folk. Han smykker de sagtmodige med frelse.“ — Salme 149:4.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 21]

Gud viste sin kærlighed til Daniel ved at sende engelen Gabriel så han kunne styrke ham

[Tekstcitat på side 23]

Daniels flittige studium og hans bønner forbedrede hans personlighed og gjorde ham elsket af Gud