Han beskyttede, han forsørgede, han holdt ud

JOSEF læsser endnu en sæk på æselet. Forestil dig hvordan han kigger ud i den mørke nat i landsbyen Betlehem og klapper det lille, stærke lastdyr. Han tænker helt sikkert på den lange rejse der ligger foran dem. Egypten! Fremmede mennesker, fremmede skikke og et fremmed sprog — hvordan vil hans lille familie klare alle de mange forandringer?

Det var ikke let for ham at fortælle den dårlige nyhed til sin elskede hustru, Maria, men Josef mandede sig op. Han fortalte hende om sin drøm, hvor en engel havde givet ham et budskab fra Gud: Kong Herodes ønskede død over deres lille søn! De måtte straks tage af sted. (Mattæus 2:13, 14) Maria var meget bekymret. Hvorfor ville nogen dog dræbe hendes uskyldige lille barn der ikke kunne gøre nogen fortræd? Hverken Maria eller Josef kunne fatte det. Men de stolede på Jehova, så de gjorde sig klar.

Mens hele Betlehem sov, uvidende om det drama der var i gang, forlod Josef, Maria og Jesus byen i ly af mørket. Mens de begav sig sydpå og det begyndte at lysne i øst, har Josef sikkert spekuleret på hvad der ventede dem. Hvordan kunne en fattig tømrer beskytte sin familie mod denne overmagt? Kunne han blive ved med at forsørge sin familie? Kunne han blive ved med at klare den store opgave Jehova Gud havde givet ham, nemlig at tage sig af dette særlige barn mens det voksede op? Det var nogle skræmmende udfordringer Josef stod over for. Mens vi ser nærmere på hvordan han klarede dem, vil vi også se på hvordan fædre i dag, ja, vi alle, kan efterligne Josefs tro.

Josef beskyttede sin familie

Nogen tid forinden var der blevet vendt op og ned på Josefs liv. Det var efter at han var blevet forlovet med Elis datter hjemme i Nazaret. Josef vidste at Maria var en troende ung kvinde med en god moral. Men så fandt han ud af at hun var gravid! Han besluttede at lade sig skille fra hende i hemmelighed for at beskytte hende mod en skandale.a Men en engel fortalte ham i en drøm at Maria var blevet gravid ved Jehovas hellige ånd. Engelen tilføjede at den søn hun skulle føde, ville „frelse sit folk fra dets synder“. Han gav desuden Josef denne forsikring: „Vær ikke bange for at tage Maria, din hustru, til dig.“ — Mattæus 1:18-21.

Josef, en retfærdig og lovlydig mand, gjorde som engelen havde sagt. Han påtog sig det ufatteligt store ansvar at opdrage og sørge for en søn der ikke var hans egen, men som for Gud var det mest dyrebare. Senere tog Josef også sin gravide kone med til Betlehem for at adlyde kejserens befaling om at alle skulle indskrives. Det var der barnet blev født.b

Josef og hans familie flyttede ikke tilbage til Nazaret, men blev i Betlehem, der ikke lå langt fra Jerusalem. De var fattige, men Josef gjorde sit yderste for at beskytte Maria og Jesus mod lidelser og nød. Inden længe fandt de sig et beskedent hus at bo i. Jesus var ikke længere et spædbarn men måske over et år gammel da deres liv pludselig forandrede sig igen.

Der ankom en gruppe astrologer fra Østen, sikkert helt fra det fjerne Babylon. De havde fulgt en stjerne som førte dem til Josef og Marias hjem, og nu ledte de efter et barn som en dag skulle blive jødernes konge. Mændene var meget respektfulde.

Uanset om de vidste det eller ej, havde astrologerne bragt den lille Jesus i stor fare. Den stjerne der viste sig for dem, havde først ført dem til Jerusalem, ikke til Betlehem. I Jerusalem havde de fortalt den onde kong Herodes at de var kommet for at finde et barn der skulle blive jødernes konge, og Herodes var blevet ude af sig selv af jalousi. — Se artiklen „Læsere spørger . . . Hvem sendte ’stjernen’?“ på side 29.

Men som vi skal se, var der lykkeligvis kræfter som var stærkere end Herodes. De besøgende mænd havde afleveret gaver og havde ikke bedt om noget til gengæld. Det må have været mærkeligt for Josef og Maria pludselig at eje noget så værdifuldt som „guld og røgelse og myrra“. Astrologerne havde tænkt sig at fortælle kong Herodes hvor de havde fundet det barn de søgte. Men Jehova skred ind. I en drøm gav han dem besked på at rejse hjem ad en anden vej. — Mattæus 2:1-12.

Kort efter at astrologerne var rejst, fik Josef denne advarsel fra Jehovas engel: „Stå op, tag det lille barn og dets moder med og flygt til Ægypten, og bliv dér indtil jeg giver dig besked; for Herodes står i begreb med at søge efter det lille barn for at rydde det af vejen.“ (Mattæus 2:13) Og som nævnt i indledningen reagerede Josef prompte. Han satte sit barns sikkerhed over alt andet og rejste til Egypten med sin familie. Fordi de hedenske astrologer havde givet dem kostbare gaver, havde de nu midler til rejsen og opholdet.

Apokryfe skrifter har tilføjet nogle myter og legender som giver et romantiseret billede af rejsen til Egypten. De hævder at den lille Jesus mirakuløst afkortede rejsen, at han uskadeliggjorde nogle banditter, og at han fik daddelpalmer til at bøje sig ned for sin mor så hun kunne plukke deres frugter.c I virkeligheden var det bare en lang, besværlig rejse mod et ukendt land.

Forældre kan lære meget af Josef. Han var villig til at forlade sit arbejde og ofre sin egen bekvemmelighed for at beskytte sin familie mod fare. Det er tydeligt at han betragtede det at tage sig af sin familie som en hellig opgave han havde fået betroet af Jehova. Forældre i dag opdrager deres børn i en farefuld verden, hvor mange kræfter truer med at skade eller helt ødelægge børn og unge. Det er rosværdigt når mødre og fædre handler beslutsomt ligesom Josef og gør deres yderste for at beskytte deres børn mod denne påvirkning.

Josef sørgede for sin familie

Det ser ud til at familien ikke blev boende i Egypten i lang tid, for inden længe gav engelen Josef besked om at Herodes var død. Josef førte sin familie tilbage til hjemlandet. En profeti havde længe forinden forudsagt at Jehova ville ’kalde sin søn fra Ægypten’. (Mattæus 2:15) Den profeti var Josef med til at opfylde. Men hvor skulle han nu føre sin familie hen?

Josef var forsigtig. Med god grund frygtede han Herodes’ efterfølger, Arkelaus, der var dødsensfarlig ganske som sin forgænger. Under Guds ledelse førte Josef sin familie mod nord, bort fra Jerusalem og alle dens intriger, helt op til sin hjemby Nazaret i Galilæa. Der slog han og Maria sig ned og opfostrede deres børn. — Mattæus 2:19-23.

Deres liv var enkelt, men ikke let. Bibelen omtaler Josef som tømrer, et ord der omfatter mange slags arbejde i forbindelse med træ. Træerne skulle fældes og transporteres hjem, lægges til tørring og forarbejdes til bygning af både, broer, huse, vogne, hjul, åg og diverse landbrugsredskaber. (Mattæus 13:55) Arbejdet var fysisk hårdt. En tømrer på Bibelens tid arbejdede ofte nær indgangen til sit hus eller i et værksted ved siden af huset.

Josef brugte mange slags værktøj, hvoraf han sikkert havde arvet en del fra sin far. Han kan have brugt vinkelmål, blylod, kridtsnor, økse og skarøkse, sav, hammer, kølle og stemmejern foruden forskellige slags lim. Han kan også have brugt et bor som blev drejet ved hjælp af snoren på en bue der blev ført frem og tilbage. Måske brugte han undertiden søm, men de var dyre.

Se for dig hvordan Jesus som dreng stod og så sin adoptivfar arbejde. Med store øjne har han opmærksomt fulgt hver eneste af Josefs bevægelser og betragtet de stærke, brede skuldre, de senede arme, de kyndige hænder og de kloge øjne. Måske har Josef vist sin lille søn hvordan man klarer små opgaver som at slibe de ru steder på træet ved hjælp af tørret fiskeskind. Han har uden tvivl lært Jesus om de forskellige træsorter de brugte — for eksempel morbærfigentræ, egetræ og oliventræ.

Jesus lærte også at de stærke hænder der kunne fælde et træ, udhugge tømmer og banke sammenføjninger på plads, også kunne være blide hænder der kærtegnede og trøstede ham og hans mor og hans søskende. Familien voksede og efterhånden havde Josef og Maria mindst seks børn foruden Jesus. (Mattæus 13:55, 56) Josef måtte arbejde mere og mere for at brødføde og sørge for hele sin familie.

Men han forstod også at det der havde størst betydning, var at sørge for familiens åndelige behov. Derfor brugte han tid på at lære sine børn om Jehova Gud og hans love. Hver uge tog han og Maria dem med hen i den lokale synagoge, hvor Loven blev oplæst og forklaret. Det kan være at Jesus bagefter havde mange spørgsmål, og Josef gjorde sikkert sit bedste for at stille drengens åndelige tørst. Desuden tog Josef sin familie med til de store højtider i Jerusalem. Josef kan meget vel have brugt to uger på at overvære den årlige påskefest, for rejsen var på over 110 kilometer hver vej.

Kristne familieoverhoveder i dag gør noget tilsvarende. De ofrer sig for deres børn ved at lade den åndelige oplæring komme forud for alt andet, også materielle goder. De gør sig store anstrengelser for at tage deres børn med til kristne møder, både de større og de mindre sammenkomster. Ligesom Josef er de klar over at de ikke kan foretage nogen bedre investering til gavn for deres børn.

„Med stor bekymring“

Da Jesus var 12 år, tog Josef familien med til Jerusalem som han plejede. Det var påske, en festlig tid, og de store familier fulgtes ad i lange karavaner gennem det frodige og forårsgrønne landskab. Mens de nærmede sig det mere stenede landskab omkring det højt beliggende Jerusalem, begyndte mange at synge de såkaldte ’sange på trapperne’, eller valfartssange. (Salme 120-134) Byen må have myldret med hundredtusinder af mennesker. Efter højtiden begyndte alle familierne at bevæge sig hjemad igen i store karavaner. Josef og Maria, der sikkert havde nok at se til, regnede måske med at Jesus var sammen med nogle af de andre, måske noget af deres familie. Først da de var kommet en hel dagsrejse fra Jerusalem, gik den forfærdelige sandhed op for dem — Jesus var der ikke! — Lukas 2:41-44.

Ude af sig selv af bekymring begyndte de at gå tilbage mod Jerusalem. Forestil dig hvor tom og fremmed byen må have forekommet dem mens de gik op og ned ad gaderne og kaldte på deres søn. Hvor kunne drengen være? Da de havde søgt i tre dage, begyndte Josef at spekulere på om han i alvorlig grad havde svigtet den hellige opgave Jehova havde givet ham. Endelig gik de hen til templet. Også her søgte de — indtil de fandt et rum hvor mange lovkyndige mænd var samlet. Midt iblandt dem sad drengen Jesus! Forestil dig hvor lettede Josef og Maria har følt sig. — Lukas 2:45, 46.

Jesus lyttede til de lærde mænd og udspurgte dem ivrigt. De var slået af forbavselse over drengens forståelse og de svar han gav. Og Maria og Josef blev forbløffede. Ifølge Bibelens beretning sagde Josef ikke noget. Men Marias ord taler for dem begge: „Barn, hvorfor har du behandlet os således? Se, din fader og jeg har med stor bekymring ledt efter dig.“ — Lukas 2:47, 48.

Med nogle få velvalgte penselstrøg maler Guds ord på denne måde et realistisk billede af livet som forældre. Det kan til tider være meget stressfyldt, også selvom barnet er fuldkomment! Som verden er i dag, kan forældre opleve „stor bekymring“, men det kan være en trøst for dem at vide at Bibelen anerkender at det er en udfordring at have børn.

Jesus havde opholdt sig det sted i hele verden hvor han følte sig allernærmest sin himmelske Far, Jehova, og han sugede alt det til sig han hørte. Derfor sagde han ærligt og oprigtigt til sine forældre: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ — Lukas 2:49.

Josef må have tænkt på disse ord mange gange. Måske var han virkelig stolt over at Jesus havde udtalt sig sådan. Josef havde jo gjort alt hvad han kunne for at give sin adoptivsøn dette nære forhold til Jehova Gud. Her som 12-årig havde Jesus allerede varme følelser omkring ordet „far“ — og det var i høj grad Josef der havde været med til at forme disse følelser.

Hvis du er far, er du da klar over hvor stor en forret det er at du kan medvirke til at forme dine børns forståelse af hvad det vil sige at være en kærlig og omsorgsfuld far? Hvis du har stedbørn eller adoptivbørn, husk da også på Josefs eksempel, og tag dig af dem som nogle der hver især er unikke og dyrebare. Hjælp dem til at få et nært forhold til deres himmelske Far, Jehova Gud.

Josef holdt trofast ud

Bibelen giver os kun få yderligere detaljer om Josefs liv, men de er også værd at se nærmere på. Vi læser at Jesus „fortsatte med at underordne sig dem“, altså Maria og Josef. Vi læser også at Jesus ’stadig gjorde fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker’. (Lukas 2:51, 52) Hvad viser disse ord om Josef? Flere ting. De viser os at Josef blev ved med at gå foran i sin familie, for hans fuldkomne søn fortsatte med at respektere sin fars myndighed og underordne sig den.

Vi får også at vide at Jesus fortsatte med at gøre fremskridt i visdom. Josef må i høj grad have stået bag dette. Der var et gammelt ordsprog som var udbredt blandt jøderne dengang; det gik ud på at kun mænd som ikke behøvede at arbejde, kunne finde sand visdom. Håndværkere som tømrere, landmænd og smede „kan ikke udtale sig om retfærdighed og dom, og man vil ikke finde dem hvor der tales i lignelser“. Jesus afslørede senere hvor forkert dette ordsprog var. Som dreng havde han ofte hørt sin adoptivfar, som den jævne tømrer han var, undervise med stor vægt om Jehovas „retfærdighed og dom“.

Vi fornemmer også at Josef må have haft indflydelse på Jesu fysiske vækst. Forældrene tog sig godt af Jesus som barn, så han voksede op til at blive en sund og stærk mand. Josef oplærte sin søn til at være dygtig til fysisk arbejde. Jesus var ikke bare kendt som tømrerens søn, men som „tømreren“. (Markus 6:3) Den oplæring Josef havde givet ham, var vellykket. Familieoverhoveder gør vel i at efterligne Josef ved at sørge for at deres børn har det godt, og sikre sig at de kan forsørge sig selv.

Da vi når frem til det sted i den bibelske beretning hvor Jesus som 30-årig bliver døbt, hører vi ikke mere om Josef. Alt tyder på at Maria var enke da Jesus påbegyndte sin tjeneste. (Se rammen „Hvornår døde Josef?“ på side 27). Men Josef satte et tydeligt spor. Han blev et fremragende eksempel på hvordan en far kan beskytte sin familie, forsørge den og holde ud i trofasthed til det sidste. Enhver far, ethvert familieoverhoved, ja, enhver kristen, har god grund til at efterligne Josef og den tro han viste.

[Fodnoter]

[Ramme på side 27]

Hvornår døde Josef?

Vi ved at Josef levede da Jesus var 12 år gammel. I den alder begyndte mange jødiske drenge at lære deres fars håndværk, og de blev lærlinge som 15-årige. Josef levede øjensynlig længe nok til at han kunne oplære Jesus som tømrer. Men var Josef stadig i live da Jesus i 30-årsalderen begyndte sin tjeneste? Sandsynligvis ikke, for både Jesu mor, brødre og søstre nævnes som værende i live på det tidspunkt, men ikke Josef. Jesus blev endda kaldt „Marias søn“, ikke Josefs søn. (Markus 6:3) Det nævnes at Maria tog et initiativ uden at rådføre sig med sin mand. (Johannes 2:1-5) På Bibelens tid ville dette have været usædvanligt medmindre hun var enke. Og lige før Jesus døde, betroede han apostelen Johannes at tage sig af Maria. (Johannes 19:26, 27) Det ville ikke have været nødvendigt hvis Josef stadig havde været i live. Derfor tyder meget på at Josef døde mens Jesus var forholdsvis ung. Som den ældste søn overtog han højst sandsynligt tømrervirksomheden og tog sig af familien indtil han blev døbt.

[Illustration på side 24]

Josef handlede beslutsomt og uselvisk for at beskytte sin søn

[Illustration på side 25]

Josef arbejdede flittigt for at forsørge sin familie

[Illustration på side 26]

Josef tog regelmæssigt sin familie med til Jerusalem for at tilbede ved templet

[Illustration på side 28]

Josef oplærte sin søn til at blive tømrer