Vil du bringe ofre for Riget?
„Gud elsker en glad giver.“ — 2 KOR. 9:7.
1. Hvilken slags ofre bringer mange, og hvorfor?
FOLK bringer gladeligt ofre for det der betyder noget for dem. Forældre ofrer tid, penge og energi på deres børn. Unge atleter der drømmer om at repræsentere deres land ved De Olympiske Lege, træner hårdt i flere timer hver dag, mens andre på deres alder hygger sig og har det sjovt. Jesus bragte også ofre for det der betød noget for ham. Han stiftede ikke familie og stræbte ikke efter et liv i luksus. I stedet valgte han at koncentrere sig om Rigets arbejde. (Matt. 4:17; Luk. 9:58) Også hans disciple gav afkald på meget for at kunne støtte Guds rige. Forkyndelsen af Riget var det vigtigste i deres liv, og derfor bragte de ofre for at kunne have så stor en andel i dette arbejde som muligt. (Matt. 4:18-22; 19:27) Vi bør spørge os selv: ’Hvad er vigtigt for mig?’
2. (a) Hvilke ofre må alle sande kristne bringe? (b) Hvilke yderligere ofre har nogle mulighed for at bringe?
2 Der er nogle ofre som alle sande kristne må bringe, ofre der er nødvendige for at vi kan opnå og bevare et godt forhold til Jehova. Vi må bruge tid og energi på bøn, bibellæsning, familiestudium, mødedeltagelse og forkyndelse.a (Jos. 1:8; Matt. 28:19, 20; Hebr. 10:24, 25) Som et resultat af vores bestræbelser og Jehovas velsignelse intensiveres forkyndelsesarbejdet, og flere og flere strømmer til „bjerget med Jehovas hus“. (Es. 2:2) For at støtte Riget bringer mange ofre så de kan tjene på Betel, hjælpe med at bygge rigssale og stævnehaller, organisere stævner eller udføre nødhjælpsarbejde efter naturkatastrofer. Selvom dette ekstra arbejde ikke er et krav for at opnå evigt liv, skal det udføres for at Rigets sag kan fremmes.
3. (a) Hvordan gavner det os at bringe ofre for Riget? (b) Hvilke spørgsmål må vi overveje?
3 Der er nu større behov end nogen sinde for at vi aktivt støtter Riget. Det er skønt at se at så mange villigt bringer ofre for Jehova. (Læs Salme 54:6). En sådan gavmild indstilling giver os mange store glæder mens vi venter på Guds rige. (5 Mos. 16:15; Apg. 20:35) Men vi må alle nøje ransage os selv. Kan vi gøre noget for at bringe yderligere ofre for Riget? Hvordan bruger vi vores tid, penge, energi og evner? Hvilke faldgruber må vi undgå? Lad os se på et mønster fra fortiden der kan lære os noget om glæden ved at bringe sådanne frivillige ofre.
OFRE I DET GAMLE ISRAEL
4. Hvordan gavnede det israelitterne at bringe ofre?
4 I det gamle Israel skulle man bringe ofre for at kunne få tilgivet sine synder og opnå Jehovas godkendelse. Nogle af disse ofre var obligatoriske; andre var frivillige. (3 Mos. 23:37, 38) Brændofre kunne bringes som frivillige ofre, eller gaver, til Jehova. I forbindelse med indvielsen af templet på Salomons tid blev der bragt ofre i helt utrolige mængder. — 2 Krøn. 7:4-6.
5. Hvilken ordning havde Jehova indført for de fattige?
5 Jehova tog kærligt hensyn til at ikke alle kunne give lige meget, og han krævede kun det af de enkelte som de var i stand til. Hans lov krævede at man skulle bringe dyreofre, og at dyrenes blod skulle udgydes. Disse ofre var „en skygge af kommende goder“ der skulle komme gennem Jesus. (Hebr. 10:1-4) Men Jehova var meget rimelig. For eksempel kunne man ofre to turtelduer hvis man ikke havde råd til at ofre et dyr af småkvæget eller hornkvæget. På den måde kunne selv de fattige glæde sig over at bringe ofre til Jehova. (3 Mos. 1:3, 10, 14; 5:7) Men selvom der kunne være forskel på offerdyrenes størrelse, var der to krav som alle der bragte frivillige ofre, måtte leve op til.
6. Hvad blev der krævet af alle der bragte frivillige ofre, og hvor vigtigt var det at leve op til disse krav?
6 For det første skulle man give det bedste man havde. Jehova havde sagt at folket skulle bringe fejlfri ofre for at ’opnå hans godkendelse’. (3 Mos. 22:18-20) Hvis et dyr havde en legemsfejl, ville Jehova ikke betragte det som et acceptabelt offer. For det andet skulle den der kom for at bringe et offer, være ren og ubesmittet. Hvis en person var i en uren tilstand, skulle han bringe et synd- eller skyldoffer for at få genoprettet sit forhold til Jehova inden han bragte et frivilligt offer. (3 Mos. 5:5, 6, 15) Det var ikke noget man kunne tage let på. Jehova havde befalet at man skulle udryddes af hans folk hvis man bragte et fællesskabsoffer, herunder frivillige ofre, mens man var i en uren tilstand. (3 Mos. 7:20, 21) Når den der bragte ofret, derimod var ren og ubesmittet og hans offer var uden legemsfejl, kunne han fryde sig over sin gave. — Læs 1 Krønikebog 29:9.
OFRE I DAG
7, 8. (a) Hvilken glæde kan det give at bringe ofre for Riget? (b) Hvilke ressourcer har vi til rådighed?
7 Også i dag er mange villige til at ofre sig i tjenesten for Jehova, og det er noget der fryder ham. Det giver stor glæde at betjene sine brødre og søstre. En broder der er med til at bygge rigssale og yde nødhjælp efter naturkatastrofer, siger at det er svært at beskrive hvor stor tilfredsstillelse denne form for tjeneste giver ham. Han siger: „At se den glæde og taknemmelighed lokale brødre og søstre udstråler når de står i deres nye rigssal eller modtager hjælp efter en naturkatastrofe, er alle anstrengelserne værd.“
8 I nyere tid har Jehovas folk altid været på udkig efter muligheder for at støtte hans arbejde. I 1904 skrev broder C.T. Russell: „Enhver bør anse sig selv som ansat af Herren som husholder over sin egen tid, sin indflydelse, sine penge osv., og ... enhver må søge at anvende disse talenter så godt han formår, til Mesterens ære.“ Det giver mange velsignelser at bringe ofre til Jehova, men det koster også noget. (2 Sam. 24:21-24) Kan vi hver især bruge vores ressourcer bedre?
9. Hvilket princip fra Lukas 10:2-4 kan hjælpe os til at bruge vores tid bedst muligt?
9 Vores tid. Det kræver meget tid og arbejde at oversætte og trykke vores litteratur, bygge rigssale og stævnehaller, organisere stævner, yde nødhjælp og udføre de mange andre opgaver der er. Vi har kun et begrænset antal timer i døgnet. Men Jesus kom med et princip der kan hjælpe os til at bruge tiden klogt. Da han sendte sine disciple ud at forkynde, sagde han: „I skal ikke til hilsen omfavne nogen på vejen.“ (Luk. 10:2-4) Hvorfor gav Jesus dem denne instruktion? En teolog siger: „Hilsner blandt orientalerne bestod ikke som hos os i et lille buk eller et håndtryk, men i mange omfavnelser og i at man bøjede sig eller endog kastede sig ned. Alt dette krævede tid.“ Jesus opfordrede ikke sine disciple til at være uhøflige. Han hjalp dem derimod til at se at de kun havde begrænset tid, og at de måtte udnytte den bedst muligt for at kunne tage sig af de mere vigtige ting. (Ef. 5:16) Kan vi anvende dette princip og dermed få mere tid til Rigets arbejde?
10, 11. (a) Nævn nogle af de ting vores bidrag til det verdensomspændende arbejde bliver brugt på. (b) Hvilket princip fra Første Korintherbrev 16:1, 2 kan hjælpe os?
10 Vores penge. Der er behov for store summer for at det verdensomspændende arbejde kan blive udført. Hvert år bruges der millioner af dollars på at dække rejsende tilsynsmænds, specialpionerers og missionærers udgifter. Siden 1999 er der blevet bygget over 24.500 rigssale i lande med begrænsede midler. Og alligevel er der stadig behov for næsten 6.400 rigssale. Hver eneste måned bliver der trykt omkring 100 millioner eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! Alt dette støttes af dine frivillige bidrag.
11 Apostlen Paulus nedskrev et princip som vi kan følge når vi gerne vil give bidrag. (Læs 1 Korinther 16:1, 2). Under inspiration tilskyndede han sine brødre i Korinth til ikke at vente og se hvad der var tilovers sidst på ugen, men at lægge noget til side i begyndelsen af ugen, alt efter hvad de havde råd til. Ligesom dengang planlægger brødre og søstre i dag på forhånd at give gavmilde bidrag efter hvad de har råd til. (Luk. 21:1-4; Apg. 4:32-35) Jehova sætter pris på en sådan gavmild indstilling.
12, 13. Hvad kunne få nogle til at afholde sig fra at give af deres energi og evner, men hvordan vil Jehova hjælpe dem?
12 Vores energi og evner. Jehova støtter os når vi stiller os til rådighed og gerne vil bruge vores energi og evner på Rigets sag. Han lover at hjælpe os når vi bliver trætte. (Es. 40:29-31) Føler du at du ikke er dygtig nok til at hjælpe til? Tænker du at der er andre der er bedre kvalificeret? Husk at Jehova kan forbedre dine naturlige evner, ligesom han gjorde for Bezalel og Oholiab. — 2 Mos. 31:1-6; se indledningsbilledet.
13 Jehova tilskynder os til at yde vores bedste og ikke holde os tilbage. (Ordsp. 3:27) Da templet i Jerusalem var ved at blive genopbygget, opfordrede Jehova jøderne til at tænke alvorligt over hvor meget de egentlig gjorde for at støtte arbejdet. (Hag. 1:2-5) De var blevet distraheret og satte ikke længere tjenesten for Jehova først i deres liv. Det vil være klogt af os at overveje om vores prioriteringer matcher Jehovas. Kan vi ’lade vores hjerte give agt på vores veje’ så vi kan gøre mere for at støtte Rigets arbejde her i de sidste dage?
OFRE ’EFTER HVAD VI HAR’
14, 15. (a) Hvordan opmuntres vi af fattige brødres eksempel? (b) Hvad skulle være vores ønske?
14 Mange bor i dele af verden hvor fattigdom eller økonomiske problemer hører til dagens orden. Vores organisation bestræber sig for at hjælpe brødrene i sådanne lande. (2 Kor. 8:14) Men selv brødre der kun har begrænsede midler, værdsætter det privilegium det er at give. Det glæder Jehova når de der er materielt fattige, med glæde giver hvad de kan. — 2 Kor. 9:7.
15 I et meget fattigt land i Afrika sætter nogle brødre et lille stykke af deres have af til at dyrke afgrøder som de sælger for at støtte Rigets arbejde. I det samme land planlagde man at bygge en rigssal. De lokale brødre og søstre ville gerne hjælpe til, men byggeriet skulle foregå lige midt i såtiden. Alligevel var de besluttede på at hjælpe til med byggeriet, og derfor arbejdede de på rigssalen om dagen og tilsåede deres marker om aftenen. Sikke en selvopofrende ånd! Det minder os om brødrene i Makedonien i det første århundrede. Selvom de var meget fattige, bad de indtrængende om at få det privilegium at være med i den indsamling der var i gang. (2 Kor. 8:1-4) Lad også os ’komme med en gave som svarer til den velsignelse Jehova har givet os’. — Læs 5 Mosebog 16:17.
16. Hvordan sikrer vi os at Jehova kan godkende de ofre vi bringer?
16 Det er dog nødvendigt med et advarende ord. Ligesom israelitterne i fortiden må vi sikre os at Gud kan godkende vores frivillige ofre. Det er vigtigt at vi bevarer ligevægten og tager os af vores grundlæggende forpligtelser i forbindelse med vores familie og tilbedelsen af Jehova. At vi giver andre af vores tid og ressourcer, må ikke få os til at forsømme vores familie åndeligt eller materielt, for så ville vi faktisk give noget vi ikke har. (Læs 2 Korinther 8:12). Det er også vigtigt at vi styrker vores eget åndelige helbred. (1 Kor. 9:26, 27) Når vi lever op til de bibelske normer, kan vi dog være sikre på at de ofre vi bringer, vil give os stor glæde og tilfredshed og vil være ’velbehagelige’ for Jehova.
VORES OFRE HAR STOR VÆRDI
17, 18. Hvordan virker det på os at se vores brødre og søstre bringe ofre for Riget, og hvad bør vi alle overveje?
17 Mange af vores brødre og søstre ’udgyder sig selv som et drikoffer’ ved at bruge tid, energi og penge på at fremme Rigets arbejde. (Fil. 2:17) Vi sætter stor pris på dem der viser en sådan gavmild ånd. Familierne til de brødre der fører an i Rigets arbejde, fortjener også ros for deres gavmilde og selvopofrende indstilling.
18 Der er brug for at mange støtter Rigets arbejde. Lad os alle under bøn overveje hvordan vi kan gøre mest muligt. Vi kan være sikre på at det vil give os mange velsignelser nu og endnu flere „i den kommende tingenes ordning“. — Mark. 10:28-30.
a Se artiklen „Bring ofre til Jehova af hele din sjæl“ i Vagttårnet for 15. januar 2012, side 21-25.