Lær dem at dele „de sunde ord“ med andre
1 Apostelen Paulus skrev breve med god og forstandig vejledning til velsignelse for Guds folk i det første århundrede. Disse breve er en del af Guds inspirerede ord, og de er til stor gavn for den kristne menighed i dag. Paulus vidste at hans vejledning var ledet af Guds hellige ånd og vil gavne dem der læste den og rettede sig efter den. Til Timoteus sagde han: „Bevar mønsteret at de sunde ord som du har hørt fra mig med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus.“ — 2 Tim. 1:13.
2 Hvordan var Timoteus i stand til at gøre dette? Jo, han var godt oplært. Paulus skrev: „Du, derimod, bliv i de ting du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvilke personer du har lært dem af.“ (2 Tim. 3:14) Den unge Timoteus var blevet oplært i sandheden af Paulus og andre modne kristne. Han var blevet en god forkynder af den gode nyhed, en nær medarbejder af Paulus, en der også ville hjælpe andre til at ’bevare mønsteret af de sunde ord’. Mon Timoteus var blevet lige så prægtig en kristen hvis han ikke havde lyttet og taget ved lære og derefter praktiseret de ting der er med til at forme den kristne personlighed? Afgjort ikke. Hvad fortæller dette os der lever i dag, om vort ansvar for at lære andre de sunde ord?
3 Det fortæller os at vi må gøre alt hvad vi kan for at indprente sandheden i vore elevers hjerte. Hvis det lykkes os, vil de gøre Jehovas vilje med det rette motiv, nemlig fordi de ønsker at behage Jehova og gøre andre bekendt med de vidunderlige løfter der findes i hans ord. For at indprente sandheden i andres hjerte, må vi selv være rodfæstede i sandheden. Er vi det? Det vil fremgå af det eksempel vi sætter med vor adfærd. (1 Tim. 4:12) Hvis vi taler et rent sprog og har en god indstilling til vore brødre, lægger vi den nye personlighed for dagen og viser at sandheden bor i vort hjerte. (Ef. 4:29, 31, 32) Når vi har iført os den nye personlighed, kan vi anbefale den kristne livsform til andre.
Vis hen til menigheden
4 Har du fastlagt et „hjælpeprogram“ for dem du studerer med? Når du har oprettet et bibelstudium, prøver du da at vise den interesserede hen til menigheden? Dette kan gøres på flere måder. Du kan fortælle ham eller hende om møderne i rigssalen og nævne hvorfor vi holder dem. Lidt efter lidt kan du forklare formålet med dem — én uge formålet med det offentlige møde, en anden uge formålet med vagttårnsstudiet, og så videre — og skærpe elevens åndelige appetit. Som tiden går kan du understrege at man ikke bør være tilfreds med blot at lære den gode nyhed at kende selv, men bør ønske at dele den med andre. Tilskynd eleven til at tale med naboer, venner, slægtninge og andre. Forbered ham til den dag han selv vil gå med fra hus til hus. Lad ham forstå at kundskaben om sandheden kun er begyndelsen. Andre må også høre den gode nyhed om Riget. — Matt. 24:14; 28:19, 20.
5 Vi kan allerede nu begynde at invitere dem vi genbesøger og dem vi studerer med, til mindehøjtiden. Sidste år blev mindehøjtiden her i landet overværet af 23.359. Det vidner om at mange reagerer positivt på indbydelsen til at komme og drikke af livets vand. - ÅB. 2:17.
6 Hvad der her er sagt om at hjælpe dem vi studere med, gælder naturligvis i lige så høj grad vore børn. Vi ønsker at indgive vore børn dyb værdsættelse af Jehova, hans ord og hans organisation, sådan at de også vil ’bevare mønsteret af de sund ord’.
7 Selv om februar er en kort måned og vejret kan være dårligt, kan vi få gode resultater i vort arbejde. Når vi skuldrer vort ansvar og stoler på Jehova kan vi være sikre på at han vil velsigne det vi gør. I februar vil vi fortsætte med at tilbyde et års abonnement på Vagttårnet for kr. 40.00. Vagttårnet indeholder sunde ord som henviser til Bibelen, og vi kan være forvissede om at de retsindige vil lytte og ønske at slutte sig til os i det betydningsfulde arbejde om Riget.