Jehovas Vidners Årbog 1983

DET STØRSTE MENNESKE der nogen sinde har levet på jorden, ja den mest fremtrædende skikkelse i verdenshistorien, er uden tvivl Jesus Kristus. Hans ry skyldtes ikke en statelig skikkelse, ikke muskelkraft og råstyrke, ikke militær kløgt, og heller ikke politisk eller økonomisk indsigt. Nej, det der skilte ham ud fra alle andre mennesker var hans bedrifter som forkynder og lærer.

Og hvad var det der gjorde Jesus til så stor en lærer? Det var flere ting. Han talte altid sandhed. Han fremholdt sin himmelske Faders ord som sandheden, og han opfordrede andre til at gøre det samme. (Joh. 17:17; 18:37) Til dem der blev hans disciple sagde han: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer,“ ja, frigøre dem fra uvidenhed, overtro og frygt. — Joh. 8:32.

En anden grund til at Jesus ragede op over alle andre lærere, var hans venlige og milde optræden over for de ringe og underkuede mennesker som han færdedes frit iblandt. Selv hans modstandere måtte indrømme at ’aldrig havde noget andet menneske talt således’. (Joh. 7:46) Han var myndig og direkte, ja, men aldrig grov, arrogant eller hensynsløs. „Folkeskarerne [var] helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ — Matt. 7:28, 29.

Hvorfra fik Jesus disse beundringsværdige egenskaber der kendetegnede ham som den store Lærer? Han var naturligvis Guds enestefødte søn der havde forladt sin himmelske bolig og var blevet kød, et fuldkomment menneske. Men dette udstyrede ham ikke automatisk med de underfulde evner han havde til at undervise. Derimod forstår vi at Jesus til enhver tid søgte at få kundskab om hvad hans himmelske Fader ønskede at han skulle sige og gøre.

Denne indstilling kom til udtryk lige fra begyndelsen af hans tjeneste. Apostelen Paulus fortæller at Jesus sagde: „Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.“ „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.“ — Hebr. 10:7-9; jævnfør Salme 40:9.

Jesus opfattede ikke dét at han fremstillede sig for sin himmelske Fader ved Jordanfloden og blev døbt, som enden på sagen. Et halvt år efter sin dåb sagde han: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ Et år senere sagde han: „Sønnen kan slet intet gøre på eget initiativ, . . . for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ Og et år senere igen sagde han: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Joh. 4:34; 5:19, 30; 6:38) Nej, ’Messias var ikke sig selv til behag’ men søgte altid at gøre sin Faders vilje. — Rom. 15:3.

Hovedtemaet i Jesu forkyndelse og undervisning var „himlenes rige“, „Guds rige“. (Matt. 4:17; Mark. 1:15) Mange af hans lignelser drejede sig om dette tema. (Matt. 13:10-53; Mark. 4:10-34; Luk. 13:18-30) Da han lærte sine disciple at bede, forbandt han helligelsen af Jehovas navn med Rigets komme og gennemførelsen af Guds vilje. — Matt. 6:9, 10.

Det gør indtryk på én at læse om hvordan Jesus hele tiden søgte at forvisse sig om hvad der var hans Faders vilje. I hans jordiske livs allersidste timer i Getsemane have finder vi ham fordybet i bøn hvor han gang på gang siger til sin Fader: „Ikke som jeg vil, men som du vil. . . . lad din vilje ske.“ „Ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.“ — Matt. 26:39, 42; Mark. 14:36.

Andre tilskyndes til at følge Jesu eksempel

I alle grene af sin tjeneste efterlod Jesus sine disciple et fuldkomment forbillede, så de kunne „følge lige i hans fodspor“. (1 Pet. 2:21) Apostelen Paulus skrev: „Vi . . . tilskynder jer ved Herren Jesus til, sådan som I har modtaget vejledning fra os om hvordan I bør vandre og behage Gud, og sådan som I jo vandrer, at fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål.“ — 1 Tess. 4:1.

Disse første kristne udførte med iver deres opgave som forkyndere af Guds rige, og de opnåede bemærkelsesværdige resultater. I løbet af nogle få år kunne det siges at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) At de kunne udrette dette på trods af hård modstand og åben forfølgelse, skyldtes deres tillid til Jehova. De stolede på at hans hellige ånd ledede dem i deres tjeneste.

Hvordan så i nutiden? Finder vi i dag et samfund af mennesker der virkelig følger i Jesu Kristi fodspor? Ja, det gør vi. Det er ikke nogen hemmelighed at Jehovas vidner trofast følger deres konge og forbillede, Kristus Jesus, hvor han end leder dem hen. De har indviet sig til at gøre Jehovas vilje og ikke deres egen. De er ikke en del af denne Satan-beherskede verden og har intet at gøre med dens politik eller krige. De er moralsk rene og værdige til at repræsentere den rene og hellige Gud Jehova som ambassadører og sendebud for hans retfærdige rige. Rapporten over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i det sidste tjenesteår indeholder rigeligt med beviser på dette.

Marken er verden

Angående den høsttid vi nu lever i, sagde Jesus at „marken er verden“. (Matt. 13:38) Det er derfor meget glædeligt og opmuntrende at betragte rapporten for sidste år, idet den viser at høsten har været overvældende stor. — Se siderne 24-31.

En hurtig gennemgang af tallene viser at langt de fleste lande har haft fremgang i mange grene af arbejdet. Sammenlagt er det gennemsnitlige forkyndertal i de 205 lande som rapporten omfatter, gået frem med 4,2 procent i forhold til året før. Det gennemsnitlige antal pionerer er gået frem med 14,3 procent, mens timetallet er forøget med 7,3 procent og antallet af bibelstudier med 7,5 procent. Antallet af nydøbte er vokset med hele 15,6 procent! Der var også 4,4 procent flere til mindehøjtiden, til trods for at den i 1981 blev fejret på en søndag.

Fra det ene land efter det andet er der kommet rapporter om stor fremgang i antallet af brødre som har deltaget i hjælpepionertjenesten i det forløbne år. Sverige oplyser for eksempel at hver sjette forkynder var med i en eller anden form for pionertjeneste i april. Thailand fortæller at 21 procent af forkynderne i dette land var med i forskellige grene af heltidstjenesten. Portugal rapporterer at antallet af hjælpepionerer er gået frem med 48 procent i forhold til den forrige rekord. I Korea var stigningen 30 procent. „Med flere ’frontlinje-soldater’,“ siger de, „håber vi at få endnu større fremgang i det nye tjenesteår.“ Sydafrika skriver: „I løbet af fire måneder hjalp en rejsende tilsynsmand fra zulu-folket 71 forkyndere til at melde sig som hjælpepionerer og yderligere 22 til at begynde som almindelige pionerer. I hver af de seneste runder i kredsen har denne broder hjulpet over 50 brødre og søstre til at blive almindelige pionerer.“

Mexico rapporterer en ny rekord på 113.823 forkyndere i august, og antallet af hjemmebibelstudier oversteg 111.000. „De almindelige menighedsmøder,“ fortæller rapporten, „overværes af dobbelt så mange som der er forkyndere. I en menighed på 32 forkyndere er mødedeltagelsen 255.“ Japan rundede 70.000 forkyndere i sidste tjenesteår (med 72.015 i august, en fremgang på 19 procent), og antallet af bibelstudier er også steget meget i forhold til året før. Brødrene tilføjer: „Vi kan ikke lade være med at kommentere pionerånden. I juni havde vi 25.140 pionerer, og det var omkring 36 procent af alle vore forkyndere! . . . Vi føler stærkt at vi vil opleve endnu en stor indsamling af retsindige mennesker før den store trængsel, idet Jehova vil fremme sin gerning i hast.“ I De forenede Stater nåede man i august en forkynderrekord på 613.007. Særlig glædeligt var det at 75.538 deltog i hjælpepionertjenesten i april — 24.530 flere end den hidtidige rekord i april 1979.

Det er dog ikke kun de store lande der kan melde om fremgang. Også på Færøerne har der været opmuntrende resultater, idet man i tjenesteårets første 10 måneder kunne rapportere en 23 procents fremgang i antallet af bibelstudier og en 24 procents fremgang i bladafsætningen.

Men mere interessante end de tørre tal er de rapporter der fortæller om nogle af de spændende oplevelser som Rigets forkyndere har haft i de forskellige grene af tjenesten. Vi er glade for her at kunne gengive nogle af disse oplevelser.

Erfaringer fra arbejdsmarken

En af dem der blev døbt i Thailand i årets løb, var en berømt spåkvinde. Hun er efterkommer af en tidligere landsbyhøvding og havde arvet kostbare amuletter og mange bøger om spiritisme og magi. Folk kom til hende fra nær og fjern for at rådspørge hende. En specialpioner afsatte en brochure til hende, og da hun blev besøgt igen, begyndte de et bibelstudium over kapitel 3 i ’Sandhedsbogen’. Kvinden gav agt på det hun lærte, og snart ødelagde hun de spiritistiske amuletter og remedier hun havde arvet, til en værdi af omkring 4000 kroner. Kort tid efter blev hun døbt.

Elfenbenskysten fortæller om to brødre der arbejdede fra hus til hus. De traf en mand der med bævende stemme sagde: „Jeg har ventet jer! Jeg håber at I vil undskylde at jeg ikke har betalt husleje de sidste tre måneder. Både min kone og min moder er syge.“ Brødrene forstod at manden forvekslede dem med folk fra boligselskabet, og de foreslog ham at henvende sig til selskabet og forklare sine problemer. Derefter tilføjede de: „Men vi er faktisk kommet for at tale om en bolig, nemlig et hus som du vil kunne bygge og bo i uden at frygte for at nogen vil komme og kræve dig for huslejen.“ De ræsonnerede med ham på grundlag af profetien i Esajas 65:21, 22, og der blev oprettet et bibelstudium over brochuren En tryg fremtid.

En specialpioner i Tchad var på vej hjem, og han sang Rigets sange, til trods for at der hvilede en uhyggelig stilhed over byen. Folk gik og hviskede om at der kunne udbryde krig i byen når som helst. Hans glade sang blev hørt af en ældre, meget ivrig katolik, der tidligere havde afvist ham med ordene: „Jeg er blevet skaldet som katolik“ (med andre ord: han var for gammel til at skifte tro). Men forbavset over at pioneren gik og sang, spurgte han nu: „Hvorfor er du så glad, når hele landet er grebet af frygt?“ Ud fra mandens egen katolske bibel forklarede forkynderen ham hvorfor verden er af lave, og han pegede på det vidunderlige håb om et jordisk paradis. Der blev på stedet oprettet et bibelstudium, og inden der var gået en uge kom denne tidligere så ivrige katolik til møderne i rigssalen. I løbet af tre uger indledte han skilsmisseforhandlinger, idet han også var polygamist. Efter nogle måneders forløb blev han døbt, og han tjener stadig Jehova nidkært.

Den næste oplevelse er fra Ecuador. En tiårig dreng var ude i tjenesten sammen med sin bedstemoder, som var på besøg fra Tyskland, og de aflagde besøg hos en dame der havde modtaget bladene. Hun bad dem om at forklare treenighedslæren, og det gjorde et dybt indtryk på hende at denne dreng var i stand til at give hende en fornuftig og logisk forklaring på hvad Bibelen lærer. En lokal søster oprettede derefter et bibelstudium med hende. Da hun senere fik at vide at ingen af den katolske kirkes grundlærdomme byggede på Bibelen, aftalte hun med en af de dygtigste præster hun kunne få fat på, at han skulle komme og besøge hende. Hun bad ham om at forsvare kirkens lære om treenigheden, korset, og så videre. Men præsten var meget forvirret; han anede ikke hvad der stod i Bibelen. Damen blev da overbevist om at hun havde fundet sandheden; men hendes mand var stadig skeptisk, idet han hverken troede på Gud eller på Bibelen. Men da han fik bogen Er Bibelen virkelig Guds ord? gjorde han hurtigt fremskridt, og han blev døbt sammen med sin kone. Deres tre børn er også døbte vidner nu. Denne erfaring belyser de tre skridt der er nødvendige for vækst — drengen og hans bedstemoder plantede, en anden søster vandede, mens Jehovas ånd gav vækst til modenhed.

Afdelingskontoret i Puerto Rico fortæller at en specialpioner studerede med en interesseret dame, men at manden ikke havde lyst til at være med. En dag sagde hans femårige datter til ham: „Far, jeg vil så gerne være større, så jeg kan blive døbt.“ Senere sagde hun: „Far, vil du ikke nok studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, så du ikke bliver udslettet men kan være sammen med os i Paradiset?“ Disse ord fra datteren, og den store forandring han bemærkede i sin kones adfærd, fik ham til at tænke. Han bad om at få et bibelstudium og gør nu gode fremskridt.

Afdelingskontoret i Korea fortæller en lignende erfaring. En moder der havde oplært sin søn i sandheden fra han var lille, så et glædeligt resultat af sin indsats. Faderen var militær embedsmand og nærede stærk fordom mod Jehovas vidner. En dag da moderen ikke var hjemme tvang han sønnen til at gå i byen og købe cigaretter til ham, idet han sagde: „Din moder er ikke hjemme, så hun får det ikke at se.“ Drengen adlød tøvende, men kom tilbage med to flasker cola og spurgte om faderen ikke kunne drikke dem i stedet for. Han forklarede at selv om moderen ikke kunne se ham, kunne Gud. På grund af drengens standhaftighed, og ligeledes hans moders og broders gode adfærd, blev faderen til sidst interesseret og fik et studium og er nu nået frem til indvielse.

Trofaste og loyale trods modstand

På Haiti begyndte en gift kvinde at studere Bibelen. Hun gjorde gode fremskridt og kom også til møderne i rigssalen. Da hendes mand begyndte at modarbejde hende, fortsatte hun med at studere uden for hjemmet. Hun blev imidlertid gravid, og hendes mand ønskede at hun skulle få en abort. Da hun forsøgte at forklare ham at hendes samvittighed ikke kunne gå med til det, slog han hende næsten daglig for at fremkalde en abort. Senere jog han hende og børnene ud af huset, og til sidst fik han skilsmisse. Hun fortsatte imidlertid med at gøre fremskridt, blev døbt og er nu en aktiv forkynder.

Fra Finland rapporteres om en søster der blev udsat for stor modstand fra sin mands side, men som holdt fast ved sandheden og blev belønnet for det. „Mange gange slog han mig gul og blå. Engang ramte han mig så hårdt at jeg besvimede. En anden gang holdt han en pistol mod min tinding og truede med at skyde mig. Men nogen tid senere begyndte han at ændre indstilling. Ikke alene tog han med til områdestævnet i 1982, hvor jeg blev døbt, men senere, da vi besøgte nogle af hans slægtninge i Sverige, viste han dem Vagttårnet og Vågn op! og sagde: ’Det er gode blade. Vi håber at I også vil synes om at læse dem.’ Nu håber jeg at min mand tager endeligt standpunkt for sandheden.“

Virksomhed under jorden

I overensstemmelse med årsteksten for 1982 har Jehovas vidner haft „rigeligt at gøre i Herrens gerning“ i over 200 lande. (1 Kor. 15:58) I 28 af disse lande er arbejdet forbudt eller underlagt begrænsninger, men selv her har der været god fremgang på flere områder. Der slipper mange spændende rapporter ud som vidner om at englene er med i det arbejde der udføres under jorden på trods af de hindringer der er. Undertiden benyttes usædvanlige anledninger til at vække folks interesse for Rigets budskab.

En 55-årig dame forsøgte for eksempel at komme over gaden, og netop som hun var ved at blive ramt af en bil, greb en søster hende i armen og trak hende i sikkerhed, idet hun sagde: „Pas på. Det er farlige tider.“ Derefter forklarede hun hvorfor tiderne er så farlige. Damen spurgte: „Er De et af Jehovas vidner?“ Det viste sig at hun mellem sin afdøde, ikke-troende søsters ejendele havde fundet en ’Paradisbog’, og efter at hun havde læst denne bog sammen med Bibelen, havde hun ønsket at træffe Jehovas vidner — og nu var det på grund af den farlige hændelse lykkedes, uden tvivl ved engles ledelse.

Fra et andet land hvor arbejdet er forbudt, kommer denne erfaring: „Da jeg gik forbi nogle bænke i en park følte jeg mig draget hen imod en ung mand, der begyndte at tale med mig om naturens skønhed og de ubehagelige verdensforhold. Vi begyndte snart at tale om Bibelen, og det førte til en drøftelse af Andet Timoteusbrev 3:1-5 og Mattæus 24:3-42. Hans interesse blev vakt, og der blev oprettet et hjemmebibelstudium med ham og hans kone.“

En anden skriver: „Vi gik forbi et hus og lagde mærke til at der voksede brøndkarse i haven. Vi spurgte beboerne om de vidste at bladene var spiselige. De svarede nej. Vi fortalte dem om plantens antibiotiske egenskaber og talte om de mange frygtelige sygdomme i verden. Spørgsmålet blev rejst om sygdommene nogen sinde vil blive overvundet. Kort efter blev vi budt indenfor, og der fulgte en bibelsk samtale.“

Her er endnu et eksempel på uformel forkyndelse: „I en antikvarboghandel sagde en mand: ’Jeg er interesseret i oldtidshistorie.’ Jeg spurgte ham om han kendte den ældste og pålideligste historiebog der findes. Det gjorde han ikke. Så tog jeg en bibel fra en af hylderne og slog op på Første Mosebog, kapitel 10, og viste ham at der her var en liste over folkeslagene. Idet jeg talte om Vandfloden og om Noa og hans sønner, sagde jeg at de var nævnt i ordbøger og leksika som historiske personer. Det gjorde et dybt indtryk på manden; han gav mig sin adresse og bliver nu besøgt.“

De steder hvor det er forbudt at forkynde åbenlyst, benytter man ofte lejligheden til at aflægge vidnesbyrd ved bryllupper og begravelser, hvor mange venner og bekendte tit er til stede. En broder beretter: „På vej ud fra kirkegården kom ikke så få hen til os og takkede for ’de gode tanker og det trøstende håb’. Der blev oprettet to bibelstudier, og hos andre familier blev der aflagt genbesøg.“

Et sted i Sydøstasien blev 39 af vore brødre og søstre pågrebet og arresteret af efterretningsvæsenet mens de overværede et af deres møder. Rapporten oplyser: „Som ved et mirakel skulle vi ugen efter politiaktionen studere artiklen ’Lykkelige er I når folk forfølger jer’. Alle brødrene og søstrene fortsætter med at bevare deres uangribelighed uanset hvilken forfølgelse Djævelen udsætter dem for.“

På en ø hvor arbejdet er forbudt, blev en broder løsladt efter otte måneder i fængsel. Han tog derefter rundt til brødrene for at tilskynde dem til fortsat at være travlt optaget i vidnegerningen. Som følge af dommen og fængselsopholdet føler han sig nu langt stærkere i åndelig henseende og mere afhængig af Jehova.

Et land i Afrika beretter at der nogle steder i landet er sporadiske udbrud af forfølgelse, undertiden meget voldsomme, mens brødrene andre steder i landet har forholdsvis stor frihed til at forkynde budskabet. Ét sted er et tidligere parlamentsmedlem og en regionalminister begyndt at studere, og et andet sted er fire partimedlemmer begyndt. Det meddeles også at pionerånden fortsat styrkes i dette land.

I mange lande er der forskellige former for borgerkrig — for eksempel i Irland, El Salvador og Libanon. Men vore brødre har kun i ganske få tilfælde lidt fysisk overlast. Deres neutralitet har vist sig at være en beskyttelse for dem. Rapporterne fra disse områder viser også at Jehova har fremmet forkyndelsen af Riget på trods af trængslerne og vanskelighederne.

Fra Nicaragua meddeles det at alle missionærerne er blevet udvist og at rigssalene er blevet beslaglagt af den venstreorienterede regering. Men dette har på ingen måde standset arbejdet.

Brødrene i Argentina skriver: „Skønt vi stadig ikke er blevet anerkendt som et lovligt religiøst samfund, fortsætter vi med vores virksomhed.“ Antallet af forkyndere er gået frem med 8 procent. Også fra Paraguay lyder der meget opmuntrende rapporter til trods for at arbejdet er forbudt.

Særlige hjælpeaktioner

Flere steder rundt om i verden er der indtruffet naturkatastrofer i form af heftige regnskyl, oversvømmelser og voldsomt uvejr. De steder hvor det har berørt Jehovas vidner, er deres brødre i andre områder kommet dem til undsætning med nødhjælpsforsyninger.

Som eksempel kan nævnes den store indsats der blev gjort da Chichonal-vulkanen i det sydlige Mexico kom i udbrud. Afdelingskontoret fortæller: „Der blev straks iværksat en hjælpeaktion for over 200 familier af Jehovas vidner som var blevet berørt af udbruddet. En gruppe soldater i Ostuacán gav mundtligt udtryk for det som mange andre nemt kunne se: ’Ingen anden organisation har vist en sådan interesse for sine medlemmer som I har. Ingen andre har vovet sig så tæt på vulkanen for at yde hjælp.’“

Blodspørgsmålet

Mange af vore brødre rundt om i verden er blevet stillet over for spørgsmålet om blodtransfusion. Modstand fra læger, sygeplejersker og dommere, såvel som en ugunstig presseomtale, har i mange tilfælde lagt et stort pres på disse brødre, men resultatet har været at der er blevet aflagt et vældigt vidnesbyrd.

Det grelleste eksempel i dette tjenesteår var Oneda-sagen i Italien. Broder og søster Oneda blev idømt 14 års fængsel. De har allerede siddet fængslet i over to år og afventer stadig udfaldet af deres appel. (Se siderne 249-252; en mere udførlig behandling findes i Vågn op! for 8. februar 1983.) I mellemtiden har de fået i tusindvis af opmuntrende breve fra deres brødre rundt om i verden, og denne strøm af post har ført til at der er blevet aflagt et vældigt vidnesbyrd om Jehova og hans trofaste vidner.

Områdestævner

Et af højdepunkterne i vores virksomhed i det sidste tjenesteår har været rækken af områdestævner. På den sydlige halvkugle holdt vi stævnerne „Loyalitet mod Guds rige“ fra 1981, mens brødrene på den nordlige halvkugle kunne glæde sig over stævnerne „Sandheden om Guds rige“ fra 1982.

Også i år var der mange som udtrykte stor taknemmelighed for programmet og de nye publikationer der blev udgivet. Her er nogle få eksempler: „Hvor i kristenheden finder man en sådan kærlighed som den vi har set her?“ „Der blev gået lige til sagen. Ikke noget med at snakke udenom.“ „Det er et af de mest opbyggende, opmuntrende, positive og åndelige stævner jeg nogen sinde har overværet.“ „Det fik os tilbage på sporet igen; det hjalp os til at justere vores kompas.“

Efter at have hørt foredraget „Pas på musik der virker nedbrydende“ bemærkede en søster: „Foredraget viste hvor vigtigt det er at vi ikke bare er opmærksomme på den musik vi hører, men også på teksterne. Som professionel sanger ved jeg at musik kan øve åndelig voldtægt.“ Fra Canada hedder det: „Mange tak fordi I har taget klar stilling til sådanne ting som principløshed og nedbrydende musik — det er yderst aktuelt!“ Fredagens foredrag om pionertjenesten virkede også ansporende på mange. En søster forklarede: „Det jeg satte pris på i det indlæg, er at det understregede at nøglen til succes, hvad enten det er som hjælpepioner eller som almindelig pioner, er tillid til Jehova.“

Der var også stor glæde over nyudgivelserne. En taknemmelig moder skriver: „Brochuren Evigt liv på jorden er fantastisk til børn. Min treårige datter kan allerede forklare billederne og er ivrig efter at lære mere.“ Sverige skriver: „Efter at have bladet igennem den nye bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden gav en broder spontant udtryk for det som mange følte: ’Den får mig til at længes efter tjenesten på arbejdsmarken. Jeg brænder efter at komme ud.’“

Også på andre måder kan områdestævnerne undertiden have vidtrækkende virkninger. Puerto Rico skriver: „Sportsdirektøren for det sydvestlige område var så imponeret over den orden, fred, renlighed og gode ånd der var ved stævnet at han gav os et tilbud. Vi kunne få lov til at bruge enhver af statens sportsfaciliteter gratis så vi kunne tilrettelægge sportsarrangementer for Jehovas vidner. Det skulle så offentliggøres, sådan at andre kunne komme og lære hvordan man organiserer den slags begivenheder og opfører sig når man overværer dem. På den måde, mente direktøren, ville Jehovas vidners gode opførsel smitte af på de andre. Vi takkede ham meget, men forklarede ham at vi fandt det nødvendigt først at forandre folk gennem bibelstudium og anvendelse af Bibelens principper. Det er derved de bliver behagelige at omgås.“

Udvidelse af afdelingskontorer

Endnu et vidnesbyrd om at Jehova rigt har velsignet arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple, er udvidelsen af betelhjem og trykkerier mange steder i verden. I løbet af det sidste år er en del nybyggerier blevet fuldført og indviet, blandt andet i Canada, Elfenbenskysten, Japan og Korea. I Brooklyn, New York, blev kontorbygningen på Columbia Heights nr. 25 fuldført og indviet til tjenesten for Jehova Gud.

Da det smukke nye afdelingskontor og betelhjem i Sverige blev færdigt, var mange forretningsfolk og politiske grupper dybt imponerede over resultatet. Afdelingskontoret fortæller: „Vi forsøger altid at henlede gæsternes opmærksomhed på den der står bag det hele. På den måde er der blevet aflagt et godt vidnesbyrd til Jehovas ære.“

Der er også blevet bygget nogle få store stævnehaller i årets løb, foruden mange rigssale — alt sammen et vidnesbyrd om at Jehova velsigner sin voksende organisation.

Mange steder er man i gang med at opføre nye afdelingskontorer eller udvide eksisterende bygninger, nemlig i Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Storbritannien, Spanien, Mexico, Indien, Sydafrika og Australien, på Martinique og Tahiti, samt på Watchtower Farms i De forenede Stater. Andre steder er man på udkig efter nye lokaliteter eller omgås med planer om at bygge nyt. Det gælder således Argentina, Belgien, Chile, Cypern, Ecuador, Frankrig, Ghana, Haiti, Libanon, Liberia, New Zealand, Peru, Taiwan, Uruguay, Venezuela, Zaïre og Østrig.

Bladene værdsættes

Fremstillingen og uddelingen af bladene voksede i årets løb med mere end 8 procent. I alt blev der i hele verden trykt over 455.000.000 eksemplarer! Alene dette vidner om hvor meget disse blade værdsættes af folk.

I rapporten fra Chile læser vi: „En specialpioner som aflagde et genbesøg, spurgte damen hvilken bog der lærer os om Guds vilje. ’Vagttårnet, selvfølgelig’, svarede hun. Søsteren forklarede så at det var Bibelen. ’Ja, men hvad skulle jeg gøre med den bibel jeg lige har købt, hvis jeg ikke havde Vagttårnet så jeg kunne forstå den?’ — Apg. 8:31.“

Vågn op! udkommer nu en gang i kvartalet på omkring 17 forskellige sprog, hvilket er blevet modtaget med stor begejstring i mange lande. Om reaktionen på en af disse nye kvartalsudgaver skriver Libanon: „Bladet Vågn op! udkommer nu for første gang på arabisk, og dette værdsættes i sandhed af de arabisktalende brødre. . . . en virkelig kilde til opmuntring.“ Mange andre sproggrupper som nu nyder gavn af kvartalsudgaverne af Vågn op! har givet udtryk for en lignende taknemmelighed. (Brødrene på Island glæder sig over den islandske udgave, der trykkes i Danmark.)

Nye trykkemaskiner og bogbinderimaskiner

Der har været en stærk efterspørgsel efter mere læsestof, og dette har igen lagt et stort pres på vort produktionsapparat. Alene i De forenede Stater har vi trykt 212.427.410 blade, 20.798.332 bøger, 11.980.532 brochurer og 54.879.418 traktater. Efterhånden som de gamle, forældede trykkemaskiner der benytter stereotypier af bly er blevet udskiftet, er mere og mere af trykningen blevet udført på offset-maskiner. I Brooklyn har vi fem offset-rotationsmaskiner og yderligere tre i ordre. På Watchtower Farms kører der nu tre sådanne maskiner, og yderligere to er ved at blive installeret. Desuden er der hurtigtgående offset-rotationsmaskiner i Canada, Storbritannien, Tyskland, Japan og Sydafrika.

Ved at tage dele fra to af vore M.A.N.-presser har et firma været i stand til at bygge en offset-maskine til os som nu er blevet installeret i Schweiz. Dette forsøg har været så vellykket at vi nu har bestilling på yderligere 17 af disse ombyggede maskiner, som vil blive brugt på vore trykkerier rundt om i verden.

Foruden de store bogbinderier i De forenede Stater, Tyskland og Japan, har vi også bogbinderier i Brasilien, Finland og Italien, så disse afdelingskontorer, ud over at trykke blade, også kan trykke og indbinde deres egne bøger. Korea vil også snart få installeret et bogbinderi. I Japan trykker og indbinder man den samlede Ny Verden-oversættelse på Japansk. Kontoret har indtil nu fået bestilling på over 1.000.000 eksemplarer.

Overgangen til datastyret fotosatsteknik

Som følge af at bogtryksmetoden er blevet forældet, har Selskabet hurtigt måttet skifte over til datastyret fotosats. Det har ikke været nogen lille opgave, men med Jehovas ånd og velsignelse har vore brødre gjort store fremskridt i denne retning i De forenede Stater, Japan, Tyskland og Sydafrika. Vi er nu i færd med at bygge omkring 40 MEPS (mangesprogede elektroniske fotosatssystemer), som helt igennem er blevet konstrueret af vore brødre og som skal opstilles på de afdelingskontorer der udfører oversættelsesarbejde. Dette MEPS-udstyr vil kunne behandle op til 250 forskellige sprog — hvilket er en nødvendighed hvis vi skal være i stand til at forkynde den gode nyhed om Riget i trykt form for alle jordens indbyggere før enden kommer. — Matt. 24:14.

Kassettebånd

For få år siden begyndte vi at indspille bibelteksten og andet stof på kassettebånd til glæde og gavn for brødrene. Disse kassettebånd er blevet meget værdsat. I det forløbne år har vi i Brooklyn fremstillet 3.686.468 bånd med forskellige indspilninger — foruden de mange bånd der er blevet fremstillet på andre afdelingskontorer.

Pionerer

Inden for de sidste få år er det økonomiske pres blevet mærkbart forøget. Man skulle tro at det ville betyde at færre kunne få råd til at være med i pionertjenesten. Men tallene for de sidste tre år viser noget andet. Det gennemsnitlige antal pionerer er gået frem fra 137.861 (1980) til 151.180 (1981) og nu til en ny rekord på 172.859 i 1982. Det er en fremgang på 14,3 procent bare i løbet af det sidste år!

En række afdelingskontorer oplyser at der også har været mange flere brødre og søstre med i hjælpepionertjenesten. Japan skriver: „De fleste af distrikterne bliver gennemgået hver anden uge, hver tredje uge eller en gang om måneden, og folks reaktion er i almindelighed temmelig grov, men det afholder ikke brødrene fra at være pionerer.“ Pakistan, der kun har 193 forkyndere, skriver: „Flere af søstrene fik mulighed for at lægge deres forhold sådan til rette at de kunne blive almindelige pionerer. En søster med mand og fem børn står op klokken fem om morgenen for at få de huslige pligter fra hånden, så hun har tid til at gå ud i pionertjenesten efter at børnene er sendt i skole.“ Og fra et land hvor arbejdet er forbudt, hedder det: „En god del af medlemmerne tjener som hjælpepionerer.“ Det er bestemt opmuntrende at høre.

De stigende leveomkostninger afspejler sig også i de store beløb Selskabet har måttet bruge for at understøtte de tusinder af specialpionerer, missionærer og rejsende tilsynsmænd i deres tjeneste. I 1982 beløb disse udgifter sig til 20.843.248,53 dollars, hvilket svarer til cirka 180.000.000 kroner. Hvis ikke Jehovas folk overalt i verden havde vist en overvældende stor gavmildhed, ville dette aldrig have været muligt. Vi takker derfor Jehova fordi han indgivet sit folk et ønske om at støtte disse heltidstjenere i hans tjeneste. — Jævnfør Første Krønikebog 29:3-9, 14-17.

Når vi ser tilbage på alt det der blev udrettet i Rigets gerning sidste år, indrømmer vi beredvilligt at det kun har været muligt fordi Jehova har støttet og ledet sit folk og givet det rigeligt af sin dynamiske energi. Vi vil derfor takke og prise ham. Vi vil fortsat bede: ’Lær os at gøre din vilje, Jehova, thi du er vor Gud.’ — Sl. 143:10.

[Oversigt på siderne 24-31]

RAPPORT OVER JEHOVAS VIDNERS VIRKSOMHED I HELE VERDEN I 1982

(Se publikationen)