Højdepunkter fra det forløbne år

DET er spændende at se hvad Jehova udretter gennem sit folk i hele verden. Denne Årbog fortæller hvordan det går i tegnsprogsdistriktet og forklarer hvordan Redaktionsudvalget researcher. Du kan læse om de internationale stævner og få interessante detaljer om den nye sangbog. Bliv ført up to date med de juridiske afgørelser jorden over, nyheder fra Haiti og indvielser af nye afdelingskontorer. Vi er sikre på at læsningen vil glæde og opmuntre dig.

’GUD ØNSKER AT DØVE SKAL LÆRE HAM AT KENDE’

Lad os se på hvad der sker i tegnsprogsdistriktet. Salvatore i USA er døv, og hans kone er et af Jehovas Vidner. Selvom han gennem flere år havde haft kontakt med sandheden, gjorde han ingen åndelige fremskridt. Hans kone foreslog at han læste i Bibelen hver dag i et år. Men efter at have kæmpet forgæves for at forstå det han læste, tabte han modet. „Jeg lærer aldrig at elske Jehova,“ sukkede han.

Salvatores liv begyndte dog at ændre sig da han hørte at en del af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter kunne fås på dvd på amerikansk tegnsprog. Efter at have fordybet sig i Guds ord på tegnsprog, udbrød han: „Jeg var sikker på at Gud ønskede at jeg skulle lære ham at kende.“ Salvatore studerede Bibelen, og nu tjener han med glæde Jehova som et døbt vidne.

Andre døve i hele verden har ligesom Salvatore mærket den store kærlighed og dybe omsorg Jehova har vist gennem bibler og andre publikationer på tegnsprog som findes på dvd og kan downloades fra internettet. Der findes allerede publikationer på 46 tegnsprog, og der er 13 andre på vej. Vagttårnet udgives på ni af disse sprog, og dele af Ny Verden-Oversættelsen er udkommet på amerikansk, brasiliansk, colombiansk, italiensk, mexicansk og russisk tegnsprog.

Det er altid meget rørende at se hvor stærkt publikationer på tegnsprog virker på de nye. „Jeg begyndte at studere i 1981 ud fra publikationer på japansk,“ fortæller Natsue, en døv kvinde der bor i Japan. „Men da jeg ikke forstod det jeg læste, og min familie begyndte at opponere imod mit studium, valgte jeg at stoppe.“

„I april 2007 viste en forkynder mig den japanske tegnsprogsudgave af Du kan blive Guds ven! — På dvd. Det var 26 år efter at jeg første gang begyndte at studere Bibelen. Jeg begyndte straks at studere igen og kunne mærke at jeg fik dækket mit åndelige behov. I november 2008 blev jeg døbt.“

I dag er der mere end 16.000 døve forkyndere i hele verden. Med hænder og ansigtsudtryk priser de Jehova på tegnsprog. Den hjælp de får gennem de 30 bøger, brochurer, dvd’er og bibelske skuespil der er oversat til forskellige tegnsprog, forsikrer dem om at Jehova elsker dem og værdsætter at de tjener ham loyalt.

De 54 afdelingskontorer der oversætter publikationer til tegnsprog, modtager mange breve fra taknemmelige brødre, søstre og interesserede. Brevene fortæller hvor glade døve er for at forstå de dybe, åndelige sandheder på deres tegnsprog. Emi fra Japan, hvis forældre er døve, skriver for eksempel:

„Mine forældre blev døbt mange år før mig,“ siger Emi, „men de kæmpede for at forstå de skrevne, japanske publikationer. Når der var noget de ikke forstod, bad de mig om at forklare det for dem. Nu kan de drøfte sandheden i tillid til at de forstår den. Min mor sagde: ’Jeg begyndte først at forstå Bibelens detaljer da der udkom publikationer på tegnsprog.’ Resultatet er blevet at mine forældre er kommet nærmere til Jehova, og at vi har fået et bedre forhold i familien end nogen sinde før.“

ALLE TING BLIVER OMHYGGELIGT GENNEMGÅET

Jesus sagde at den trofaste træl ville vise klogskab når den gav tjenestefolkene „mad i rette tid“. På den måde viste Kristus at de der tilvejebragte denne åndelige mad til troens husstand, ville være samvittighedsfulde, omhyggelige og i besiddelse af dømmekraft. — Matt. 24:45-47.

I vor tid tilvejebringer Kristi salvede brødre åndelige oplysninger i form af blade, brochurer, bøger og andet trykt og elektronisk materiale gennem Redaktionsudvalget i Brooklyn, New York. Denne åndelige føde skal ligesom bogstavelig føde være veltilberedt. Selv Bibelens skribenter, der var ledet af hellig ånd, sikrede sig at de oplysninger de nedskrev, var velunderbyggede og nøjagtige. Lukas talte for eksempel med mange øjenvidner og ’gik omhyggeligt alle ting igennem forfra’. — Luk. 1:1-4.

Redaktionsudvalget følger dette eksempel og går omhyggeligt alle oplysningerne igennem. Men hvor kan man finde pålidelige informationer? På internettet kan man let og hurtigt hente masser af oplysninger, men vores researchere stoler ikke på blogs eller udokumenterede websider skrevet af anonyme eller ukvalificerede personer. Wikipedia, et elektronisk leksikon, advarer for eksempel om at nogle af dets artikler „indeholder vildledende oplysninger, har et uleksikalt indhold eller bærer præg af vandalisme“, og det tilføjes at „brugere skal være opmærksomme på dette“. Redaktionsudvalget støtter sig derfor til almindelige referenceværker, artikler skrevet af anerkendte eksperter og bøger udgivet af respekterede forlag.

Redaktionsudvalget har selv et omfattende bibliotek med tusinder af bøger. Desuden bruger vores researchere offentlige og akademiske biblioteker i nærheden. De kan også skaffe specielt materiale fra andre kilder gennem andre biblioteker. Et af de store universitetsbiblioteker som vores researchere bruger, har godt fem millioner bøger, 58.000 tidsskrifter, 5,4 millioner mikrofilm og tusinder af elektroniske databaser. Redaktionsudvalget har desuden et stort arkiv af udklip, erfaringer og historiske oplysninger der hele tiden opdateres af lokale kilder og afdelingskontorer jorden over.

Det er naturligvis som der står i Prædikeren 12:12: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes.“ Selv anerkendte kilder kan indeholde fejlagtige oplysninger. Så hvordan tjekker vi oplysningernes kvalitet, nøjagtighed og pålidelighed?

Tag for eksempel følgende oplysning i brochuren Er livet en Skabers værk? om at edderkoppesilke er et af de stærkeste materialer der findes på jorden: „Hvis et net af sikringstråd blev forstørret op til størrelsen af en fodboldbane, ville nettet — med tråde på én centimeters tykkelse og masker på fire centimeter — kunne standse en flyvende jumbojet!“ Kilden til denne oplysning var et anerkendt, videnskabeligt tidsskrift, men det var ikke den originale kilde, og den originale kilde var uklar. Det viste sig derfor nødvendigt at kontakte den forsker der oprindelig havde fremsat udtalelsen, og tjekke hvordan han var nået frem til denne konklusion. Vores researchere måtte også have fat i den formel og de oplysninger der skulle til for at de selv kunne beregne hvordan det ville gå en jumbojet der ramte et edderkoppespind på størrelse med en fodboldbane. Efter mange timers research og omhyggelige udregninger kunne den forbløffende oplysning omsider bekræftes.

Somme tider underbygges detaljerne ikke i tilstrækkelig grad af selv en tilsyneladende pålidelig kilde. For eksempel er Gandhi blevet citeret for at sige til lord Irwin i sit ashram (sit religiøse refugium): „Når Deres og mit land kan mødes om den lære som Kristus opstillede i denne bjergprædiken, vil vi have løst ikke blot vore egne landes problemer, men hele verdens.“ En nøje undersøgelse af dette citat viste imidlertid at der ikke er noget bevis for at lord Irwin nogen sinde besøgte Gandhi i hans ashram, og det rejser jo nogle ubesvarede spørgsmål om hvor, hvornår og hvorvidt Gandhi sagde disse ord. Dette citat bringes derfor ikke mere i vores publikationer.

Du har måske også læst om et optrin med Sir Isaac Newton og en model af solsystemet. Efter sigende spurgte en besøgende ateist: „Hvem har lavet den?“ Da Newton svarede: „Ingen!“ udbrød ateisten: „Du må jo tro at jeg er en tåbe!“ Derefter skulle Newton have fortalt ateisten at hans sølle efterligning af det langt mere storslåede solsystem beviser at der må være en designer eller Skaber. Det er en sød fortælling, men hverken historiske kilder, Newton-forskere eller forfattere der har skrevet biografier om Newton, kan bevise at denne samtale virkelig har fundet sted. Interessant nok stammer de tidligste referencer til dette optrin fra begyndelsen af 1800-tallet, og her tilskrives det ikke Newton, men den tyske forsker Athanasius Kircher. Redaktionsudvalget bruger derfor ikke længere denne beretning i vores publikationer.

Somme tider er det nødvendigt at researche for at få selv mindre oplysninger verificeret. For eksempel nævner en broder måske i sin livsberetning at han blev født i Tjekkoslovakiet i 1915. Men Tjekkoslovakiet opstod først i 1918. Hvor blev han da født? At finde et svar kan kræve en undersøgelse af gamle kort eller historiske optegnelser.

Man kan også forestille sig en broder der i sin livsberetning oplyser at han blev døbt den og den dato i San Francisco. En nærmere undersøgelse viser måske at der ikke blev holdt noget stævne i San Francisco den dag. Hvordan kan sådan en uoverensstemmelse løses? Hukommelsen kan jo let spille os et puds. Broderen glemmer sikkert ikke hvor han blev døbt, men det er ikke sikkert han kan huske præcis hvilken dato det var. Som regel kan man finde frem til de nøjagtige detaljer ved at krydstjekke flere kilder til de givne oplysninger.

Som konklusion kan nævnes at Redaktionsudvalget udelukkende anvender materiale som er nøjagtigt og sandfærdigt, og det gælder også tilsyneladende ligegyldige detaljer. Derfor kan „den trofaste og kloge træl“ fortsat tilvejebringe åndelig føde der er til ære for „sandhedens Gud“, Jehova. — Sl. 31:5.

HJULPET TIL AT ’VÆRE VÅGNE OG PÅ VAGT’

Millioner Jehovas Vidner i hele verden værdsatte det anvendelige og aktuelle program ved de mange områdestævner med temaet „Vær vågen og på vagt!“ der blev afholdt i 2009. Blandt tilhørerne var over 200.000 delegerede fra 136 lande der var blevet indbudt til at overvære et af de 37 internationale stævner. Disse stævner blev holdt i Chile, Elfenbenskysten, Frankrig, Ghana, Italien, Kenya, Korea, Mexico, Myanmar, Peru, Polen, Sydafrika, Trinidad og Tobago, Tyskland, USA og Østrig. Det samlede tilhørertal ved de internationale stævner nåede op på 1.495.045, og 15.730 blev døbt.

Hvad er formålet med internationale stævner? Det Styrende Råd planlægger med nogle få års mellemrum at der holdes internationale stævner i strategisk beliggende byer — somme tider i lande hvor Jehovas Vidner tidligere har været forbudt. Stævnerne er med til at styrke brødrene og sætte skub i forkyndelsen af den gode nyhed i disse lande.

De internationale stævner giver også brødrene en enestående lejlighed til selv at opleve det særlige ’enhedsbånd’ som kendetegner det verdensomspændende brodersamfund. (Kol. 3:14) Det er en stor glæde at iagttage den kærlighed, fred og enhed der råder ved sådanne stævner — og som bryder alle nationale, kulturelle og sprogmæssige barrierer. De forskellige etniske grupper viser sand kærlighed når de omgås frit i pauserne mellem programafsnittene — de spiser sammen, udveksler små gaver og adresser, tager mange fotografier og omfavner hinanden i broderlig hengivenhed. Mange af de delegerede og de lokale forkyndere kommer i deres hjemlands folkedragter.

Et særligt indslag i programmet ved de internationale stævner er punktet „Hilsener og nyheder fra andre lande“, der blev bragt alle fire dage. En rejsende tilsynsmand fra Italien nævnte at disse rapporter hjalp tilhørerne til at „føle sig som en del af et sandt, internationalt brodersamfund der stræber efter det samme mål — at forkynde Riget“. Hvor var det dejligt at lytte til opmuntrende erfaringer fortalt af missionærer og andre heltidstjenere der var på besøg i hjemlandet fra deres distrikter i fremmede lande. Deres gode eksempel er til stor opmuntring for både unge og ældre.

Det var også en stor glæde at medlemmer af Det Styrende Råd var til stede ved de internationale stævner for at give aktuel, åndelig undervisning og kærlige tilskyndelser! Foredrag holdt af medlemmer af Det Styrende Råd og „Hilsener og nyheder fra andre lande“ blev simultantolket til gavn for alle de sproggrupper der lyttede til programmet. Ved det andet internationale stævne, der blev holdt i Honolulu på Hawaii, holdt Stephen Lett fra Det Styrende Råd for eksempel fire foredrag på engelsk, der samtidig blev tolket til chuukesisk, iloko, japansk, mandarin, marshallesisk og samoansk.

Under planlægningen af internationale stævner tager Det Styrende Råd højde for størrelsen af de stævnefaciliteter der er til rådighed, antallet af lokale Jehovas Vidner og af forkyndere fra andre lande der vil overvære stævnet, samt de delegeredes muligheder for at finde logi. Derefter indhenter brødre fra hver stævneby tilladelser fra de lokale myndigheder og kontakter lederne af stævnefaciliteterne.

De internationale stævner holdes i mange tilfælde på store sportsstadioner, og det kræver megen planlægning og et stort arbejde at sørge for at faciliteterne bliver værdige til tilbedelsen af Jehova. I Peru skulle der for eksempel spilles en fodboldkamp før stævnet, så brødrene kunne først komme ind på stadion for at gøre rent og få alting gjort klar aftenen før stævnet skulle begynde. Man bad 3000 om at hjælpe til, men over 7000 brødre og søstre ankom klokken 18 og arbejdede utrætteligt natten igennem for at blive færdige.

Da det internationale stævne i Long Beach, Californien, sluttede, sagde tre mænd der arbejdede med vedligeholdelse af stadion: „Vi har haft mange andre trossamfund på det her sted, men ingen kan gøre det samme som jer. Det er simpelt hen utroligt.“ En af mændene indrømmede at når Jehovas Vidner bankede på hans dør, plejede han at sige til sig selv: „I kan banke alt det I vil, jeg lukker ikke op.“ Men nu sagde han at næste gang brødrene bankede på, ville han åbne døren og lytte. En af mændene sagde endda: „Jeg har aldrig før været tilknyttet et trossamfund, men det her trossamfund vil jeg gerne være med i.“

I alle stævnebyerne blev der aflagt et enestående vidnesbyrd til Jehovas ære. Og hvor er vi taknemmelige for at Jehova sørger for disse trosstyrkende stævner, så vi fortsat kan ’holde os vågne’. — Matt. 24:42.

SYNG JEHOVAS PRIS

Sange til Jehovas pris er en del af vores gudsdyrkelse. Guds tjenere blev derfor utrolig glade da de ved stævnerne i 2009 hørte at der ville komme en ny sangbog, Syng for Jehova. Men hvorfor var der brug for en ny sangbog?

Vi har fra tid til anden revideret vores sangbøger for at holde trit med det voksende, åndelige lys. (Ordsp. 4:18) Når der udarbejdes en ny sangbog, er der mulighed for at foretage nødvendige ændringer i teksterne til vores sange. Der er valgt en ordlyd som både gør det lettere at huske teksten og at forstå sangens betydning mens den synges. Som en yderligere hjælp for hukommelsen er mange af sangene blevet forkortet. Hvor det virkede passende, er der blevet tilføjet et omkvæd for at repetere hovedtankerne. Desuden har man bestræbt sig for at hver stavelse i et ord skal synges på én node og ikke deles over to noder.

En nøje analyse af vores gamle sangbog, Syng Jehovas pris, viste at nogle af melodierne kunne gøres lettere at synge. Derfor er tonehøjden på nogle af sangene sat ned for at de kan være nemmere. Det var heller ikke alle sangene der blev sunget præcis som de skulle ifølge sangbogen. I nogle tilfælde er melodien derfor blevet ændret så den svarer til den mere naturlige måde som brødrene i hele verden faktisk sang den på.

Der er også taget højde for detaljer, som hvordan sangen er trykt på siden. Lange sange er fordelt på to sider for at give plads til oversatte sprogs længere tekst, men nu er sangene trykt på en sådan måde at det aldrig er nødvendigt at vende et blad under en sang. Ingen af sangene er nu længere end tre vers.

Hvordan er denne gigantiske opgave med at lave en ny sangbog blevet gennemført? I august 2007 blev et hold af erfarne komponister og tekstforfattere indbudt til at hjælpe Det Styrende Råd med projektet. Alle sangene i den gamle sangbog blev omhyggeligt gennemgået for at finde frem til læremæssige problemer i teksterne, om ordene blev betonet rigtigt under sangen, og om melodierne indebar problemer. Nogle af de gamle melodier var gode, men de trængte til en ny tekst. Andre sange havde en tekst der kun krævede mindre revisioner, men en melodi der måtte ændres væsentligt. Det Styrende Råds Undervisningsudvalg godkendte derefter en liste over emner der kunne indgå i sange til brug ved kristne møder, stævner og indvielsesprogrammer.

Komponisterne tog sig desuden tid til at se nøjere på de melodier der bruges ved vores møder. For at resultatet kunne blive tiltalende sange der vidner om gudsfrygt, undgik de musik der lyder som de salmer der bruges i kristenhedens kirker. Samtidig ønskede de ikke at sange til Jehovas pris mindede om stilarter der er blevet populære i mange karismatiske kirker.

Gennem hele projektet fulgte Det Styrende Råd nøje kompositionerne og teksterne til hver enkelt sang. Grupper af nye sange som Det Styrende Råd ikke kendte, blev indspillet af sangere, så Det Styrende Råd kunne høre og bedømme dem. Så snart de nye sange var godkendt, blev de sendt ud til afdelingskontorerne så teksten kunne blive oversat og sangbøger på andre sprog kunne udkomme samtidig med den engelske udgave.

I 2007 sørgede Det Styrende Råd desuden for at sangene blev indsunget af et kor, hvilket kunne hjælpe menighederne til at lære sangene. Et orkester bestående af frivillige fra 14 lande er gennem mange år samledes cirka to gange om året i Patterson, New York, for at indspille musik til brug ved Jehovas Vidners undervisning, som for eksempel skuespil, film og musikledsagelse til stævnerne. Disse nidkære brødre og søstre, hvoraf mange er heltidstjenere, bruger tid og penge til at rejse og indspille musik til gavn for det internationale brodersamfund. Det er alle dygtige musikere. Orkesterindspilningerne sendes derpå ud til afdelingskontorerne i hele verden og bruges som musikalske mellemspil ved stævnerne og i forbindelse med oversættelse af sangene til i snesevis af lokale sprog. Mange af de indspilninger der er produceret på afdelingskontorerne, kan nu downloades fra vores hjemmeside, www.jw.org.

Hvordan har forkynderne taget imod den nye sangbog, Syng for Jehova? Dette brev fra en søster er typisk for de hundreder af takkebreve vi har modtaget: „Lad mig indlede mit brev med at takke jer for de smukke, nye sange i vores nye sangbog. De er bevægende, trosstyrkende og trøstende — en vidunderlig gave fra Jehova.“

Vi håber at den nye sangbog, Syng for Jehova, må være til trøst og opmuntring for hele det verdensomspændende brodersamfund. Lad os bruge den til at udtrykke kærlighed til vor himmelske Fader, Jehova, uanset om vi er alene eller sammen med vore trosfæller!

„SLÆBT FOR LANDSHØVDINGER OG KONGER . . . TIL ET VIDNESBYRD“

Jesus sagde til sine disciple at de ville blive overgivet til „lokale domstole“ og „landshøvdinger og konger“. Men han sagde også at dette ville være „til et vidnesbyrd for dem og nationerne“. (Matt. 10:17, 18) Gennem det forløbne år har Jehovas Vidner oplevet netop det Jesus forudsagde. Og som deres Herre sagde, har den mishandling de har været udsat for, givet dem gode muligheder for at aflægge et vidnesbyrd.

Armenien

Vahan Bayatyan, der er et af Jehovas Vidner, blev idømt to og et halvt års fængsel fordi han af samvittighedsgrunde nægtede at udføre militærtjeneste. Efter at han havde tabt sin sag og flere appeller til de armenske domstole, indsendte han i 2003 en begæring til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den 27. oktober 2009 afsagde domstolen omsider sin dom til fordel for Armenien, en dom der var i overensstemmelse med over 50 års præcedens på området. En uenig dommer mente dog at dommen var „uforenelig med gældende europæiske normer hvad spørgsmålet om samvittighedsnægtelse angår“.

I betragtning af spørgsmålets store betydning vedtog Menneskerettighedsdomstolen at henvise sagen til dens Storkammer. Sagen skulle pådømmes i Strasbourg i Frankrig den 24. november 2010. Storkammerets afgørelse var ikke kendt da denne rapport blev trykt.

Aserbajdsjan

Det er fortsat vanskeligt for Jehovas Vidner at importere religiøst læsestof. Myndighederne accepterer import af visse religiøse publikationer, men afviser andre med den påstand at „indholdet fremmer Jehovas Vidners opfattelse af at deres tro er den eneste sande, og er en fornærmelse mod andre kristne trossamfunds følelser“. Som følge heraf er nogle brødres og søstres hjem blevet ransaget og deres personlige, bibelske publikationer beslaglagt.

Den 25. april 2010 var cirka 250 Jehovas Vidner i fem store busser og en minibus på vej hjem fra et stævne i Georgien. Grænsepolitiet konfiskerede deres personlige bibelske læsestof, deriblandt 33 bibler. Man lod mange af forkynderne, selv ældre og syge, vente ved grænsen i op til otte timer før de fik lov til at fortsætte rejsen. For at forhindre at den slags sker igen, og for at sikre at brødrene i Aserbajdsjan fortsat kan modtage åndelig føde, er denne sag nu blevet indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hviderusland

Den 6. november 2009 blev Dmitry Smyk, der er et af Jehovas Vidner, idømt en bøde på 3.500.000 rubler (615.000 kr.) for at nægte at udføre militærtjeneste. „Jeg forsøger at holde mig til Bibelen på alle områder af mit liv,“ sagde broder Smyk, „og jeg følger dens lære. For mig betyder det at man hverken skal oplæres til eller deltage i krigsførelse.“ — Es. 2:1-4.

Hvideruslands grundlov garanterer retten til at vælge alternativ, civil tjeneste, men loven indeholder ingen bestemmelser om hvordan dette rent praktisk skal foregå. „På papiret ser det ud som om jeg har ret til alternativ, civil tjeneste,“ forklarede broder Smyk, „men i realiteten kan jeg ikke udøve denne ret.“

For at lukke dette hul i loven nedsatte Hvideruslands præsident den 18. februar 2010 en kommission der skulle udforme et lovforslag angående alternativ tjeneste. Kort tid efter erklærede retten broder Smyk ikkeskyldig og annullerede den store bøde. Eftersom andre unge brødre i Hviderusland kommer ud for samme problem og ikke ønsker at lære at føre krig, håber vi at regeringen snart vil gøre det muligt for dem at udføre en alternativ, civil tjeneste.

Belgien

Indtil 1993 var afdelingskontoret i Bruxelles fritaget for skat ligesom alle andre religiøse bygninger i Belgien. Men i 1993 ændrede skattemyndighederne holdning og nægtede brødrene fuld skattefritagelse. Myndighederne hævdede at Betel ikke udelukkende benyttes til religiøse formål, at økonomisk gevinst er et af dets formål, og at betelitterne ikke er beskæftiget med religiøse aktiviteter på heltid. Sagen kom omsider for en lavere retsinstans i 2008, men dommen blev til fordel for skattemyndighederne. Dommen blev appelleret, og den 4. maj 2010 omstødte appelretten den lavere retsinstans’ afgørelse. I den skriftlige dom udtalte de tre dommere: „Livet på Betel er, for de Vidner der bor der, forbundet med en dyb, religiøs overbevisning der kræver en fuldstændig overgivelse til Guds tjeneste. . . . Alle disse ordets tjenere er medlemmer af Den Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere, og de bor, beder, synger og studerer Bibelen sammen. De assisterer også ved den lokalt organiserede morgengudstjeneste.“

Eritrea

Jehovas Vidner i Eritrea må fortsat udholde mange trængsler i deres bestræbelser for at tjene Gud trofast. I øjeblikket sidder 58 Jehovas Vidner i fængsel, heriblandt kvinder og små børn. På grund af regeringens strenge restriktioner og den konstante trussel om anholdelser er det vanskeligt at indhente oplysninger om de fængslede. I årevis har Jehovas Vidner ad diplomatiske kanaler forsøgt at afhjælpe deres trosfællers lidelser i Eritrea. Brødrene har appelleret til det amerikanske udenrigsministerium, EU og forskellige ambassader. De har også haft møder med talrige embedsmænd på Afrikas Horn, som for eksempel repræsentanter fra Den Afrikanske Union. For nylig har Jehovas Vidner sendt et brev og en liste over fanger der ikke er i den værnepligtige alder, til 18 af Eritreas ambassader i hele verden. Brevet anmoder præsident Afewerki om at løslade alle fanger der ikke er i den værnepligtige alder, herunder børn og ældre. Til dato har regeringen dog ikke reageret.

Grækenland

Den 15. januar 2010 fastslog Grækenlands højesteret, Statsrådet, at Evangelos Delis, der er et af Jehovas Vidner, havde ret til at nægte at tjene som soldat i reserven. Broder Delis var i hæren før han blev et af Jehovas Vidner, men da han blev indkaldt til militær træning, fik hans bibeloplærte samvittighed ham til at nægte at møde op. Ledelsen afviste hans anmodning om at blive betragtet som samvittighedsnægter, men Statsrådet henviste til artikler fra Den Europæiske Menneskerettighedskommission og udtalte at en person har ret til at skifte religion, også efter at have tjent i militæret, og at påberåbe sig samvittighedsnægtelse på grund af sin nyfundne religiøse tro. Den positive afgørelse fra Grækenlands højesteret vil uden tvivl være til gavn for samvittighedsnægtere i Grækenland og andre lande, som Armenien, Aserbajdsjan, Sydkorea og Tyrkiet.

Portugal

Den 25. september 2009 meddelte justitsministeriet at Jehovas Vidners Forening var blevet enstemmigt godkendt som Mangeårigt Religiøst Samfund. Jehovas Vidner i Portugal har nu den højest mulige juridiske og religiøse klassifikation, hvilket vil hjælpe dem til at udføre deres tjeneste. Deres nye juridiske status vil være til gavn for Jehovas tjenere på talrige områder. De kan for eksempel nu lade autoriserede ordets tjenere forrette juridisk anerkendte vielser i rigssalene, og de har bemyndigelse til at møde op på sygehuse og i fængsler for at yde åndelig hjælp til dem der anmoder om det.

Puerto Rico

Ved en skelsættende afgørelse den 27. januar 2010 støttede Puerto Ricos højesteret en voksen patients ret til at afslå en specifik lægebehandling. Retten anerkendte også en patients ret til at benytte et forhåndsdirektiv og udpege en fuldmægtig til at varetage hans interesser når han er bevidstløs. Victor Hernandez, der er et af Jehovas Vidner, udarbejdede et forhåndsdirektiv før han blev indlagt. En lavere retsinstans havde tidligere nægtet at følge broder Hernandez’ vilje angående lægebehandling som kom til udtryk i hans forhåndsdirektiv og blev støttet af hans fuldmægtig. Ved omstødelsen af underrettens dom anerkendte Højesteret „den fundamentale ret der gør menneskelegemets ukrænkelighed til en af folkets umistelige rettigheder“. Denne sejr er ikke kun til gavn for de over 25.000 Jehovas Vidner i Puerto Rico, men også alle andre på øen.

Rusland

I de senere måneder har Jehovas tjeneres virke under ledelse af hans ånd været udsat for de værste trusler siden Sovjetunionens fald. Den 8. december 2009 støttede Ruslands højesteret en dom afsagt af en lavere retsinstans i Rostov som resulterede i at den lokale religiøse organisation i Taganrog blev opløst, dens rigssal konfiskeret og at 34 af vores publikationer blev betragtet som ekstremistiske, herunder så udbredte bøger som Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, Min bibelhistoriebog og ’Kom og følg mig’.

Nogle få uger senere traf Den Altajske Republiks højesteret i det sydlige Rusland en lignende afgørelse angående den lokale religiøse organisation i byen Gorno-Altajsk, hvilket førte til at yderligere 18 publikationer blev registreret som ekstremistiske. Disse retsafgørelser forhindrer, i hvert fald i øjeblikket, al import af de forbudte publikationer til Rusland. Desuden har retsafgørelserne givet Kristi fjender mod til at true og angribe hans fredelige disciple i adskillige byer. Siden dommen den 8. december 2009 har der været over 300 registrerede tilfælde af razziaer, arrestationer, husransagelser og andre forstyrrelser af vores gudsdyrkelse.

Som reaktion på denne voksende trussel godkendte Det Styrende Råd uddelingen af 12 millioner eksemplarer af en særlig traktat med titlen Kunne det ske igen? Et spørgsmål til borgerne i Rusland. Traktaten trak klare paralleller mellem den chikane Jehovas Vidner var udsat for under kommunismen, og de problemer de står over for i dag. Jehovas Vidner uddelte den særlige traktat i hele Rusland mellem den 26. og 28. februar 2010. Trods bidende kulde, helt ned til minus 40°C, uddelte mange menigheder alle deres traktater på bare to dage.

Den 26. april gik Forbundstjenesten for Tilsyn med Kommunikation, Informationsteknologi og Massekommunikation (Roskomnadzor) til modangreb ved at annullere vores tilladelse til at importere fremtidige numre af bladene Vagttårnet og Vågn op!

Men „Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse“. (Es. 59:1) Den 10. juni 2010 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en skelsættende dom der gik imod Rusland og var til fordel for Rigets interesser. I afgørelsen i denne sag, Jehovas Vidner i Moskva mod Rusland, hed det at opløsningen af og forbuddet mod Jehovas Vidners samfund i Moskva var imod loven og i strid med menneskets grundlæggende ret til at tænke, tro og tale som det vil. Opløsningen og forbuddet trådte i kraft i Moskva den 26. marts 2004 og har resulteret i tiltagende chikane og dårlig behandling. I denne dom hedder det udtrykkeligt at den russiske regering „er juridisk forpligtet . . . til at sætte en stopper for den overtrædelse Retten har konstateret, og så vidt muligt afhjælpe konsekvenserne“.

Denne utvetydige afgørelse omtaler i positive vendinger de ni sejre Jehovas Vidner har vundet ved Højesteret i Canada, Japan, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sydafrika og USA, samt otte tidligere tilfælde hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol selv har truffet afgørelser til fordel for Jehovas Vidner. Dermed har Menneskerettighedsdomstolen bekræftet at den fortsat står inde for afgørelserne i de tidligere sager. På grundlag af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og tidligere afgørelser fremførte retten at Jehovas Vidner ikke var skyldige i nogen af de anklager de russiske myndigheder havde rejst mod dem.

„Det ansøgende samfund, Jehovas Vidner, har eksisteret og fungeret legalt i Moskva gennem mere end tolv år, fra 1992 til 2004,“ konstaterede retten. „I hele den periode hvor det ansøgende samfund har eksisteret legalt, er hverken dets ældste eller de enkelte medlemmer blevet fundet skyldige i kriminelle eller administrative lovbrud eller nogen civil overtrædelse.“ Retten traf derfor den afgørelse at Jehovas Vidners rettigheder var blevet krænket, og, som den yderligere bemærkede: „Den indstævnede stat er juridisk forpligtet . . . til at vælge . . . hvilke forholdsregler der skal tages i deres indenrigspolitiske juridiske system for at gøre ende på de overtrædelser Retten har konstateret.“

Den 9. september 2010 ankede den russiske regering dommen til rettens Storkammer, uden tvivl som en forhalingstaktik for at udskyde ansvaret for at handle i overensstemmelse med dommen. Uanset om det er Jehovas vilje at sagen skal behandles af Storkammeret eller ikke, kan vi være sikre på at der fortsat vil blive aflagt et storslået vidnesbyrd.

Serbien

Efter en juridisk kamp der strakte sig over næsten fire år, indførte det serbiske ministerium for religiøse anliggender omsider „Jehovas Vidner — kristent trossamfund“ i Serbiens register over kirker og trossamfund. Indtil da havde ministeriet afslået tre ansøgninger om registrering, selvom der har været grupper af Internationale Bibelstudenter, som Jehovas Vidner engang hed, i området siden begyndelsen af 1920’erne. Men da den serbiske højesteret havde truffet to afgørelser i vores favør, blev vores anmodning om registrering imødekommet.

Før i tiden har modstandere — med mediernes hjælp — ofte forsøgt at skildre Jehovas Vidner som en farlig sekt. At vi nu er registreret som et lovligt, religiøst samfund, vil uden tvivl hjælpe oprigtige mennesker i Serbien til at forstå at Jehovas Vidner er gode borgere som respekterer loven og ikke udgør nogen trussel mod samfundet eller enkeltpersoner. Som det første positive resultat af registreringen kan vi nu importere bibelske publikationer og andet der benyttes i forbindelse med møder og forkyndelse, uden at betale told eller skat.

Slovenien

Den 27. november 2009 blev „Jehovas Vidner — kristent trossamfund“ indført i Republikken Sloveniens register over kirker og andre trossamfund. Lederen af regeringens kontor for trossamfund fortalte vores repræsentanter at ud af 40 religiøse organisationer og grupper i Slovenien var „Jehovas Vidner — kristent trossamfund“ det ottende der på ny blev registreret under den nye lov om trosfrihed. Registreringen betyder at heltidstjenere kan modtage visse ydelser som regeringen tilbyder alle der er heltidsbeskæftiget med religiøse anliggender.

Tyrkiet

Jehovas Vidner i Mersin havde benyttet deres rigssal i omkring 20 år. Men i august 2003 blev den forseglet af myndighederne på grund af overtrædelse af en byggezonelov. Brødrene forsøgte at løse problemet ved at appellere til forskellige retsinstanser, men den 30. december 2009 afviste Tyrkiets højesteret vores appel til fordel for Mersins guvernørkontor. Sagen er nu indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

BRODERKÆRLIGHED I HAITI

Den 12. januar 2010 blev Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og det omkringliggende område ødelagt af et voldsomt jordskælv. Hundredtusinder omkom, og mange flere blev hjemløse. Flere tusind Jehovas Vidner mistede deres hjem, og 154 omkom. Mange andre kom alvorligt til skade eller undslap med nød og næppe.

Acloque var hjemme da jordskælvet indtraf. Væggene gav efter, det væltede ned med mursten, og Acloque blev klemt fast mellem gulvet og det nedstyrtede loft. Han kom dog ikke alvorligt til skade, men begyndte at føle sig frem i mørket med hænderne. „Jeg kunne mærke siden af en vandspand,“ fortæller han. „Den var ikke til at flytte, men jeg kunne dyppe fingrene i vandet og føre nogle få dråber til mine læber. Jeg fandt også en løs sten at banke med i håb om at nogen blev opmærksom på min situation.“ Han begyndte at bede om hjælp og blev ved med at banke med stenen og vente.

„Jeg havde ikke noget ur og anede ikke hvad klokken var,“ siger Acloque. „I begyndelsen græd jeg og bad Jehova om at udfri mig. Men som tiden gik, ændrede mine bønner karakter. ’Jeg ved at du vil give mig en opstandelse,’ bad jeg. ’Men jeg er ung endnu! Hvis jeg ikke dør, kan jeg fortsætte med at tjene dig.’“

Acloque mærkede at hans liv langsomt ebbede ud, og til sidst havde han ikke engang kræfter til at banke med stenen. Så besvimede han.

Da Acloque kom til bevidsthed, forsøgte redningsfolk fra Jehovas Vidner at komme ind til ham. „Pludselig forsvandt betonen ved mit ben,“ fortæller han. „Jeg var klar over at det næste slag ville ramme mit knæ, så jeg rakte ud gennem åbningen i mørket og greb redningsmanden om armen.“ Inden længe var Acloque fri. Han havde ligget under ruinerne i fire dage.

OMGÅENDE NØDHJÆLP

Inden for 24 timer efter jordskælvet ankom den første læge der var et af Jehovas Vidner, fra afdelingskontoret i Den Dominikanske Republik. Han blev fulgt af en stadig strøm af læger, sygeplejersker og redningsfolk fra Jehovas Vidner, og desuden kom der nødhjælp. Et felthospital blev hurtigt rejst på afdelingskontorets grund, og her blev over 1000 personer, Jehovas Vidner og andre, behandlet.

Blandt patienterne var der to unge kvinder der begge havde mistet højre arm. „Ligesom alle andre ugifte patienter der mistede en arm eller et ben, var de bange for at de aldrig ville blive gift og få børn,“ fortæller Mylène, der arbejder som frivillig på afdelingskontoret. Mylène kontaktede derfor en søster hun kendte i Frankrig der som barn havde mistet en arm i en bilulykke, og bad hende om at opmuntre de to unge kvinder. Søsteren i Frankrig sendte en e-mail med billeder af sig selv sammen med sin mand og deres to dejlige børn. At se dem var til stor trøst for de to unge patienter, og de er nu ved at vænne sig til deres nye situation.

Foruden mad, tøj og medicin havde de overlevende et akut behov for husly. Frivillige Jehovas Vidner fra Haiti og andre lande tegnede og byggede mere end 1700 midlertidige boliger der gav ly for regnen og ydede en vis beskyttelse til de familier blandt Jehovas Vidner som havde mistet deres hjem. I juni begyndte nødhjælpsholdene at opføre midlertidige rigssale, og i juli udstedte myndighederne de første byggetilladelser til permanente rigssale.

FYSISK, FØLELSESMÆSSIG OG ÅNDELIG HELBREDELSE

I marts holdt en læge der er et af Jehovas Vidner og specialist i behandling af posttraumatisk stress, et møde med de ældste fra de 115 menigheder der var berørt af jordskælvet. Lægen gav de ældste nogle praktiske forslag til hvordan de kunne yde åndelig hjælp til de følelsesmæssigt traumatiserede medlemmer af deres menigheder. Derefter talte lægen under fire øjne med over 100 brødre og søstre som havde brug for særlig behandling.

Kort tid efter jordskælvet rejste David Splane fra Det Styrende Råd til Haiti for at trøste og opmuntre brødrene. Broder Splane, der taler fransk, holdt et foredrag ved et kredsstævne og mødtes med betelfamilien, missionærer og kredstilsynsmænd. De var alle dybt taknemmelige for hans kærlige medfølelse og Det Styrende Råds dybe omsorg.

Trods tilsyneladende uoverstigelige hindringer blev Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på kreol-haitiansk gjort færdig, trykt og sendt til afdelingskontoret. De nye bibler ankom få timer før de skulle udgives ved områdestævnet i juli. Gennem alle de hektiske begivenheder i 2010, fra den første nødhjælp blev ydet og til nu, har alle involverede set og mærket Jehovas konstante ledelse og støtte i småt og stort. Gang på gang viste de nødvendige forsyninger, transportmuligheder og hjælpere sig i det helt rigtige øjeblik og på måder der var for perfekte til at der kunne være tale om tilfældigheder. Som en erfaren missionær sagde: „Man skulle være der for at forstå hvor tydeligt man kunne se Jehovas hånd.“

INDVIELSER AF AFDELINGSKONTORER TIL ÆRE FOR GUD

Den 13. februar 2010 var en uforglemmelig dag for Jehovas Vidner på Salomonøerne. Stephen Lett, der er medlem af Det Styrende Råd, holdt indvielsesforedraget på det nye afdelingskontor. Blandt de 368 tilhørere var også det første lokale Jehovas vidne, Clement Fa’abasua. Måneden forinden var der blevet holdt åbent hus for alle der bor i nærheden af det nye afdelingskontor, og 273 fik en rundvisning. En af gæsterne, en arkitekt, skrev i den førende landsdækkende avis: „Alt i alt får hele [afdelings]kontoret topkarakter. Det er et eksempel for samfundet på Salomonøerne som viser hvad der kan udrettes her, uanset hvem brugeren af bygningen er. Designeren, den internationale arbejdsstyrke og de nuværende administratorer må siges at have skabt en juvel i Paradis.“

Et mindeværdigt indvielsesprogram blev holdt på afdelingskontoret i Estland lørdag den 3. april 2010. De 438 tilhørere glædede sig over programmet, der omfattede et indvielsesforedrag holdt af Christian Muntean fra afdelingskontoret i Grækenland. Brødrene havde af det lokale vandværk købt en toetages ejendom på en grund der støder op til afdelingskontoret. Den ombyggede ejendom rummer en ny audio-videoafdeling samt et klasseværelse til brug for skoler, som for eksempel Bibelskolen for Ugifte Brødre.

Afdelingskontoret i nabolandet Letland blev indviet den 10. april 2010. Efter at den gode nyhed første gang blev forkyndt i Letland i 1918, blev vores arbejde mødt med stærk modstand gennem årtier. Nu går det imidlertid rigtig godt med forkyndelsen i Letland, og 248 delegerede fra ni lande hørte sammen med de lokale brødre og søstre Christian Muntean holde indvielsesforedraget.

Lørdag den 8. maj 2010 glædede mere end 2200 sig over at høre Gerrit Lösch fra Det Styrende Råd holde indvielsesforedraget på afdelingskontoret i Paraguay. Her er der blevet opført en beboelsesbygning med 32 værelser og et nyt kontorkompleks, og den gamle beboelsesbygning er blevet istandsat og ombygget. Desuden har man bygget en 40.000 liters underjordisk vandbeholder. De lokale myndigheder har fra første færd været yderst tilfredse med kvaliteten af det arbejde der blev udført af de udenlandske og lokale frivillige. En embedsmand nævnte at der har været mange problemer med andre religiøse bygninger, men at Jehovas Vidner har ry for at gøre alt efter bogen. Det betød at det ikke var vanskeligt at få byggetilladelser til opførelsen af afdelingskontoret.

På afdelingskontoret i Papua Ny Guinea samledes næsten 500 brødre og søstre fra 12 lande den 29. maj 2010 for at høre Winston Payne fra det australske afdelingskontor holde indvielsesforedraget. Det udvidede afdelingskontor omfatter en fireetages bygning med værelser, spisesal, køkken og vaskeri, en bygning med en rigssal, og et rummeligt oversættelseskontor. Blandt tilhørerne var en gruppe forkyndere der havde vandret i seks dage over forrevne bjerge for at være med ved indvielsen. Gruppen var klædt i traditionelle Orokaiva-dragter og bød de andre gæster velkommen med dans og sang. Med tårer i øjnene gav en ældre søster udtryk for manges følelser da hun sagde: „I dag føler jeg det som om jeg allerede er i Paradis!“

’BÆR MEGEN FRUGT’

Der er ingen tvivl om at Jehovas Vidners forenede indsats fortsat er til ære for Gud. „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt og viser at I er mine disciple,“ sagde Jesus. (Joh. 15:8) Med Jehovas velsignelse og kærlige ledelse vil de bestræbe sig for at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens [de] fortsat bærer frugt i enhver god gerning og vokser i den nøjagtige kundskab om Gud, idet [de] gøres stærke med al kraft, svarende til hans herligheds vælde, så [de] fuldt ud kan holde ud og være langmodige med glæde“. — Kol. 1:10, 11.

[Illustration på side 8]

Natsue begyndte at studere Bibelen igen

[Illustrationer på side 11]

Researcherne sørger omhyggeligt for at få oplysninger bekræftet

[Illustration på side 13]

Korea

[Illustration på side 14]

Mexico

[Illustrationer på side 14]

Sydafrika

[Illustration på side 15]

Stephen Lett ved et af de internationale stævner på Hawaii

[Illustration på side 22]

Dmitry Smyk

[Illustration på side 25]

Evangelos Delis

[Illustration på side 25]

Det certifikat der blev udstedt af Justitsministeriet

[Illustration på side 33]

Læger og sygeplejersker der er Jehovas Vidner, ankom kort tid efter jordskælvet

[Illustration på side 33]

Jehovas Vidner fra Haiti og udlandet tegnede og opførte over 1700 midlertidige boliger

[Illustration på side 34]

„Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter“ udkom på kreol-haitiansk

[Illustration på side 36]

Udvidelsen af afdelingskontoret i Estland

[Illustration på side 37]

Afdelingskontoret i Paraguay

[Illustrationer på side 37]

Winston Payne holdt indvielsesforedraget på afdelingskontoret i Papua Ny Guinea