22 Men Hanna tog ikke med.+ Hun sagde til sin mand: “Så snart drengen er vænnet fra, vil jeg komme med ham; så skal han træde frem for Jehova og blive dér fremover.”+
22 men Hanna drog ikke med op,+ for hun sagde til sin mand: „Så snart drengen bliver vænnet fra,+ vil jeg komme med ham, og han skal fremstilles for Jehovas ansigt, og han skal bo der for stedse.“+