28:1

sabbatten: Bogst.: “sabbatter”. I dette vers forekommer flertalsformen af det græske ord sabbaton to gange. Første gang det bruges, henviser det til en sabbatsdag, den syvende dag i ugen, og er gengivet med “sabbatten”. Anden gang det bruges, henviser det til en periode på syv dage og gengives med i ugen. Sabbatsdagen (den 15. nisan) endte ved solnedgang. Selvom nogle har fået den opfattelse at der i Matthæus’ beretning er tale om et tidspunkt omkring tusmørke “efter sabbatten”, kan man ud fra de andre evangelieberetninger tydeligt se at kvinderne kom ud for at se til gravstedet “tidligt” om morgenen den 16. nisan “efter at solen var stået op”. – Mr 16:1, 2; Lu 24:1; Joh 20:1; se også Ordforklaring og Tillæg B12.

den første dag i ugen: Dvs. den 16. nisan. For jøderne var dagen umiddelbart efter sabbatten den første dag i ugen.

den anden Maria: Se studienote til Mt 27:61.