15:25

den tredje time: Omkring kl. 9 om morgenen. Det kunne se ud som om der er en uoverensstemmelse mellem denne beretning og Joh 19:14-16, der siger at det var “omkring den sjette time” at Pilatus udleverede Jesus for at han kunne blive henrettet. Selvom Bibelen ikke giver en præcis forklaring på forskellen, er der nogle faktorer man kan overveje: Generelt nævner evangelieberetningerne de samme tidspunkter for det der skete den sidste dag Jesus var på jorden. Alle fire beretninger nævner at præsterne og de ældste mødtes efter daggry og førte Jesus afsted til den romerske statholder Pontius Pilatus. (Mt 27:1, 2; Mr 15:1; Lu 22:66 – 23:1; Joh 18:28) Matthæus, Markus og Lukas beretter alle at da Jesus hang på pælen, blev der mørkt i hele landet “fra den sjette time til den niende time”. (Mt 27:45, 46; Mr 15:33, 34; Lu 23:44) Hvornår man siger at Jesus blev henrettet, kan også være påvirket af at nogle regner piskningen for at være en del af henrettelsesprocessen. Nogle gange var piskningen så voldsom at ofret døde. I Jesus’ tilfælde var den så hård at det var nødvendigt at få en anden til at bære torturpælen for ham det sidste stykke vej. (Lu 23:26; Joh 19:17) Hvis piskningen blev betragtet som begyndelsen på henrettelsesprocessen, ville der være gået noget tid inden Jesus blev naglet til torturpælen. Dette støttes af at Mt 27:26 og Mr 15:15 nævner piskningen og pælfæstelsen sammen. Forskellige personer kunne altså angive forskellige tidspunkter for henrettelsen, afhængigt af hvornår de anså processen for at være begyndt. Det kan måske forklare Pilatus’ overraskelse da han hørte at Jesus døde så hurtigt efter at han var blevet naglet til pælen, for han har måske betragtet det som om henrettelsen lige var begyndt. (Mr 15:44) Dertil kommer at bibelskribenterne ofte opdelte dagen i fire perioder på tre timer hver, ligesom man gjorde med natten. Denne opdeling af dagen forklarer hvorfor der ofte nævnes noget om den tredje, sjette og niende time – regnet fra solopgang, som var ca. kl. 6. (Mt 20:1-5; Joh 4:6; ApG 2:15; 3:1; 10:3, 9, 30) Generelt havde folk heller ikke mulighed for præcist at vide hvad klokken var, så ofte blev et tidspunkt angivet med et “omkring”, som vi ser det i Joh 19:14. (Mt 27:46; Lu 23:44; Joh 4:6; ApG 10:3, 9) Altså: Markus kan have taget både piskningen og pælfæstelsen med i sin tidsangivelse, mens Johannes har taget udgangspunkt i hvornår selve pælfæstelsen skete. Begge skribenter kan have rundet op eller ned og angivet den nærmeste tretimers periode, og desuden brugte Johannes ordet “omkring” i sin beskrivelse. Disse faktorer kan forklare hvorfor de to beretninger angiver forskellige tidspunkter. At Johannes angiver et tidspunkt der ser ud til at være forskelligt fra det Markus skriver, viser i øvrigt også at han ikke bare skrev af fra Markus’ beretning, der var nedskrevet flere årtier tidligere.