-
Lukas 5:16Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
16 Alligevel gik han ofte ud til øde steder for at bede.
-
-
Lukas – Studienoter, kapitel 5Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
gik han ofte ud til øde steder for at bede: Dette er et af flere tilfælde hvor det kun er Lukas der nævner at Jesus brugte tid på bøn. (Se studienoter til Lu 3:21; 9:28). Den form de græske udsagnsord står i her i verset, indeholder tanken om at Jesus regelmæssigt bad til Gud. Det græske ord der er gengivet med “øde steder” (eremos), betegner ofte en ørken eller en ødemark, men generelt kan det også betyde et sted der er øde eller forladt. (Mt 14:13; Mr 1:45; 6:31; Lu 4:42; 8:29) Jesus var ikke en der isolerede sig, han kunne godt lide at være sammen med andre. (Mt 9:35, 36; Lu 8:1; 19:7-10; Joh 11:5) Alligevel satte han tid af til at være alene fordi han elskede at være i selskab med sin Far mere end alt andet. Han ville være alene sammen med Jehova så han frit kunne tale til ham i bøn. – Mt 14:23; Mr 1:35.
-