1:45

Nathanael: Kommer af det hebraiske navn der betyder “Gud har givet”. Sandsynligvis et andet navn for Bartholomæus, en af Jesus’ 12 apostle. (Mt 10:3) Bartholomæus, der betyder “søn af Tolmai”, var et patronym (dvs. et tilnavn dannet af farens navn). Der var ikke noget usædvanligt ved at Nathanael blev kaldt Bartholomæus, eller søn af Tolmai, for en anden mand blev blot kaldt Bartimæus, dvs. Timæus’ søn. (Mr 10:46) Når Matthæus, Markus og Lukas omtaler Bartholomæus, nævner de ham sammen med Filip. Når Johannes omtaler Nathanael, forbinder han ham ligeledes med Filip, og det er endnu et vidnesbyrd om at Bartholomæus og Nathanael er en og samme person. (Mt 10:3; Mr 3:18; Lu 6:14; Joh 1:45, 46) Det var ikke ualmindeligt at en person var kendt under mere end ét navn. – Joh 1:42.

Moses ... i Loven, og ... profeterne: Denne ordlyd leder tankerne hen på udtrykket “Loven og Profeterne”, der forekommer mange gange og i forskellige versioner i evangelierne. (Mt 5:17; 7:12; 11:13; 22:40; Lu 16:16) Her henviser “Loven” til de fem Mosebøger i Bibelen, og “profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Når de to udtryk nævnes sammen, kan det betegne alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. De disciple der nævnes her, undersøgte tydeligvis ivrigt De Hebraiske Skrifter, og Filip kan have genkaldt sig passager som dem vi finder i 1Mo 3:15; 22:18; 49:10; 5Mo 18:18; Esa 9:6, 7; 11:1; Jer 33:15; Eze 34:23; Mik 5:2; Zak 6:12 og Mal 3:1. Faktisk er der flere bibelvers der indikerer at alle De Hebraiske Skrifter vidner om Jesus. – Lu 24:27, 44; Joh 5:39, 40; ApG 10:43; Åb 19:10.