-
ApostelgerningerRegister til Vagttårnets publikationer 1930-1985
-
-
2:31 w80 1/2 23; w73 182; g73 22/12 18; w66 213; im 346-7; g66 8/8 21; w65 202, 225; w63 54; lg 97; w53 71; w52 32; w46 358; w44 166
-
-
Apostlenes Gerninger – Studienoter, kapitel 2Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
Graven: Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. – Se studienote til ApG 2:27 og Ordforklaring: “Graven”.
at hans krop ikke ville se forrådnelse: Jehova tillod ikke at Jesus’ fysiske krop gik i forrådnelse og blev til støv som Moses’ og Davids kroppe gjorde, mænd der blev brugt som forbilleder på Kristus. (5Mo 34:5, 6; ApG 2:27; 13:35, 36) For at Jesus kunne være “den sidste Adam” (1Kt 15:45) og “en dækkende løsesum” for alle mennesker (1Ti 2:5, 6; Mt 20:28), måtte hans fysiske krop være en rigtig menneskekrop; og den måtte være fuldkommen, for den skulle frembæres for Jehova Gud som den løsesum der skulle tilbagekøbe det Adam havde mistet. (He 9:14; 1Pe 1:18, 19) Ingen af Adams ufuldkomne efterkommere kunne tilvejebringe den nødvendige løsesum. (Sl 49:7-9) Derfor blev Jesus ikke undfanget på naturlig vis. Derimod, som han sagde til sin Far, sandsynligvis da han fremstillede sig til dåb: “Du [Jehova] gav mig en krop”, dvs. Jesus’ fuldkomne menneskekrop der skulle bringes som et offer. (He 10:5) Da disciplene gik ud til Jesus’ grav, opdagede de at Jesus’ lig var forsvundet, og de fandt kun de klæder hans lig havde været svøbt i. Jehova fjernede åbenbart sin elskede Søns fysiske krop før den gik i forrådnelse. – Lu 24:3-6; Joh 20:2-9.
-