4:36

søn: På hebraisk, aramæisk og græsk kan udtrykket “søn”, eller “sønner”, være en beskrivelse af en fremtrædende egenskab der karakteriserer en bestemt person, eller det der kendetegner en gruppe mennesker. For eksempel bliver de “tapre mænd”, eller modige krigere, der er omtalt i 5Mo 3:18, bogstaveligt kaldt “dygtigheds sønner”. I Job 1:3 betyder udtrykket “alle dem der boede i Østen” bogstaveligt “alle Østens sønner”. Og udtrykket “så forfærdeligt et menneske” i 1Sa 25:17 gengiver den bogstavelige betydning “en belialsøn”, dvs. “en søn af uduelighed”. I De Kristne Græske Skrifter bliver de der har en bestemt adfærd, eller som udviser nogle bestemte karaktertræk, omtalt som “Den Højestes sønner”, “lysets sønner og dagens sønner” og “de ulydige” (bogst.: “ulydighedens sønner”). – Lu 6:35; 1Ts 5:5; Ef 2:2.

trøstens søn: Eller “opmuntringens søn”. En oversættelse af tilnavnet Barnabas, som en af de disciple der hed Josef, fik. Josef var et almindeligt udbredt jødisk navn, så apostlene har måske givet ham tilnavnet Barnabas af praktiske grunde. (Se også ApG 1:23). Som det fremgår af studienoten til søn i dette vers, kan udtrykket være en beskrivelse af en fremtrædende egenskab der karakteriserer en bestemt person. Tilnavnet “trøstens søn” ser ud til at fremhæve Josefs særligt gode evne til at opmuntre og trøste andre. Lukas fortæller at Josef (Barnabas) blev sendt til menigheden i Antiokia i Syrien, hvor han “opmuntrede” sine trosfæller. (ApG 11:22, 23) Det græske udsagnsord der her er oversat med “opmuntrede” (parakaleo), er beslægtet med det græske ord for “trøst” (paraklesis) der anvendes i ApG 4:36. – Se studienote til søn i dette vers.