13:9

Saulus, også kaldet Paulus: Fra dette tidspunkt bliver Saulus omtalt som Paulus. Apostlen var født som hebræer og med romersk borgerret. (ApG 22:27, 28; Flp 3:5) Sandsynligvis havde han derfor allerede som barn både det hebraiske navn Saul, eller Saulus, og det romerske navn Paulus. Det var ikke ualmindeligt at jøder på den tid, især de der var bosat uden for Israel, havde to navne. (ApG 12:12; 13:1) Nogle af Paulus’ slægtninge havde ud over deres hebraiske navn også et romersk eller græsk navn. (Ro 16:7, 21) Som en “apostel for nationerne” havde Paulus fået til opgave at forkynde den gode nyhed for ikkejøder (Ro 11:13), og han valgte åbenbart at bruge sit romerske navn – måske fordi han mente at det var mere acceptabelt. (ApG 9:15; Ga 2:7, 8) Nogle har fremsat den tanke at han tog det romerske navn til ære for Sergius Paulus, men det virker ikke sandsynligt eftersom Paulus fortsat brugte navnet efter at han havde forladt Cypern. Andre mener at Paulus lod være med at bruge sit hebraiske navn fordi den græske udtale af det mindede om et græsk ord der betegnede en person (eller et dyr) der gik på en overlegen eller nonchalant måde. – Se studienote til ApG 7:58.

Paulus: I De Kristne Græske Skrifters grundtekst bruges navnet Paulos, fra det latinske Paulus, der betyder “lille”, 157 gange om apostlen Paulus og én gang om Cyperns prokonsul Sergius Paulus. – ApG 13:7.