15:17

så de mennesker der er tilbage, ivrigt kan søge Jehova: Som det fremgår af studienoten til ApG 15:15, citerede Jakob ordene i Am 9:11, 12. Dele af dette citat er dog formuleret anderledes end i de hebraiske tekster der er tilgængelige i dag. Nogle mener at årsagen kan være at Jakob citerede fra Septuaginta, en græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Men da Jakob omtalte Peter, brugte han den græske form af det hebraiske navn Simeon, hvilket tyder på at der måske blev talt hebraisk ved dette møde. (ApG 15:14) Hvis det er tilfældet, er en anden mulighed at Jakob citerede versene på hebraisk, men at Lukas nedskrev citatet ved at bruge ordlyden fra Septuaginta. Lukas, Jakob og andre bibelskribenter anvendte den fremgangsmåde når de citerede fra De Hebraiske Skrifter. Selvom citaterne fra Septuaginta afviger en lille smule fra den hebraiske tekst der er tilgængelig i dag, tillod Jehova bibelskribenterne at bruge denne oversættelse og gjorde derved de oversatte citater til en del af den inspirerede bibeltekst. (2Ti 3:16) Angående dette citat fra Am 9:12 er det værd at bemærke at der i Septuaginta står “de mennesker der er tilbage”, hvor der i de hebraiske håndskrifter vi kan læse i dag, står “resten af Edom”. Forskellen kan være kommet fordi ordet for “mennesker” på oldhebraisk minder meget om ordet for “Edom”. På samme måde er der lighed mellem ordene for “søge” og “besidde”. Nogle mener at den græske gengivelse af citatet fra Am 9:12 i Septuaginta var baseret på en hebraisk tekst der afviger fra de hebraiske tekster vi har i dag, men det vides ikke med sikkerhed. Uanset hvad indeholder både Septuaginta og den hebraiske masoretiske tekst grundtanken i Jakobs argument – begge tekster peger på at Amos forudsagde at ikkejøder skulle kaldes ved Jehovas navn.

Jehova: Jakob siger i ApG 15:14 at Simeon fortalte om “hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne”, og i vers 19 omtaler Jakob “nationerne som vender sig til Gud”. Her citerer Jakob fra Am 9:11, 12. I disse vers i den oprindelige hebraiske tekst forekommer Guds navn i udtrykket “siger Jehova”. Men i ApG 15:17 bruges det græske ord Kyrios (Herre) to gange og henviser begge gange til Jehova. Sammenhængen, teksten i De Hebraiske Skrifter samt brugen af ordet Kyrios i Septuaginta og i De Kristne Græske Skrifter viser at der er solidt grundlag for at bruge Guds navn begge steder hvor der står Kyrios i dette vers. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 15:17.

sammen med folk fra alle nationerne: Dvs. sammen med ikkejøder, eller hedninger. En ikkejøde der blev omskåret, ville ikke længere blive betragtet som en udlænding, men ville “blive som en indfødt i landet”, eller med andre ord som en jøde. (2Mo 12:48, 49) På Esters tid begyndte mange ikkejøder “at bekende sig som jøder”. (Est 8:17) Det er værd at bemærke at der i Est 8:17 i Septuaginta står at disse ikkejøder “lod sig omskære og blev jøder”. Profetien i Am 9:11, 12, som den gengives her i Apostlenes Gerninger, siger at “folk fra alle nationerne” (uomskårne ikkejøder) ville slutte sig til “de mennesker der er tilbage” af Israels hus (jøder og omskårne jødiske proselytter), og blive et “folk som kaldes med mit [Jehovas] navn”. På baggrund af den profeti konkluderede disciplene at folk fra nationerne der ikke var omskåret, ikke behøvede at blive det for at få Guds godkendelse.

folk som kaldes med mit navn: Eller “folk som mit navn er nævnt over”. Når israelitterne i De Hebraiske Skrifter blev kaldt med Jehovas navn, betød det at de var hans folk. (5Mo 28:10; 2Kr 7:14; Esa 43:7; 63:19; Da 9:19) Jehova knyttede også sit navn til Jerusalem og templet i byen og godkendte derved stedet som centret for den sande tilbedelse af ham. – 2Kg 21:4, 7

siger Jehova: I den oprindelige hebraiske tekst forekommer Guds navn skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH) i dette citat fra Am 9:12. – Se Tillæg C.

som gør disse ting [v. 18] der har været kendt fra gammel tid: Ifølge en anden udlægning af den græske tekst kan dette også oversættes med “som har gjort disse ting [v. 18] kendt fra gammel tid”.