20:7

at få et måltid: Bogst.: “at brække brød i stykker”. Brød var den vigtigste del af måltiderne i oldtidens Mellemøsten. Derfor blev udtrykket brugt om enhver form for måltid. Brødene var ofte flade og sprøde. I stedet for at bruge en kniv var det almindeligt at brække brødene i stykker før man spiste dem, hvilket Jesus for eksempel ofte gjorde. (Se studienote til Mt 14:19; se også Mt 15:36; Lu 24:30). Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, tog han et brød og brækkede det i stykker. Der lå ikke nogen symbolsk betydning bag det at Jesus brækkede brødet i stykker, for det var den almindelige måde at gøre det på. (Se studienote til Mt 26:26). Nogle hævder at når dette udtryk bruges bestemte steder i Apostlenes Gerninger, sigter det til en afholdelse af Herrens aftensmåltid. (ApG 2:42, 46; 20:7, 11) Men alle de gange Herrens aftensmåltid omtales, bliver både det at brække brød i stykker og det at drikke vin af et bæger nævnt. (Mt 26:26-28; Mr 14:22-25; Lu 22:19, 20; 1Kt 10:16-21; 11:23-26) De to handlinger har lige stor betydning. Så når der tales om at brække brød i stykker uden nogen omtale af at drikke vin, tales der ikke om Herrens aftensmåltid men om et almindeligt måltid. Der er heller ikke nogen indikationer af at Jesus ønskede at mindehøjtiden skulle holdes oftere end den højtid den erstattede, påsken, som kun blev afholdt én gang om året.