28:2

øboerne, der talte et fremmed sprog: Eller “lokalbefolkningen”. Nogle ældre bibeloversættelser gengiver det græske ord barbaros, der anvendes her, med “barbarer”. Gentagelsen af “bar bar” i dette græske ord ledte tanken hen på stammen, plapren eller uforståelig tale, og det var oprindeligt grækernes betegnelse for udlændinge der talte et andet sprog. Dengang havde det ikke betydningen “uciviliseret, primitiv, grusom”, og det udtrykte ikke nogen følelse af foragt. Ordet barbaros betegnede blot ikkegrækere til forskel fra grækere. Nogle jødiske skribenter, deriblandt Josefus, anerkendte at de blev betegnet med dette udtryk. (Jewish Antiquities, XIV, 187 [x, 1]; Mod Apion, I, 58 [11]) Romerne kaldte endda sig selv barbarer indtil de overtog den græske kultur. Udtrykket anvendes altså her om indbyggerne på Malta, der åbenbart talte deres eget sprog, sandsynligvis punisk, der slet ikke mindede om græsk. – Se studienote til Ro 1:14.

venlighed: Eller “menneskekærlighed”. Det græske ord filanthropia betyder bogstaveligt “kærlighed til mennesker”. En sådan venlighed kan indeholde tanken om oprigtig interesse for andre og det at vise gæstfrihed ved at sørge for at de har det de har behov for, og at de har det godt. Som man kan se her, kan mennesker vise denne egenskab endda før de lærer om Jehova, som er ophavet til venlighed. Vi finder et lignende eksempel i ApG 27:3, hvor det beslægtede ord filanthropos anvendes til at beskrive den måde officeren Julius behandlede Paulus på. I Tit 3:4 bliver det græske ord filanthropia brugt til at beskrive Jehovas følelser, og her er det gengivet med “kærlighed til menneskene”.