4:3

Jehova: I dette citat fra 1Mo 15:6 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C). Eksisterende græske håndskrifter bruger her ordet Theos (Gud), måske som følge af at ordet bruges i 1Mo 15:6 i afskrifter af Septuaginta. Det kan forklare hvorfor der i de fleste oversættelser står “Gud” her. Den originale hebraiske tekst som dette citat kommer fra, indeholder imidlertid tetragrammet, og derfor bruges Guds navn her i hovedteksten. Hele formuleringen i 1Mo 15:6 bliver også citeret i Ga 3:6 og Jak 2:23.

betragtet: Eller “regnet”. I Romerne, kapitel 4, forekommer det græske ord logizomai 11 gange og er blandt andet gengivet med “betragtet”, “erklæret”, “regner for”, “kræver til regnskab” (vers 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 22, 23, 24). Dette græske udsagnsord blev oprindeligt brugt om det at foretage beregninger, for eksempel ved regnskabsføring. Det kunne sigte til posteringer på enten debet- eller kreditsiden i et regnskab. På grund af sin tro og sine gerninger blev Abraham “betragtet [regnet] som retfærdig”. (Ro 4:20-22) Det betyder ikke at han eller de andre trofaste mænd og kvinder i førkristen tid ikke syndede. Det betyder derimod at Gud tog deres tro på hans løfter og deres anstrengelser for at følge hans bestemmelser med i sine beregninger. (1Mo 3:15; Sl 119:2, 3) Altså regnede Gud dem for at være skyldfri i sammenligning med resten af menneskeheden, der ikke havde noget forhold til ham. (Sl 32:1, 2; Ef 2:12) Trofaste tjenere som Abraham anerkendte selvfølgelig behovet for at blive løskøbt fra synd og ventede på at Gud ville gøre det når hans tid var inde. (Sl 49:7-9; He 9:26) Indtil da kunne Jehova på grund af deres tro have med disse ufuldkomne mennesker at gøre og velsigne dem uden at gå på akkord med sine fuldkomne normer for retfærdighed. – Sl 36:10.