8:1

Nu med hensyn til mad der er ofret til afguder: I det første århundrede e.v.t. bragte grækere og romere dyreofre til afguder. Dele af dyret blev anbragt på altret. Noget af dyret gik til præsterne, og noget af det kunne den der var kommet for at ofre, anvende til et måltid eller en fest. Men rester af kødet blev solgt på “et marked”. (1Kt 10:25) De kristne i Korinth havde skrevet til Paulus og spurgt om det var tilladt at spise den slags kød. (1Kt 7:1a) Under inspiration af den hellige ånd hjalp Paulus dem til at forstå at for modne kristne er “en afgud ingenting”. (1Kt 8:4) Dog frarådede han de kristne at gå ind i et afgudstempel for at spise kød. Hvis man spiste i et afgudstempel, kunne de der var åndeligt svage, få et forkert indtryk og tro at den kristne tilbad afguden. Det kunne blive en snublesten for nogle af disse svagere kristne, som måske endda kunne blive forledt til at spise kød under en ceremoni hvor der blev ofret til afguder. (1Kt 5:9, 10; 8:9, 10) Det ville være en direkte overtrædelse af det styrende råds afgørelse, som vi finder i ApG 15:28, 29. – Se studienoter til 1Kt 8:4; 10:25.