-
1. Korinther – Studienoter, kapitel 16Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
en dør til stor aktivitet: Det her er et af de tre steder hvor Paulus bruger ordet “dør” i overført betydning. (2Kt 2:12; Kol 4:3; se studienote til ApG 14:27). Den tjeneste Paulus udførte i Efesos, fik stor betydning for forkyndelsen i hele området. Han blev i Efesos i omkring tre år (ca. 52-55), og det førte blandt andet til at den gode nyhed om Riget blev udbredt i hele den romerske provins Asien. (ApG 19:10, 26; se Ordforklaring: “Asien”). Folk der boede i byerne Kolossæ, Laodikea og Hierapolis, der lå et stykke inde i landet i forhold til Efesos, hørte om den gode nyhed, og det til trods for at der ikke er noget der tyder på at Paulus nogensinde selv besøgte disse byer. Det er muligt at han sendte Epafras dertil for at sætte forkyndelsesarbejdet i gang. (Kol 4:12, 13) Det kristne budskab kan også være nået ud til byer som Filadelfia, Thyatira og Sardes i løbet af de år med stor aktivitet.
-