-
2. Korinther – Studienoter, kapitel 6Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
harmoni: Det græske ord der anvendes her, symfonesis, betyder bogstaveligt “samklang, samstemmen”. I bogstavelig forstand kan det sigte til den harmoni der dannes af musikinstrumenter. Et leksikon definerer ordet som “det at have fælles interesser”. Det indlysende svar på det første retoriske spørgsmål i dette vers er: “Der er selvfølgelig absolut ingen harmoni mellem Kristus og Satan.”
Beliar: Dette udtryk, der kun forekommer denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter, bliver brugt som en betegnelse for Satan. I nogle bibeloversættelser står der “Belial”, men i de græske håndskrifter er stavemåden Beliar. Det græske udtryk svarer til et hebraisk ord, belijaal, der betyder “uduelig; gemen”. Det bruges om tanker, ord og råd (5Mo 15:9, hvor udtrykket er oversat med “onde”; Sl 101:3; Na 1:11) og om situationer hvor man bliver ramt af noget “slemt” (Sl 41:8). Det bliver oftest brugt om uduelige og gemene mænd af værste slags – for eksempel dem der prøvede få Jehovas folk til at tilbede andre guder. (5Mo 13:13) Dette udtryk bliver også brugt i flere andre vers til at beskrive onde mænd. (Dom 19:22-27; 20:13; 1Sa 25:17, 25; 2Sa 20:1; 22:5; 1Kg 21:10, 13) I det første århundrede blev Beliar brugt som en betegnelse for Satan. I den syriske Peshitta står der “Satan” her i 2Kt 6:15. Paulus bruger som regel navnet Satan om Guds modstander (Ro 16:20; 2Kt 2:11), men han gør også brug af betegnelser som “Djævelen” (Ef 6:11; 1Ti 3:6), “den onde” (2Ts 3:3) og “denne verdens gud” (2Kt 4:4).
hvad har en troende tilfælles med en ikketroende?: Eller “hvad del har en troende med en ikketroende?” Det græske ord meris, der betyder “portion; andel”, bliver brugt i en lignende forstand i ApG 8:21 i sætningen: “Du har slet ikke noget med det her at gøre.”
en troende: Eller “en trofast”. Det græske ord pistos kan betegne en der viser tillid til, eller tro på, nogen eller noget, dvs. en person der er troende. Men det samme ord kan også sigte til en person som andre kan have tillid til og stole på, en man kan regne med. I nogle sammenhænge, som i tilfældet her, er begge betydninger mulige.
-