-
Galaterne – Studienoter, kapitel 2Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
Ikke engang Titus ... blev tvunget til at blive omskåret: Da spørgsmålet om omskærelse opstod i Antiokia (ca. år 49 e.v.t.), fulgtes Titus med Paulus og Barnabas til Jerusalem. (ApG 15:1, 2; Ga 2:1) Han var “græker”, en uomskåret ikkejøde. (Se studienote til græker i dette vers). Det at Paulus brugte udsagnsordet ‘at tvinge’ i dette vers, kan betyde at nogle af judaisterne, eller kristne der talte for at man skulle følge de jødiske læresætninger og skikke, prøvede at presse Titus til at blive omskåret. Men ved mødet i Jerusalem afgjorde apostlene og de ældste at ikkejødiske kristne ikke behøvede at blive omskåret. (ApG 15:23-29) Paulus henviser til Titus’ eksempel fordi det understreger hans argument for at de der omvendte sig til kristendommen, ikke var under Moseloven. Titus forkyndte primært for ikkejøder, så det at han ikke var omskåret, skabte ikke problemer. (2Kt 8:6; 2Ti 4:10; Tit 1:4, 5) Men det var en anden situation med Timotheus, som blev omskåret. – Se studienote til ApG 16:3.
græker: Titus bliver kaldt græker (Hellen). Det kan betyde at han var af græsk afstamning. Men nogle forfattere i det første århundrede brugte flertalsformen (Hellenes) om nogle der ikke var grækere, men som talte græsk og havde antaget græsk kultur. Det er muligt at Titus var græker i denne bredere forstand. – Se studienote til Ro 1:16.
-