6:16

der følger denne rettesnor: Det græske ord der er brugt her (kanon), kommer af det hebraiske ord for “rørkæp” (qaneh). En rørkæp, eller en stok, blev brugt som måleredskab. (Eze 40:5) Paulus anvender udtrykket i overført betydning til at beskrive ‘den rettesnor’ som de der tilhører “Guds Israel”, skulle måle deres handlinger efter. Hvis de viste tro på den ufortjente godhed der kom til udtryk gennem Kristus, og levede i overensstemmelse med den, kunne de glæde sig over en “fred og barmhjertighed” som det aldrig før havde været muligt for ufuldkomne mennesker at opnå. – Ga 3:24, 25; se også Ordforklaring: “Kanon (Bibelens kanon)”.

Guds Israel: Dette udtryk, som vi kun finder én gang i Bibelen, henviser til det åndelige Israel og ikke til de biologiske efterkommere af Jakob, hvis navn blev ændret til Israel. (1Mo 32:22-28) Det foregående vers (Ga 6:15) viser at det ikke er et krav at være omskåret for at høre til “Guds Israel”. Profeten Hoseas forudsagde at Gud ville vise godhed mod et folk der også omfattede ikkejøder. Gud sagde: “Jeg vil sige til dem der ikke er mit folk: ‘I er mit folk.’” (Ho 2:23; Ro 9:22-25) Gud forkastede det bogstavelige Israel (ApG 1:13-15; 2:41; 4:4), og det var “kun en rest” af jøderne og proselytterne der blev en del af det åndelige Israel (Esa 10:21, 22; Ro 9:27). Paulus skrev senere til romerne: “Det er nemlig ikke alle som stammer fra Israel, der i virkeligheden er ‘Israel’.” – Ro 9:6; se også studienoter til ApG 15:14; Ro 2:29; 9:27; 11:26.

Israel: Betyder “en der kæmper med (holder fast ved) Gud” eller “Gud kæmper”. Jakob fik dette navn efter at han havde kæmpet med en engel for at få en velsignelse. I modsætning til Esau værdsatte Jakob det der er helligt, og han var villig til at kæmpe af alle kræfter for at opnå Guds velvilje. (1Mo 32:22-28; He 12:16) De der hører til “Guds Israel”, efterligner Jakob ved at have den samme stærke tro og holde fast ved det der har med Guds vilje at gøre. – Se studienote til Guds Israel i dette vers.