1:12

jeg skammer mig ikke: Paulus forstår at han lige nu gennemgår lidelser på grund af sin opgave som forkynder, apostel og lærer. (2Ti 1:11) Hans forfølgere har måske forsøgt at gøre ham skamfuld eller bange for at gøre ham tavs. Men ligesom Jesus, der “udholdt … smerten på en torturpæl og foragtede den skam der var forbundet med det”, var Paulus ikke flov over at blive forfulgt og fængslet for at gøre Jehovas vilje. (He 12:2) Han ønskede heller ikke at Timotheus og andre kristne skulle skamme sig. – Se studienote til 2Ti 1:8; se også studienote til Mt 16:24.

for jeg kender den Gud jeg har fået tro på: Paulus kommer her med den primære grund til at han ikke skammer sig. Han har lært Jehova Gud at kende og fået et nært venskab med ham. (Se studienote til Ga 4:9). Paulus så enhver opgave fra sin kærlige Far som en ære.

det jeg har overgivet til ham: Bogst.: “mit depositum”. Paulus mente sikkert at han havde betroet Gud sit liv. Paulus skulle snart dø, men han var overbevist om at Jehova ville huske hans liv som en trofast tjener indtil den dag hvor han ville oprejse ham. (Ro 8:38, 39) Det græske udtryk for “depositum; overgive” er et juridisk udtryk for noget man giver en anden så han kan passe på det. (Et beslægtet udsagnsord bliver brugt i ApG 14:23 og 20:32 om mennesker der er blevet overgivet til Jehova Gud). Nogle oversættelser siger at det der er blevet “overgivet” i 2Ti 1:12, er noget Paulus er blevet påbudt at beskytte. (Se også 1Ti 6:20 og 2Ti 1:14, hvor Paulus opfordrer Timotheus til at værne om det han har fået betroet). Men sammenhængen indikerer at det der omtales her, er noget Jehova har fået “overgivet” og beskytter.