-
2. Timotheus – Studienoter, kapitel 3Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
de vil ikke blive ved med at have fremgang: Paulus havde advaret tilsynsmændene i Efesos om at der ville fremstå falske lærere. (ApG 20:29, 30) Det så ud til at det var lykkedes de her onde mænd at fordærve og skabe splittelser i menigheden. De trofaste kristne har uden tvivl været foruroligede over det. Men Paulus forsikrer Timotheus om at deres “fremgang” ville være begrænset. Det gør han ved at sammenligne de falske lærere med Jannes og Jambres, der modarbejdede Moses og måske førte an blandt de præster der praktiserede magi i Egypten. (Se studienote til 2Ti 3:8). Beretningen i 2Mo viser at præsterne var i stand til at efterligne de første af Moses’ mirakler. Men fra og med den tredje plage kunne de ikke længere kopiere de plager Jehova sendte over Egypten, eller beskytte sig selv mod dem. – 2Mo 8:16-19; 9:10, 11.
det vil blive helt tydeligt for alle hvor tåbelige de er: Paulus forsikrer Timotheus om at de falske lærere ville blive udstillet for deres tåbelighed. Det ville gå dem ligesom Jannes og Jambres, som Paulus lige har omtalt. I deres tilfælde blev det helt tydeligt for alle hvor tåbeligt det var af dem at modarbejde Jehova.
-