-
2. Timotheus – Studienoter, kapitel 4Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
ved at blive udgydt som et drikoffer: Ifølge Moseloven skulle drikofret bringes sammen med brændofret og kornofret. (3Mo 23:18, 37; 4Mo 15:2, 5, 10; 28:7) Et opslagsværk siger om drikofret: “Ligesom med brændofret blev det hele udgydt, og intet blev givet til præsten; hele drikken blev hældt ud.” Da Paulus skrev til filipperne, henviste han til det offer for at sige at han var villig til at give alt hvad han havde, både fysisk og følelsesmæssigt, for at støtte sine trosfæller. (Flp 2:17 og studienote) Her bruger han samme udtryk, denne gang om sin nært forestående død.
min befrielse: Paulus anså sin død som en trofast, salvet tjener for Gud som en “befrielse” fordi han vidste at det ville bane vej for en fremtidig opstandelse i Kristus’ “himmelske rige”. (2Ti 4:18; se også studienote til 2Ti 4:8). Paulus havde tidligere skrevet noget lignende i sit brev til filipperne: “Jeg ønsker virkelig at blive befriet og at være sammen med Kristus.” (Flp 1:23 og studienote) Sandsynligvis kunne Timotheus huske det udtryk, for han var sammen med Paulus i Rom da han skrev det brev. – Flp 1:1; 2:19.
-