-
Titus 1:1Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
1 Fra Paulus, en træl for Gud og en apostel for Jesus Kristus – en træl og apostel hvis tro er i harmoni med den tro som Guds udvalgte har, og med den nøjagtige kundskab om sandheden der bygger på gudhengivenhed
-
-
Titus – Studienoter, kapitel 1Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
Fra Paulus: Paulus’ indledning, som fortsætter til og med vers 4, er skrevet i en stil der var almindelig i breve på den tid. I sådan nogle breve stod der som regel hvem brevet var fra, hvem det var stilet til, og en hilsen. (Tit 1:4) I det her brev er Paulus’ indledning usædvanlig lang (på græsk er det én lang sætning fra vers 1 til vers 4). Paulus nævner sig selv og fortæller at han er udnævnt som apostel og forkynder. Selvom Paulus stiler brevet direkte til sin medarbejder Titus, kan han have brugt en længere, mere formel indledning fordi han tænkte at brevet også skulle læses af andre. – Se studienote til Tit 3:15; se også studienote til Ro 1:1.
en træl for Gud: Udtrykket her er ikke ment i negativ forstand selvom en træl havde den laveste position i samfundet. (Se studienote til 1Ts 1:9). Faktisk betragtede Paulus det som en ære at være træl for den højeste Gud og hans Søn. (Se studienote til Ro 1:1). Jesus’ halvbror Jakob brugte et lignende udtryk da han beskrev sig selv som “en træl for Gud og Herren Jesus Kristus”. (Jak 1:1; se også 1Pe 2:16; Åb 7:3). Og da Maria fik en opgave af Jehovas engel, svarede hun: “Se! Jeg er Jehovas tjener!” – Se studienote til Lu 1:38.
en apostel: Se studienote til Ro 1:1.
den nøjagtige kundskab om sandheden: Paulus kæder her nøjagtig kundskab sammen med gudhengivenhed og håb. – Tit 1:2; 2:11, 12; se studienote til Ef 4:13 for at få en nærmere forklaring af det græske udtryk der er oversat med “nøjagtige kundskab”.
gudhengivenhed: Se studienote til 1Ti 4:7.
-