Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
Meddelelse
Nyt sprog tilgængeligt: Sakalava
  • I dag

Tirsdag den 17. marts

“Jeg ønsker ikke nogens død,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova. “Vend derfor om og bevar livet.” – Ezek. 18:32.

Jehova ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han vil så gerne have at de der har begået alvorlige synder, får et godt forhold til ham igen. (2. Kor. 5:20) Det er derfor han op gennem tiden gentagne gange har tilskyndet sit folk – og enkeltpersoner – til at ændre indstilling og vende tilbage til ham. Menighedens ældste i dag har det store privilegie at samarbejde med Jehova om at hjælpe dem der er kommet væk fra ham, til at angre og vende om. (Rom. 2:4; 1. Kor. 3:9) Der er utroligt stor glæde i himlen når nogen angrer og vender om. Vores kærlige Far, Jehova, bliver dybt berørt hver eneste gang et af hans får der er blevet væk, vender tilbage til menigheden. Der er ingen tvivl om at vores kærlighed til Jehova bliver endnu større når vi mediterer over hans ufortjente godhed og hans store barmhjertighed og medfølelse. – Luk. 1:78. w24.08 31 § 16-17

Undersøg Skrifterne hver dag – 2026

Onsdag den 18. marts

Jesus vidste at de ville prøve at tvinge ham til at gå med dem så de kunne gøre ham til konge, så han trak sig igen tilbage til bjerget helt alene. – Joh. 6:14, 15.

Hvis Jesus havde ladet folket gøre ham til konge, ville han helt automatisk blive indblandet i politik og komme til at støtte jøderne i deres forsøg på at frigøre sig fra romernes styre. Så Jesus “trak sig ... tilbage til bjerget helt alene”. Uanset hvor meget andre pressede ham, nægtede han at blive involveret i politik. Det er virkelig noget vi kan lære af! Det er nok ikke sandsynligt at andre vil bede os om mirakuløst at sørge for en masse brød eller at helbrede syge. Og de vil sikkert heller ikke forsøge at gøre os til konge eller hersker. Men måske forsøger de at få os til at stemme eller støtte en de mener kan gøre verden til et bedre sted. Vi er ikke i tvivl om hvad Jesus’ holdning var. Han nægtede at gå ind i politik og sagde endda på et tidspunkt: “Mit rige er ikke en del af denne verden.” (Joh. 17:14; 18:36) I dag efterligner vi Jesus’ tankegang og handlinger ved at være helt loyale mod Guds rige. Vi fortæller andre om det og beder om at det snart må komme. – Matt. 6:10. w24.12 3-4 § 5-6

Undersøg Skrifterne hver dag – 2026

Torsdag den 19. marts

Den der tager imod mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske ham og vise mig tydeligt for ham. – Joh. 14:21.

Mens du studerer, så vær på udkig efter hvordan du kan anvende det du lærer, i praksis. For eksempel kan du efterligne Jehovas retfærdighed ved ikke at gøre forskel på nogen. Du kan efterligne Jesus’ kærlighed til sin Far og mennesker ved at være villig til at gøre det Jehova ønsker af dig, og give af dig selv til gavn for andre, også selvom det nogle gange kan være forbundet med nogle vanskeligheder. Derudover kan du efterligne Jesus ved at forkynde for andre så de også kan få mulighed for at tage imod den fantastiske gave løskøbelsen er. I takt med at vores forståelse og værdsættelse af løskøbelsen bliver større, vil vores kærlighed til Jehova og Jesus vokse. Og de vil også komme til at elske os endnu højere. (Jak. 4:8) Så lad os gøre god brug af alt det Jehova har givet os, så vi kan blive ved med at lære om løskøbelsen. w25.01 25 § 16-17

Undersøg Skrifterne hver dag – 2026
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del