Verdensordning
En gengivelse af det græske ord aion når der er tale om de særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder; en tingenes ordning. Bibelen bruger udtrykket “verdensordning” eller “denne verden” når der er tale om de fremherskende tilstande i verden generelt og om verdens måde at leve på. (2Ti 4:10) Gennem Lovpagten indførte Gud en ordning som man kunne kalde den israelitiske eller jødiske ordning eller tidsalder. Ved at Jesus Kristus gav sit liv som en løsesum, blev han brugt af Gud til at indføre en anden ordning, en ordning der primært havde at gøre med menigheden af salvede kristne. Dette markerede begyndelsen på en ny tidsalder, der var kendetegnet af de virkeligheder som Lovpagten havde forudskildret. Når aion står i flertal, henviser det til tidsaldre, samfundsordninger eller tilstande der har eksisteret eller vil eksistere. – Mt 24:3; Mr 4:19; Ro 12:2; 1Kt 10:11.