Septuaginta

Den første oversættelse af De Hebraiske Skrifter til græsk, fremstillet til gavn for græsktalende jøder. Oversættelsen blev påbegyndt i Egypten i det tredje århundrede f.v.t. og blev fuldført i det efterfølgende århundrede.

Ifølge traditionen var der omkring 70 jødiske lærde der tog fat på projektet – og deraf udtrykket Septuaginta, der kommer af latin og betyder “70”. Denne oversættelse går almindeligvis under betegnelsen LXX, dvs. tallet 70 skrevet med romertal. I tidlige udgaver af Septuaginta forekommer enten græske bogstaver eller de fire hebraiske tegn der udgør tetragrammet (JHWH på dansk), som en gengivelse af Guds navn. Efter at oversættelsen af den hebraiske kanon var fuldført, tilføjede man apokryfe skrifter til Septuaginta. Der er dog ingen vidnesbyrd om at kristne bibelskribenter anerkendte de apokryfe skrifter ved at citere fra dem, men til gengæld citerede de ofte fra de kanoniske bøger i Septuaginta. Desuden havde nogle af de kristne i det første århundrede en mirakuløs gave der satte dem i stand til at bedømme hvilke bøger i Bibelen der var inspireret. – 1Kt 12:4, 10.

I dag er Septuaginta stadig et vigtigt værktøj i forbindelse med studie og forståelse af De Hebraiske Skrifter, og den kaster lys over betydningen af uklare hebraiske og aramæiske udtryk.