Glæder og snarer i forbindelse med adspredelse og sammenkomster
„Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje.“ — PRÆDIKEREN 2:24
1. På hvilken måde hjælper Guds vejledning hans folk i forbindelse med selskabeligt samvær?
JEHOVAS TJENERE har mange fordele ved at følge hans vejledning. Dette gælder også i forbindelse med selskabeligt samvær. Hans vejledning hjælper kristne til ikke at gå til yderligheder i den ene eller den anden retning. Nogle religiøse mennesker, som har strenge regler for påklædning og adfærd, betragter næsten alle fornøjelser som syndige. På den anden side er der også mange som altid søger fornøjelser, også selv om disse er i modstrid med Jehovas love og principper. — Romerne 1:24-27; 13:13, 14; Efeserne 4:17-19.
2. Hvordan kom Guds syn på fornøjelser til udtryk på et tidligt tidspunkt?
2 Men hvad med Guds folk? Mange der begynder at studere Bibelen bliver overraskede når de lærer at Gud faktisk skabte mennesket med evnen til at nyde livet. Han gav vore første forældre et arbejde at udføre — men det var ikke hensigten at de skulle slide og slæbe som de fleste ufuldkomne mennesker har gjort. (1 Mosebog 1:28-30) Forestil dig de utallige måder hvorpå alle der bor i et jordisk paradis vil kunne finde glæde. Forestil dig den glæde det vil være at betragte de vilde dyr der ikke længere vil udgøre en trussel, og alle de forskellige husdyr man vil kunne omgås til daglig. For slet ikke at tale om den dejlige mad der kan tilberedes af „hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af“. — 1 Mosebog 2:9; Prædikeren 2:24.
3-5. (a) Hvilket formål bør adspredelser tjene? (b) Hvorfor kan vi være forvissede om at Gud ikke ønskede at israelitterne skulle afholde sig fra enhver form for adspredelse?
3 Alt dette kan i virkeligheden betragtes som adspredelser. I Paradiset vil hensigten med adspredelser være den samme som nu, nemlig at forfriske og give fornyede kræfter så man kan fortsætte med at udføre et produktivt arbejde. Når fornøjelser udretter dette er de gavnlige. Vil det sige at adspredelser har deres berettigelse i sande tilbederes liv, selv om de endnu ikke befinder sig i Paradiset? Ja. Insight on the Scriptures siger følgende om underholdning og adspredelser blandt Jehovas folk i fortiden:
4 „I den bibelske beretning gives der ikke nogen indgående skildring af israelitternes underholdning og adspredelse, men det fremgår dog klart at morskab blev betragtet som noget passende og ønskværdigt så længe den var i overensstemmelse med folkets religiøse principper. Den almindeligste form for underholdning bestod i musik, sang, dans, samtale og forskellige spil eller lege. Man satte stor pris på gåder og vanskelige spørgsmål. — Dom 14:12.“ — Bind 1, side 102.
5 Da David havde vundet en sejr spillede de hebraiske kvinder der fejrede begivenheden, på lut og tamburin. (1 Samuel 18:6, 7) Grundbetydningen af det hebraiske ord der beskriver kvinderne, sachaqʹ, er „le“, og nogle oversættelser kalder dem „kvinderne som morede sig“. (Byington, Rotherham, The New English Bible) Da arken blev flyttet siges der at „David og hele Israels hus fejrede begivenheden foran Jehova med alle slags instrumenter“. Davids hustru Mikal havde imidlertid ikke et afbalanceret syn på fornøjelser, for hun var imod at David deltog i festlighederne. (2 Samuel 6:5, 14-20) Gud forudsagde at de landflygtige israelitter ville tage del i lignende glædelige adspredelser når de vendte hjem fra Babylon. — Jeremias 30:18, 19; 31:4; jævnfør Salme 126:2.
6. Hvordan hjælper De Kristne Græske Skrifter os til at have det rette syn på fornøjelser?
6 Vi bør have et afbalanceret syn på fornøjelser. Det er for eksempel værd at huske at Jesus ikke var asket. Han tog sig tid til at deltage i festmåltider, som for eksempel ’det store selskab’ Levi holdt. Og da nogle selvretfærdige jøder kritiserede ham for at spise og drikke, afviste han deres indstilling og optræden. (Lukas 5:29-31; 7:33-36) Det er også værd at huske at Jesus overværede et bryllup og bidrog til festlighederne dér. (Johannes 2:1-10) Jesu halvbroder Judas nævner at de kristne havde „kærlighedsmåltider“, hvilket åbenbart var måltider hvor de fattige kunne glæde sig over et måltid mad og et behageligt samvær under afslappede former. — Judas 12.
Selskabeligt samvær på rette tid og sted
7. Hvordan viser Guds ord at det er nødvendigt med den rette balance i forbindelse med adspredelser?
7 I Prædikerens Bog 10:19 siges der i positive vendinger at „brød giver latter hos dem der arbejder, og vin gør livet frydefuldt“. Dette lyder ikke som om selskabelige sammenkomster altid er af det onde, vel? I den samme bog siges der imidlertid: „Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til at græde og en tid til at le; en tid til at holde klage og en tid til at danse omkring.“ (Prædikeren 3:1, 4) Bibelen fordømmer altså ikke passende sammenkomster, men den indeholder visse advarsler. Den råder os til at holde det selskabelige samvær på sin rette plads, så det ikke tager for meget af vores tid. Den advarer os også mod de faldgruber der alt for ofte er forbundet med store sammenkomster. — 2 Timoteus 3:4.
8, 9. Hvorfor bør den tid vi lever på og vor gudgivne opgave have indflydelse på vort valg af underholdning?
8 Vi har set at selv om de jøder der vendte tilbage fra Babylon havde meget hårdt arbejde at udføre, tog de sig også tid til at glæde sig og slappe af. Jeremias havde dog ved en tidligere lejlighed sagt at han ikke ville ’sidde i spasmagernes fortrolige kreds og juble af glæde’. (Jeremias 15:17) Gud havde givet ham til opgave at overbringe et budskab om en nært forestående straffedom. Det var altså ikke tiden for ham til at være munter.
9 I dag har kristne fået til opgave at udbringe et håbets budskab fra Gud samt at forkynde hans domme over Satans onde ordning. (Esajas 61:1-3; Apostelgerninger 17:30, 31) Det er derfor indlysende at vi ikke bør lade fornøjelser indtage førstepladsen i vores tilværelse. Dette kan illustreres med et billede: Det er almindeligt at krydre en ret mad med et drys salt eller et krydderi der fremhæver smagen. Men man tilsætter jo ikke så meget krydderi at det fuldstændig overdøver madens egen smag. I tråd med Jesu ord i Johannes 4:34 og Mattæus 6:33 bør vor hovedinteresse — selve ’maden’ — være at gøre Guds vilje. På den måde bliver fornøjelserne et krydderi i livet der forfrisker og giver nye kræfter. De tapper ikke én for energi så man bliver udmattet.
10. Hvorfor bør vi alle endnu en gang overveje hvor megen tid vi bruger på fornøjelser?
10 Men overvej engang følgende: Mon ikke de fleste mener at de bruger moderat med tid på fornøjelser? Hvis de var af en anden mening ville de sikkert have gjort nogle forandringer. Viser det ikke at vi hver især bør standse op og alvorligt og ærligt overveje hvilken plads fornøjelser faktisk indtager i vort liv? Er de lidt efter lidt begyndt at udgøre en ret betydningsfuld del af vor tilværelse? Tænder vi for eksempel automatisk for fjernsynet når vi kommer hjem? Er vi kommet i vane med hver uge at sætte megen tid til side til fornøjelser, for eksempel hver fredag og lørdag aften? Bliver vi nedslåede hvis vi må være hjemme en weekend fordi vi ikke har fået planlagt en eller anden form for adspredelse? To spørgsmål til: Opdager vi dagen efter en sammenkomst at vi er kommet så sent hjem eller har kørt så langt at vi er for udmattede til at deltage i den kristne forkyndelse eller yde vores arbejdsgiver en god dags arbejde? Hvis det fra tid til anden, eller måske ofte, er tilfældet, kan man da sige at vi har et afbalanceret syn på fornøjelser? — Jævnfør Ordsprogene 26:17-19.
11. Hvorfor er det godt at analysere hvori vore fritidsfornøjelser består?
11 Det kan også være godt for os at overveje hvori vores fritidsfornøjelser består. Blot det at vi er Guds tjenere er ingen garanti for at de er passende. Apostelen Peter måtte skrive en formaning til nogle salvede kristne: „Det er nemlig nok at I i den tid der er gået har gjort nationernes vilje, da I vandrede i skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse.“ (1 Peter 4:3) Han beskyldte ikke med løftet pegefinger sine brødre for at efterligne verdens adfærd. Men det er alligevel vigtigt for kristne (dengang som nu) at være på vagt, for man kan meget let lade sig rive med af skadelig underholdning. — 1 Peter 1:2; 2:1; 4:7; 2 Peter 2:13.
Pas på snarerne
12. Hvilken snare bliver vi gjort opmærksomme på i Første Petersbrev 4:3?
12 Hvilke snarer bør vi være på vagt over for? Peter talte om „overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag“. En tysk bibelkommentator forklarer at de græske ord der her bruges „hovedsagelig anvendes om drikkeri ved en fest“. En professor fra Schweiz har skrevet at der her er tale om noget der dengang var skik og brug: „Beskrivelsen må hentyde til planlagte sammenkomster, ja måske endda til klubber hvor de omtalte skammelige handlinger fandt sted.“
13. Hvordan har det været en snare at der er blevet udskænket alkohol ved sammenkomster? (Esajas 5:11, 12)
13 For mange har det været en snare at der ved store sammenkomster er blevet skænket alkoholiske drikke. Dermed være ikke sagt at Bibelen forbyder mådeholden indtagelse af alkohol, for det gør den ikke. Det fremgår blandt andet af at Jesus frembragte vin ved en bryllupsfest i Kana. Der kan ikke være blevet drukket for meget, for Jesus ville have fulgt den bibelske vejledning om ikke at være blandt dem der drikker sig fulde i vin. (Ordsprogene 23:20, 21) Men læg mærke til følgende detalje: Skafferen sagde at ved andre fester blev den gode vin serveret først, ’og når folk blev berusede, den ringere vin’. (Johannes 2:10) Det var altså almindeligt at jøder blev berusede ved bryllupper hvor der var rigeligt med vin til alle.
14. Hvordan kan kristne værter være opmærksomme på at alkoholiske drikke kan udgøre en snare?
14 Derfor har nogle kristne værter besluttet at de kun vil servere vin, øl og andre alkoholiske drikke når de selv personligt kan kontrollere hvor meget deres gæster drikker. At servere store mængder alkohol ved et selskab der er større end værten selv kan overskue, som det nok har været tilfældet ved visse jødiske bryllupper, kan udgøre en fare. Måske er der nogen til stede som har kæmpet for at overvinde et spiritusproblem og som har vundet kampen. Det er ikke svært at forstå at fri adgang til alkohol kunne friste ham eller hende til at drikke for meget og dermed ødelægge festen for alle. En familiefader fra Tyskland der er tilsynsmand, har fortalt at hans familie glæder sig over at være sammen med trosfæller til selskabelige sammenkomster. Men han tilføjer at risikoen for at der opstår problemer er betydeligt større når der er let adgang til øl.
15. Hvordan sikrer man sig at der er det rette tilsyn med sammenkomster?
15 Ved brylluppet i Kana var der ’en leder af festen’. (Johannes 2:9, Moffatt) Dermed være ikke sagt at en familie der inviterer nogle få til en middag eller en sammenkomst derhjemme behøver at udnævne en til at lede festen. Familiens overhoved har selv ansvar for at føre tilsyn med festen. Men når flere er sammen, uanset om der kun er to familier til stede eller sammenkomsten er noget større, bør man i hvert fald ikke være i tvivl om hvem der har ansvaret for det der foregår. Mange forældre undersøger dette når deres søn eller datter bliver inviteret ud til en sammenkomst. De kontakter værten for at forvisse sig om at en voksen fører tilsyn med festen og at vedkommende er til stede indtil den er slut. Nogle kristne forældre har endog tilpasset deres egne planer så de selv har kunnet være med, sådan at der har været både ældre og unge til stede, til glæde for alle parter.
16. Hvad bør man tænke på i forbindelse med størrelsen af en sammenkomst?
16 Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Canada skriver: „Nogle ældste har forstået vejledningen om at begrænse størrelsen af sammenkomster sådan at store bryllupsreceptioner er i modstrid med denne vejledning. De har sluttet at når vi får vejledning om at holde vore selskabelige sammenkomster på et overskueligt niveau, vil det være forkert at have 200 eller 300 mennesker ved en bryllupsreception.“a I stedet for at lægge hovedvægten på hvor mange der er til stede, er det vigtigere at være opmærksom på om der føres det rette tilsyn med sammenkomsten, uanset hvor mange der er til stede. I betragtning af den mængde vin Jesus tilvejebragte ved brylluppet i Kana, må der have været et betragteligt antal gæster til stede, men der blev tydeligvis ført passende tilsyn med festen. Dette gjaldt åbenbart ikke alle fester, og når tilsynet svigtede kan det have været fordi der var for mange med. Jo større en sammenkomst er, jo mere kræver den af arrangøren, for hvis overblikket mangler er det lettere for nogle der er svage og tilbøjelige til at skeje ud, at dominere selskabet. Ved et selskab hvor der ikke føres tilsyn kan sådanne måske være skyld i at der bliver lagt op til tvivlsomme handlinger. — 1 Korinther 10:6-8.
17. Hvordan kan man vise den rette kristne balance når man planlægger en sammenkomst?
17 Det rette tilsyn med en sammenkomst begynder allerede ved planlægningen og forberedelserne. Man behøver ikke at udtænke en eller anden ekstraordinær ramme om festen for at gøre den enestående eller uforglemmelig, for eksempel ved at efterligne den verdslige skik med kostume- eller maskebal. Kunne du forestille dig at de trofaste israelitter i det forjættede land ville planlægge at holde en fest hvor alle gæsterne skulle klæde sig ud som hedningerne i Ægypten eller et andet land? Ville de planlægge at danse sensuelle danse eller spille vild musik der måske var populær blandt hedningerne? Ved Sinaj Bjerg faldt de i den snare at danse til musik som måske har været populær i Ægypten. Vi ved hvordan Gud og hans modne tjener Moses betragtede denne underholdning. (2 Mosebog 32:5, 6, 17-19) Værten eller den der fører tilsyn med en sammenkomst bør derfor overveje om der overhovedet skal være musik eller dans ved festen; i givet fald bør han forvisse sig om at begge dele er i overensstemmelse med de kristne principper. — 2 Korinther 6:3.
18, 19. Hvad viser dét at Jesus blev indbudt til et bryllup, og hvad kan vi lære heraf?
18 Vi bør desuden huske at ’Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet’. (Johannes 2:2) Nu kan man jo godt som familie eller enkeltperson besøge andre uden formel invitation — blot for at nyde et behageligt og opbyggende samvær. Men når det drejer sig om planlagte sammenkomster viser erfaringen at man bedst undgår problemer hvis man på forhånd beslutter hvem der skal inviteres. En ældste fra Tennessee i USA der har sønner og døtre som har taget heltidstjenesten op, understreger at dette er vigtigt. Før han og hans hustru tillod deres børn at komme til en sammenkomst hos andre, kontaktede han værten for at sikre sig at denne vidste hvem der ellers kom. Hans familie har været beskyttet mod de snarer der ofte er forbundet med sammenkomster hvor alle og enhver kan komme — uanset om det gælder en middag, en skovtur eller en eller anden form for sport, for eksempel boldspil.
19 Jesus frarådede i øvrigt at man kun inviterede en snæver kategori — slægtninge, gamle venner eller nogle som er på ens egen alder eller i samme økonomiske situation. (Lukas 14:12-14; jævnfør Jobs Bog 31:16-19; Apostelgerninger 20:7-9.) Hvis du omhyggeligt overvejer hvem det er du vil invitere, kan du lettere tage kristne i forskellige aldersgrupper og omstændigheder med. (Romerne 12:13; Hebræerne 13:2) Man vælger måske også at invitere nogle få der er åndeligt svage eller nye, sådan at de kan få gavn af samværet med modne kristne. — Ordsprogene 27:17.
Hold fornøjelser på deres rette plads
20, 21. Hvorfor har fornøjelser deres berettigelse i vores tilværelse?
20 Det er på sin plads at vi som et gudfrygtigt folk er opmærksomme på hvad vi lader os underholde af. Det er vigtigt at underholdningen er opbyggende og at vi har den rette balance med hensyn til den tid vi bruger på fornøjelser. (Efeserne 2:1-4; 5:15-20) Den inspirerede forfatter af Prædikerens Bog havde denne indstilling: „Jeg priste fryden, eftersom der ikke under solen er noget bedre for mennesket end at spise og drikke og fryde sig, og at dette ledsager det i dets møje de levedage som den sande Gud giver det under solen.“ (Prædikeren 8:15) Sunde fornøjelser kan virke forfriskende på os og være en modvægt mod alle de problemer og frustrationer der er så almindelige i den nuværende ordning.
21 En pionersøster fra Østrig skrev for eksempel til en gammel ven: „Forleden havde vi en dejlig udflugt. Vi var omkring 50 der tog ud til en lille sø i nærheden af Ferlach. Broder B —— kørte forrest i sin varevogn hvori han havde tre griller, foruden klapstole, borde, ja, endog et bordtennisbord. Vi nød det virkelig. En søster havde en harmonika med, så der blev sunget mange af Rigets sange. Brødrene, både unge og gamle, glædede sig over samværet.“ Søsteren havde dejlige minder fra en veltilrettelagt sammenkomst hvor ingen drak for meget eller gav sig af med skamløse gerninger. — Jakob 3:17, 18.
22. Hvilken advarsel bør vi altid have i tanke når vi planlægger eller deltager i en sammenkomst?
22 Paulus tilskyndede os til at være på vagt så vi ikke giver efter for vort ufuldkomne kød, ja end ikke planlægger noget der kunne betyde at vi blev udsat for fristelser. (Romerne 13:11-14) Dette gælder også i forbindelse med planlægning af sammenkomster. Når vi anvender Paulus’ vejledning i denne forbindelse vil det hjælpe os til at undgå snarer der har fået nogle til at lide åndeligt skibbrud. (Lukas 21:34-36; 1 Timoteus 1:19) Vi vil i stedet vælge sunde former for adspredelse som vil hjælpe os til at bevare et godt forhold til Gud. Derved vil adspredelser bringe os glæde og kunne betragtes som en af Guds gode gaver. — Prædikeren 5:18.
[Fodnote]
a Vagttårnet for 15. juli 1984 indeholdt en afbalanceret vejledning angående bryllupper og bryllupsfester. Et vordende brudepar, og de der skal hjælpe dem, vil have gavn af at gennemgå disse artikler før de tilrettelægger deres bryllup.
Hvad har vi lært?
◻ Hvilken afbalanceret holdning finder vi i Bibelen angående adspredelse og sammenkomster?
◻ Hvorfor bør vi være opmærksomme på arten og omfanget af de fornøjelser vi deltager i?
◻ Hvad kan en kristen vært gøre for at ingen udsættes for snarer?
◻ Hvad udretter sunde og afbalancerede former for adspredelse?
[Illustration på side 18]
En vært eller en leder af en sammenkomst har ansvaret for at gæsterne ikke udsættes for snarer