Unge spørger:

Hvorfor skal jeg leve uden mine forældre?

„Hvordan mit liv har været uden forældre? Det har været meget trist, men det er der flere grunde til. Det er meget svært at vokse op uden ens forældres omsorg og kærlighed.“ — Joaquín.

„Den vanskeligste tid var de dage hvor forældrene skulle møde på skolen og underskrive karakterbogen. Jeg følte mig meget nedtrykt og ensom. Indimellem har jeg det stadig sådan.“ — Abelina på 16.

EN AF vor tids tragedier er at millioner af børn og unge vokser op uden deres forældre. I østeuropæiske lande har tusinder af børn mistet deres forældre på grund af krig, og i Afrika har aids-epidemien skabt en lignende situation. Nogle børn er ganske enkelt blevet forladt af deres forældre. Familier er blevet adskilt som følge af krig eller naturkatastrofer.

Sådanne situationer var også almindelige på Bibelens tid. For eksempel bliver det forældreløse barns sørgelige lod gentagne gange omtalt i Bibelen. (Salme 94:6; Malakias 3:5) Krige og andre tragiske omstændigheder splittede også familier dengang. Bibelen fortæller om en lille pige som blev fjernet fra sine forældre da hun blev taget til fange af en aramaisk røverbande. — 2 Kongebog 5:2.

Du er måske en af de millioner af unge som lever uden forældre. Hvis det er tilfældet, ved du hvor trist det kan være. Hvordan er du havnet i den situation?

Det er ikke din skyld

Spekulerer du på om Gud på en eller anden måde vil straffe dig? Eller er du måske bitter og vred over at dine forældre døde — som om de gjorde det med vilje? Du må først og fremmest overbevise dig selv om at Gud ikke er vred på dig. Dine forældre valgte heller ikke med fuldt overlæg at forlade dig. Døden er det ufuldkomne menneskes tragiske lod, og nogle gange rammer den forældre mens deres børn stadig er små. (Romerne 5:12; 6:23) Jesus Kristus oplevede åbenbart også at hans elskede fosterfar, Josef, døde.a Det skyldtes bestemt ikke at Jesus havde begået synder.

Vi må også huske at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) I dette århundrede har vold, krig og kriminalitet i flæng dræbt millioner af mennesker. Andre er blevet ofre for „tid og tilfælde“, der kan berøre os alle. (Prædikeren 9:11) Det er smerteligt at miste sine forældre, men det er ikke din skyld. I stedet for at blive tynget af skyldfølelse eller overvældet af sorg kan du hente trøst i Guds løfte om at der vil finde en opstandelse sted.b Jesus forudsagde: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Abelina, som blev nævnt i indledningen, siger: „Min kærlighed til Jehova og håbet om en opstandelse har været en stor hjælp.“

Hvad nu hvis dine forældre er i live, men har forladt dig? Gud har påbudt forældre at opdrage deres børn og sørge for dem. (Efeserne 6:4; 1 Timoteus 5:8) Det er sørgeligt at nogle forældre har vist en chokerende mangel på „naturlig hengivenhed“ for deres børn. (2 Timoteus 3:3) Andre forlader deres børn på grund af dyb fattigdom, stofmisbrug, fængsling eller alkoholisme. Der er ganske vist også forældre som forlader deres børn på grund af selviskhed. Uanset hvad grunden er, er det en knugende oplevelse at være adskilt fra sine forældre. Men det betyder ikke at der er noget galt med dig, eller at du skal gå og nages af skyldfølelse. Det er derimod dine forældre som skal stå Gud til regnskab for hvordan de behandler dig. (Romerne 14:12) Hvis dine forældre er blevet tvunget til at være adskilt fra dig på grund af omstændigheder de ikke selv er herrer over, som for eksempel naturkatastrofer eller sygdom, er der selvfølgelig ingen der bærer skylden for det. Der er altid håb om at I kan blive genforenet — også selv om håbet måske synes spinkelt. — Jævnfør Første Mosebog 46:29-31.

En traumatisk oplevelse

I mellemtiden vil du måske komme ud for mange alvorlige problemer. I en undersøgelse foretaget af FN’s Børnefond kaldet Children in War står der: „Umyndige børn som er alene, er de mest sårbare — de må . . . kæmpe hårdt for at overleve, de mangler støtte til at udvikle sig normalt og bliver misbrugt. At være adskilt fra sine forældre kan være et af de mest traumatiske tab et barn kan opleve.“ Du kæmper måske selv med depression og frustration.

Tænk på Joaquín som blev omtalt tidligere. Hans forældre blev separeret og forlod derefter ham og hans søskende. På det tidspunkt var han kun et år gammel og blev opdraget af sine storesøstre. Han forklarer: „Jeg plejede at spørge hvorfor vi ikke havde forældre ligesom mine venner havde. Og når jeg så en far lege med sin søn, ønskede jeg at det var min far.“

Søg hjælp

Selv om det er svært at vokse op uden forældre, betyder det ikke at ens liv er dømt til at mislykkes. Med hjælp og støtte vil man ikke blot kunne holde tilværelsen ud, men også kunne glæde sig over livet. Det kan være svært at tro, især hvis du kæmper med sorg og depression. Disse følelser er normale, men de vil ikke pine dig for evigt. I Prædikeren 7:2, 3 læser vi: „Det er bedre at gå hen til et hus hvor der sørges, end at gå hen til et hus hvor der festes . . . Græmmelse er bedre end latter, for når ansigtet er trist forbedres hjertet.“ Det er normalt og sundt at græde og sørge når man bliver ramt af en alvorlig ulykke. Det kan også være en hjælp at betro sig til en forstående ven eller en moden kristen i menigheden og fortælle om den smerte man føler.

Du har måske allermest lyst til at være alene. Men Ordsprogene 18:1 siger advarende: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ Det er langt bedre at søge hjælp hos en der er venlig og forstående. Ordsprogene 12:25 siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ Du vil kun få disse „gode ord“ at høre hvis du fortæller andre om din „ængstelse“.

Hvem kan du tale med? Søg hjælp i den kristne menighed. Jesus lover at du her kan finde „brødre og søstre og mødre“ som vil elske dig og interessere sig for dig. (Markus 10:30) Joaquín fortæller: „Samværet med mine kristne brødre ændrede mit syn på livet. Ved at overvære møderne regelmæssigt kom jeg til at elske Jehova mere, og jeg fik et større ønske om at tjene ham. Modne brødre gav min familie åndelig hjælp og vejledning. I dag er nogle af mine søskende heltidsforkyndere.“

Husk også at Jehova er „fader for faderløse“. (Salme 68:5, 6) På Bibelens tid opfordrede Gud sit folk til at behandle faderløse barmhjertigt og retfærdigt. (5 Mosebog 24:19; Ordsprogene 23:10, 11) I dag har han den samme omsorg for forældreløse unge. Bed til Gud i fuld forvisning om at han interesserer sig for dig og vil besvare dine bønner. Kong David skrev: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig. Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt.“ — Salme 27:10, 14.

Uanset hvad, vil du som en forældreløs dreng eller pige blive stillet over for mange udfordringer i dagligdagen. Hvor skal du bo? Hvordan skal du klare dig økonomisk? En kommende artikel vil komme ind på hvordan du kan klare nogle af disse udfordringer.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 24]

„Min kærlighed til Jehova og håbet om en opstandelse har været en stor hjælp“

[Illustration på side 24]

Nogle gange føler du dig måske ensom

[Illustrationer på side 25]

I menigheden er der venner som kan hjælpe og opmuntre dig