Forpinte sind

LIGE siden Nicole var 14 år, har hun haft perioder hvor hun var meget nedtrykt. Som 16-årig begyndte hun desuden at få perioder hvor hun havde det lige modsat — hun blev usædvanlig opstemt og fik ekstremt meget energi. Hendes tanker kørte på højtryk, talen var usammenhængende, hun kunne ikke sove og havde en ubegrundet følelse af at hendes venner udnyttede hende. Senere hævdede hun at hun med viljens magt kunne ændre genstandes farver. Da indså Nicoles mor at de måtte søge læge, og hun fik hende indlagt. Efter nøje overvågning af Nicoles stemningsskift kunne lægerne til sidst stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse.a

Millioner af mennesker i hele verden er ligesom Nicole plaget af en psykisk lidelse — for eksempel bipolar affektiv sindslidelse eller depression. Og følgerne kan være katastrofale. „Jeg havde det forfærdeligt i mange år,“ siger Steven, der er maniodepressiv. „Jeg var skiftevis dybt deprimeret og helt overstadig. Det hjalp at komme i terapi og få medicin, men det var stadig en kamp.“

Hvad skyldes psykiske lidelser? Hvordan føles det at have en depression eller bipolar affektiv sindslidelse? Hvordan kan de ramte — og de der tager sig af dem — få den nødvendige støtte?

[Fodnote]

Når man har en psykisk lidelse

PSYKISKE lidelser rammer foruroligende mange. Det anslås for eksempel at mere end 330 millioner mennesker på verdensplan lider af alvorlig depression — en tilstand hvor man er dybt nedtrykt og har mistet lysten til at foretage sig det man plejer. Det skønnes at depression om 20 år vil være den mest udbredte lidelse næst efter hjerte-kar-sygdomme. Det er ikke så mærkeligt at nogle siger at blandt de psykiske lidelser er depression lige så almindelig som en forkølelse.

Der er i de senere år skabt større opmærksomhed omkring bipolar affektiv sindslidelse. Symptomerne på denne sygdom indbefatter voldsomme forandringer i stemningslejet, der veksler mellem depression og mani. „I den depressive fase kan man være plaget af selvmordstanker,“ siges der i en nyere bog udgivet af den amerikanske lægeforening. „I den maniske fase kan man miste dømmekraften og have svært ved at se konsekvenserne af sine handlinger.“

Det skønnes at to procent af den amerikanske befolkning har bipolar affektiv sindslidelse, og det betyder at der alene i USA er millioner af mennesker som er plaget af denne lidelse. Tal i sig selv kan dog ikke beskrive hvor pinefuldt det er at leve med en psykisk sygdom.

Depression — dyb nedtrykthed

De fleste af os ved hvad det vil sige at være nede i en bølgedal. I løbet af nogen tid — måske allerede efter nogle timer eller dage — begynder vi at få det bedre. En depression er noget langt mere alvorligt. Hvordan det? „De af os der ikke lider af depression, ved at de følelsesmæssige udsving vi af og til oplever, går over igen,“ forklarer dr. Mitch Golant, „men den deprimerede oplever følelsesmæssige op- og nedture som var han i et løbsk tog, uden nogen klar fornemmelse af hvordan og hvornår — eller endda om — han nogen sinde kan komme af.“

Depressionssygdommen kan antage mange former. Nogle lider for eksempel af vinterdepression. „Folk med vinterdepression siger at deres tilstand forværres jo længere nordpå de bor, og jo mere overskyet der er,“ oplyser en bog udgivet af People’s Medical Society. „Selv om vinterdepression hovedsagelig forbindes med mørke vinterdage, hænger den i nogle tilfælde sammen med mørke indendørs arbejdspladser, gråvejrsdage på andre tider af året og et dårligt syn.“

Hvad skyldes depression? Det har man ikke noget entydigt svar på. I visse tilfælde ser det ud til at arvelighed spiller ind, men i de fleste tilfælde har belastende oplevelser i ens tilværelse også stor indflydelse. Dertil kommer at depression bliver diagnosticeret hos dobbelt så mange kvinder som mænd.a Man regner dog med at mellem 5 og 12 procent af alle mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv vil få en depression.

Depression er noget altoverskyggende, noget der berører hele ens tilværelse. Sheila taler af erfaring og siger: „Den ryster dig i dit inderste, undergraver din selvtillid, dit selvværd, din evne til at tænke klart og træffe afgørelser; og når den har tvunget dig helt i knæ, tager den ekstra fat og ryster dig et par gange mere, bare for at se om du kan klare det.“

Det kan undertiden være til stor hjælp for den depressionsramte at få luft for sine følelser ved at tale med en forstående ven. (Job 10:1) Man skal dog være opmærksom på at depression der skyldes biokemiske forstyrrelser, ikke bare kan fjernes ved at prøve at tænke positivt. I det tilfælde har den deprimerede ikke selv indflydelse på sin nedtrykthed. Desuden kan vedkommende selv være lige så usikker på hvad der er galt, som familien og vennerne er.

En kristen kvinde ved navn Paulab følte sig i perioder helt lammet af dyb nedtrykthed inden hun fik at vide at hun led af depression. „Nogle gange efter møderne skyndte jeg mig ud i bilen og græd, uden at jeg rigtig vidste hvorfor,“ siger hun. „Jeg følte mig bare så utrolig ensom og ked af det. Selv om det var åbenbart at jeg havde mange venner der holdt af mig, kunne jeg ikke se det.“

Noget lignende skete for Ellen, der måtte indlægges på grund af depression. „Jeg har to sønner, to dejlige svigerdøtre og en mand — og jeg ved at de alle elsker mig højt,“ siger hun. Med fornuften burde Ellen kunne se at hun har en god tilværelse og er afholdt af sin familie. Men når depressionen rammer, kan man blive overvældet af dystre tanker — uanset hvor ulogiske de er.

Det må heller ikke overses hvor stor indvirkning en persons depression kan have på de pårørende. „Når et familiemedlem er deprimeret,“ skriver dr. Golant, „lever man måske i konstant usikkerhed fordi man aldrig ved hvornår depressionsperioden ophører eller vender tilbage. Man kan føle et stort savn, endda sorg og vrede — at livet måske aldrig mere vil blive normalt.“

Børn kan ofte fornemme det hvis en af deres forældre er deprimeret. „Barnet til en deprimeret mor er meget følsomt over for hvordan hun har det, og lægger nøje mærke til den mindste svingning og ændring,“ skriver dr. Golant. Dr. Carol Watkins nævner at børn der har en deprimeret far eller mor, er „mere tilbøjelige til at have adfærds- og indlæringsvanskeligheder. De er mere tilbøjelige til selv at blive deprimerede.“

Bipolar affektiv sindslidelse — konstant uberegnelig

Når den deprimerede også oplever maniske perioder, kaldes sygdommen bipolar affektiv sindslidelse.c „Det eneste man helt sikkert kan regne med i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse, er at den er uberegnelig,“ siger Lucia, der selv har sygdommen. Ifølge The Harvard Mental Health Letter kan patienter under manien „være særdeles påtrængende og dominerende, og deres hensynsløse og rastløse eufori kan pludselig ændre sig til irritabilitet eller vrede“.

Lenore fortæller hvordan hun oplevede maniens opstemthed. „Jeg sprudlede af energi,“ siger hun. „Mange kaldte mig en superkvinde. Folk sagde: ’Jeg ville ønske at jeg havde det ligesom dig.’ Jeg følte tit en stor indre styrke, som om jeg kunne klare hvad som helst. Jeg motionerede som en vanvittig. Jeg klarede mig med meget lidt søvn — to-tre timer hver nat. Alligevel havde jeg den samme store energi når jeg vågnede.“

Men efter et stykke tid begyndte Lenore at føle at en mørk sky sænkede sig over hende. „Mens jeg var allermest euforisk, kunne jeg mærke en fjern indre uro, som en motor der ikke kunne slukkes. På et øjeblik kunne mit gode humør forsvinde, og jeg blev aggressiv og destruktiv. Jeg kunne finde på at overfuse en i familien uden nogen grund. Jeg var rasende, modbydelig og havde slet ingen selvbeherskelse. Efter sådan et skræmmende optrin kunne jeg pludselig blive udmattet, grådkvalt og dybt deprimeret. Jeg følte mig både uduelig og ondskabsfuld. Modsat kunne det også ske at jeg igen blev overstadigt glad, som om intet var hændt.“

Den uberegnelige adfærd der knytter sig til bipolar affektiv sindslidelse, kan virke forvirrende på de pårørende. Mary, hvis mand er maniodepressiv, siger: „Det kan være forvirrende at se min mand være glad og snakkesalig og så pludselig blive fortvivlet og reserveret. Det er virkelig svært for os at acceptere at han næsten ingen indflydelse har på disse svingninger.“

I virkeligheden er den bipolare sygdom ofte lige så bekymrende — om ikke mere — for den der har lidelsen. „Jeg misunder dem der har balance og stabilitet i tilværelsen,“ siger Gloria, som er maniodepressiv. „Stabilitet er et sted maniodepressive besøger. Ingen af os bor der.“

Hvad skyldes bipolar affektiv sindslidelse? Denne sygdom er mere genetisk betinget end depression. Den amerikanske lægeforening siger: „Videnskabelige undersøgelser har vist at førstegradsslægtninge — forældre, søskende og børn — til folk med bipolar affektiv sindslidelse er 8 til 18 gange mere tilbøjelige til at få sygdommen end nære slægtninge til raske personer. Der er desuden større risiko for at man rammes af svær depression hvis en i den nære familie er maniodepressiv.“

I modsætning til depression forekommer bipolar affektiv sindslidelse tilsyneladende lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen begynder ofte i 20-25-årsalderen, men man har også konstateret den hos teenagere og endda børn. Det kan dog være yderst vanskeligt selv for specialister at tyde symptomerne og nå til den rette diagnose. „Bipolar affektiv sindslidelse er en kamæleon blandt psykiske lidelser; symptomerne er forskellige fra patient til patient, og endda fra gang til gang hos den samme patient,“ skriver dr. Francis Mark Mondimore fra Johns Hopkins University School of Medicine. „Den sniger sig ind på sit offer klædt i melankoliens dystre kåbe, men kan så forsvinde i flere år — for blot at vende tilbage i maniens strålende, men forrykte kappe.“

Det står klart at psykiske lidelser er vanskelige at diagnosticere og kan være endnu vanskeligere at leve med. Men der er hjælp at hente.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

„Stabilitet er et sted maniodepressive besøger. Ingen af os bor der.“ — GLORIA

[Ramme/illustration på side 5]

Symptomer på svær depressiond

• Nedtrykthed det meste af dagen næsten hver dag i mindst to uger

• Manglende interesse for noget man tidligere kunne lide at foretage sig

• Stor vægtøgning eller stort vægttab

• Søvnforstyrrelser: Patienten sover meget eller lider af søvnløshed

• Unormalt hurtige eller langsomme bevægelser

• Voldsom træthed uden nogen påviselig grund

• Manglende selvværdsfølelse og/eller overdreven skyldfølelse

• Koncentrationsbesvær

• Tilbagevendende selvmordstanker

Nogle af disse symptomer kan også være tegn på dystymi — en mild, men mere kronisk form for depression

[Fodnote]

Der er hjælp at hente

FØR i tiden var folk tilbøjelige til at se ned på dem der havde psykiske lidelser, og at undgå dem. Nogle blev udsat for diskrimination på arbejdsmarkedet. Andre blev svigtet af deres egen familie. I mange tilfælde forværrede det blot problemet og forhindrede de syge i at få hjælp.

I de senere årtier har man fået en langt bedre forståelse af depression og bipolar affektiv sindslidelse. Det er nu almindeligt kendt at sygdommene kan behandles. Men det er ikke altid let at få den rette hjælp. Hvorfor ikke?

Tydning af symptomerne

En psykisk lidelse kan ikke diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve eller et røntgenbillede. Nej, det kræver at personens adfærd, tankegang og dømmekraft observeres over en længere periode. Der skal være flere symptomer til stede for at man kan stille en diagnose. Problemet er at familie og venner ikke altid gør sig klart at det de ser, er tegn på en psykisk lidelse. „Endog når folk er enige om at en persons adfærd afviger fra det normale,“ skriver dr. David J. Miklowitz, „kan de have meget forskellige meninger om hvad der får personen til at opføre sig på den måde.“

Selv når familien har indset at situationen er alvorlig, kan det være vanskeligt at overbevise den psykisk syge om at han eller hun har brug for lægebehandling. Dr. Mark S. Gold henvender sig til den psykisk syge når han skriver: „Måske tror du virkelig på dine egne depressive tanker — at du ikke dur til noget, så hvorfor søge hjælp når der alligevel ikke er noget håb for sådan en som dig. Måske har du lyst til at gå til læge, men du synes at det er flovt at være deprimeret, at det er din egen skyld. . . . Måske er du ikke klar over at det er en depression du har.“ Men de der lider af svær depression, har afgjort brug for lægebehandling.

Alle kan naturligvis føle sig nedtrykte nu og da, og det har ikke nødvendigvis noget med en psykisk lidelse at gøre. Men hvad nu hvis følelsen synes mere intens end det? Og hvad nu hvis den fortsætter i længere tid — måske et par uger eller mere? Hvad hvis nedtryktheden desuden forhindrer en i at fungere normalt — på arbejdet, i skolen eller i andre sociale sammenhænge? I så fald vil det være klogt at blive henvist til en læge der kan diagnosticere og behandle psykiske lidelser.

Hvis det viser sig at der er tale om en biokemisk ubalance, vil man måske få ordineret medicin. I andre tilfælde kan det være at der bliver anbefalet samtaleterapi. Nogle gange har det været gavnligt at kombinere de to former for behandling.a Det vigtigste er at man gør noget for at få hjælp. „De psykisk syge er ofte bange, og de skammer sig over deres tilstand,“ siger Lenore, der som nævnt i foregående artikel er maniodepressiv. „Men det der virkelig er en skam, er at have en formodning om at man har et problem og så lade være med at søge den hjælp man har så hårdt brug for.“

Lenore taler af erfaring. „Jeg havde mere eller mindre været bundet til sengen i et helt år,“ siger hun. „Så en dag hvor jeg følte mig lidt bedre tilpas, besluttede jeg at ringe og bestille tid hos lægen.“ Det viste sig at Lenore havde bipolar affektiv sindslidelse, og hun kom i medicinsk behandling. Det blev et vendepunkt i hendes liv. „Jeg føler mig normal når jeg tager min medicin,“ siger hun, „men jeg skal hele tiden minde mig selv om at hvis jeg holder op med at tage den, vender alle symptomerne tilbage.“

Brandon, der lider af depression, har gjort en lignende erfaring. „Som teenager overvejede jeg ofte at begå selvmord fordi jeg følte mig totalt værdiløs,“ siger han. „Det var først da jeg var i 30’erne at jeg gik til læge.“ Ligesom Lenore tager Brandon nu medicin for sin lidelse, men han gør mere end det. „Af hensyn til hele mit velbefindende er jeg både opmærksom på mit sind og min krop. Jeg sørger for at få hvile og tænker på hvad jeg spiser. Derudover fylder jeg sindet og hjertet med positive tanker fra Bibelen.“

Brandon understreger dog at depression er et lægeligt problem — ikke et åndeligt. At erkende dét er grundlæggende for en vellykket behandling. Brandon fortæller: „Engang sagde en velmenende trosfælle til mig at når der i Galaterbrevet 5:22, 23 står at glæde er en frugt af Guds hellige ånd, må min depression skyldes at jeg har gjort noget der hindrer ånden i at virke. Det gjorde mig endnu mere skyldbetynget og deprimeret. Men så snart jeg fik hjælp, begyndte den mørke sky over mig at lette. Jeg fik det meget bedre! Jeg ville ønske at jeg havde fået hjælp noget før.“

Noget man selv kan gøre

Selv efter at diagnosen er stillet og behandlingen er påbegyndt, kan det være en stadig kamp at have en psykisk lidelse. Kelly, der kæmper med svær depression, er taknemmelig for at være kommet under lægebehandling. Hun har dog fundet ud af at det også er vigtigt at få andres støtte. I begyndelsen var hun tilbageholdende med at bede om hjælp fordi hun nødig ville bebyrde andre. „Jeg måtte ikke alene lære at bede om hjælp, men også at tage imod den,“ siger hun. „Det var først da jeg begyndte at tale åbent om min sygdom, at jeg kunne hindre depressionen i at blive værre.“

Som et af Jehovas Vidner overværer Kelly kristne møder sammen med sine trosfæller. Af og til kan selv disse gode stunder dog være en udfordring. „Jeg føler tit at lyset, de mange mennesker og støjen er for meget. Så begynder jeg at bebrejde mig selv, og depressionen forværres fordi jeg føler at min sygdom må have noget at gøre med at jeg er åndeligt svag.“ Hvordan klarer Kelly den situation? Hun siger: „Jeg har lært at acceptere at depression er en sygdom. Den har intet med min kærlighed til Gud og mine kristne trosfæller at gøre. Den giver ikke et sandt billede af min åndelige tilstand.“

Lucia, som er omtalt tidligere i disse temaartikler, er taknemmelig for den gode lægebehandling hun har fået. „Det der mest af alt har hjulpet mig til at tackle og leve med de stemningsskift der følger med denne sygdom, har været at opsøge en specialist,“ siger hun. Lucia understreger også nødvendigheden af hvile. „Søvn har stor betydning når man er manisk,“ siger hun. „Jo mindre søvn jeg får, jo mere manisk bliver jeg. Selv når jeg ikke kan falde i søvn, har jeg vænnet mig til at blive liggende og hvile i stedet for at stå op.“

Sheila, der også er omtalt tidligere, har opdaget at det er gavnligt for hende at give udtryk for sine følelser ved at skrive dagbog. Hun kan mærke at det har givet hende et meget mere positivt syn på tilværelsen. Det har dog ikke løst alle problemer. „Når jeg er træt, får jeg af en eller anden grund flere negative tanker,“ siger hun, „men jeg har lært at undertrykke dem eller i hvert fald at lægge en dæmper på dem.“

Trøst fra Guds ord

Bibelen er en styrkende hjælp for mange der plages af „foruroligende tanker“. (Salme 94:17-19, 22) Cherie, for eksempel, har fundet stor opmuntring i Salme 72:12, 13. Her siger salmisten om Guds udnævnte konge, Jesus Kristus: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ Cherie er også blevet opmuntret af apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 8:38, 39: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed.“

Elaine, der lider af bipolar affektiv sindslidelse, betragter sit forhold til Gud som et anker. Hun henter stor trøst i salmistens ord: „Et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) „Det har været en stor trøst at vide at vor kærlige himmelske Fader, Jehova, forstår mig,“ siger hun. „Det har virkelig styrket mig at komme nær til ham i bøn, især i perioder hvor jeg har været meget angst og ked af det.“

Som vi har set, er det meget belastende at have en psykisk lidelse. Men Cherie og Elaine har erfaret at det at have et nært bønsforhold til Gud samt at få den nødvendige behandling har hjulpet dem til at forbedre deres tilværelse. Spørgsmålet er nu hvordan familie og venner kan hjælpe dem der har bipolar affektiv sindslidelse eller depression.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

„Så snart jeg fik hjælp, begyndte den mørke sky over mig at lette. Jeg fik det meget bedre!“ — BRANDON

[Ramme på side 9]

En ægtefælles iagttagelser

„Inden Lucia blev syg, var hun en der hjalp mange med sine gode råd. Selv når folk besøger hende nu i de perioder hvor hun har det godt, føler de sig tiltrukket af hendes varme personlighed. Hvad de færreste ved, er at Lucia svinger mellem dyb depression og mani. Men det er hvad det indebærer at have bipolar affektiv sindslidelse, som hun har haft de sidste fire år.

I den maniske fase er det ikke usædvanligt at Lucia er oppe til klokken et, to eller tre om natten. Hun er fuld af kreative idéer og sprængfyldt med energi. Hun overreagerer på de mindste ting og bruger penge impulsivt. Hun bringer sig selv i de mest farlige situationer fordi hun mener at hun er usårlig, at der ikke er nogen risiko — moralsk, fysisk eller på anden måde. Med denne impulsivitet følger også risikoen for at hun begår selvmord. En manisk periode efterfølges altid af en depressiv periode, der som regel har samme styrke som den overståede mani.

Mit liv har forandret sig markant. Selv om Lucia er i behandling, kan vi måske ikke gøre det samme i dag som vi kunne i går eller kan i morgen. Det afhænger af omstændighederne. Jeg har været nødt til at være mere fleksibel end jeg nogen sinde troede var muligt.“ — Mario.

[Ramme/illustration på side 11]

Når medicin er påkrævet

Nogle mener at det er et tegn på svaghed at tage medicin. Men prøv at betragte det på denne måde: En diabetiker har brug for lægebehandling der kan indbefatte at han skal tage insulinindsprøjtninger. Er det et nederlag? Naturligvis ikke. Insulinet skal blot regulere næringsstoffernes indbyrdes balance i blodet så diabetikeren kan have det godt.

Det er ikke meget anderledes når det drejer sig om at tage medicin for depression eller bipolar affektiv sindslidelse. Selv om mange er blevet hjulpet til bedre at forstå deres sygdom gennem psykoterapi, er det på sin plads at komme med et advarende ord. Hvis der er tale om en kemisk ubalance, kan sygdommen ikke helbredes ved hjælp af logiske ræsonnementer. Steven, der har bipolar affektiv sindslidelse, fortæller: „Den specialist der behandlede mig, brugte denne sammenligning: Du kan give en person alle de køretimer det skal være, men hvis du giver ham en bil uden rat eller bremser, kan han ikke bruge køretimerne til ret meget. Hvis man udelukkende tilbyder samtalebehandling til en der er deprimeret, vil det måske heller ikke kunne bruges til ret meget. Det er først og fremmest hjernens kemiske balance der skal genoprettes.“

[Illustration på side 10]

Bibelen er en styrkende hjælp for mange der plages af negative tanker

Hvordan andre kan hjælpe

MÅSKE kender du en der lider af depression eller bipolar affektiv sindslidelse. Hvordan kan du i så fald støtte vedkommende? D.J. Jaffe fra National Alliance for the Mentally Ill giver dette gode råd: „Man må ikke forveksle sygdommen med personen; had sygdommen, men elsk personen.“

En kvinde ved navn Susanna var i stand til at vise den nødvendige tålmodighed og kærlighed. Hun havde en veninde med bipolar affektiv sindslidelse. „Det skete af og til at hun slet ikke kunne holde ud at være sammen med mig,“ siger Susanna. I stedet for at opgive venskabet sørgede Susanna for at lære noget om bipolar affektiv sindslidelse. „Nu forstår jeg hvor stor indvirkning min venindes sygdom havde på hendes adfærd,“ siger hun. Hun føler at det kan være til stor gavn at forsøge at sætte sig ind i hvordan den psykisk syge har det. „Det kan hjælpe én til at elske og værdsætte den tiltalende personlighed der gemmer sig bag sygdommen,“ siger hun.

De pårørendes støtte har stor betydning. Det blev Mario på et tidligt tidspunkt klar over. Han er, som tidligere nævnt i disse temaartikler, gift med Lucia, der er maniodepressiv. Han siger: „I begyndelsen var det en hjælp for mig at tage med min kone til læge og at læse noget om denne mærkelige lidelse. På den måde blev jeg grundigt orienteret om hvad vi var oppe imod. Lucia og jeg talte også meget sammen og prøvede hele tiden at klare de forskellige problemer efterhånden som de opstod.“

Støtte fra den kristne menighed

Bibelen tilskynder alle kristne til at ’trøste de modfaldne sjæle’ og ’være langmodige over for alle’. (1 Thessaloniker 5:14) Hvordan kan man det? Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem åndelig og mental sygdom. For eksempel gjorde bibelskribenten Jakob opmærksom på at bøn kan gøre den åndeligt syge rask. (Jakob 5:14, 15) Men Jesus erkendte at de der er fysisk syge, har brug for lægehjælp. (Mattæus 9:12) Det vil naturligvis altid være passende og gavnligt at vi henvender os til Jehova i bøn om et hvilket som helst anliggende, også vores helbred. (Salme 55:22; Filipperne 4:6, 7) Men Bibelen siger ikke at et helbredsproblem kan klares blot ved at man prøver at øge sine åndelige aktiviteter.

Kristne der ejer dømmekraft, vil derfor ikke give udtryk for den fejlagtige tanke at de deprimerede selv er skyld i at de har det dårligt. Sådanne bemærkninger gavner lige så lidt som de råd Jobs falske trøstere gav. (Job 8:1-6) Faktum er at en depression i mange tilfælde først vil aftage når den behandles medicinsk. Det gælder ikke mindst når der er tale om alvorlig depression og vedkommende måske endda er plaget af selvmordstanker. I de tilfælde er professionel hjælp altafgørende.

Der er alligevel meget som medkristne kan gøre for at støtte den deprimerede. Det er naturligvis vigtigt at være tålmodig. For eksempel kan nogle af de kristne aktiviteter være en særlig stor udfordring for de psykisk syge. En maniodepressiv kvinde ved navn Diane siger: „Jeg har svært ved at forkynde. Det er en overvindelse for mig at gå ud og fortælle andre om Bibelens glade budskab når jeg ikke selv føler mig glad og godt tilpas.“

For at hjælpe deprimerede må man bestræbe sig for at vise empati. (1 Korinther 10:24; Filipperne 2:4) Prøv at se tingene med deres øjne. Gør det ikke vanskeligere for dem ved at kræve for meget. „Når folk accepterer mig som jeg er,“ siger Carl, der lider af depression, „begynder jeg igen at føle mig som en del af fællesskabet. Med tålmodig hjælp fra nogle få ældre venner har jeg kunnet opbygge et nærmere forhold til Gud og har fundet stor glæde ved at hjælpe andre til at gøre det samme.“

Det er til stor lindring for de syge at mærke andres støtte. En kristen kvinde ved navn Brenda, der har bipolar affektiv sindslidelse, siger: „Mine venner fra menigheden har været fantastiske til at støtte og forstå mig når jeg er nede, og de har aldrig beskyldt mig for at være åndeligt svag. Nogle gange har de ladet mig følges med dem i tjenesten uden at der blev forventet noget af mig, eller de har reserveret en plads til mig i rigssalen så jeg kunne komme når alle andre havde sat sig.“

Hjælp fra kærlige og medfølende ældste i menigheden har været til stor støtte for føromtalte Cherie, der lider af depression. Hun siger: „Når de ældste forsikrer mig om at Jehova elsker mig, læser passager fra Guds ord, Bibelen, for mig og taler om Jehovas løfte om et paradis hvor der vil råde fred og alle vil have det godt, og når de beder sammen med mig — endda i telefonen — får jeg det bedre. Jeg ved at Jehova og mine brødre ikke har forladt mig, og det styrker mig.“

Der er ingen tvivl om at familie og venner ved deres hjælp og støtte kan gøre meget for at få den psykisk syge til at føle sig bedre tilpas. „Jeg synes at jeg har ret godt styr på mit liv nu,“ siger Lucia. „Min mand og jeg har arbejdet hårdt for at nå så langt, og det går bedre end nogen sinde.“

Mange der kæmper med en psykisk lidelse, erkender at det er en langvarig kamp. Men Bibelen lover at Gud vil indføre en ny verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) De pinefulde sygdomme der plager så mange i dag, vil da være borte. Det er til stor trøst at tænke på at Gud i denne nye verden for evigt vil fjerne alle former for sygdom — også psykiske lidelser. Til den tid, lover Bibelen, vil der ikke mere være „sorg eller skrig eller smerte“. — Åbenbaringen 21:4.

[Tekstcitat på side 12]

Jesus erkendte at de der er syge, har brug for lægehjælp. — MATTÆUS 9:12

[Tekstcitat på side 13]

Bibelen lover at Gud vil indføre en ny verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — ESAJAS 33:24