„Verdens ende“ — noget at håbe på

„ØKONOMISKE og moralske kriser, krige, snigmordsforsøg, gidseltagninger, våbenkapløb, hunger- og flygtningetragedier — menneskeheden er i sandhed ramt af meget alvorlige lidelser. . . . Men en verdens ende er ikke nødvendigvis selve Verdens ende.“ Sådan skrev det parisiske dagblad Le Monde den 3. maj 1980 under overskriften „Dommedag nu?“

Hvad enten forfatteren af disse linjer var klar over det eller ej, gav han udtryk for det bibelske syn på dette spørgsmål. Bibelen viser nemlig at en verden (i betydningen en „tingenes ordning“) kan høre op uden at selve Verden (i betydningen jorden og alle dens indbyggere) bliver tilintetgjort. Desuden er netop de forhold som den franske avis anførte som et bevis på at ’menneskeheden er ramt af meget alvorlige lidelser’, forudsagt i Bibelen som en del af et tegn der viser at vi nu lever ved „afslutningen“ på den nuværende onde „tingenes ordning“ og at vi står på tærskelen til en ny ’tidsalder’ som vil være helt anderledes — en ny „tingenes ordning“.

Hvorfor den gamle „verden“ må fjernes

Udtrykket „verdens ende“ er i virkeligheden en misvisende benævnelse som kristenhedens præster og prædikanter har brugt for at skræmme folk til at slutte op om kirken. Det oprindelige græske udtryk betyder, som vi har set, „afslutningen på tingenes ordning“. Men hvorfor vil den nuværende ordning komme til en afslutning?

Det vil i første række ske fordi det er Guds hensigt. Lige siden den nuværende ordning opstod, hvilket skete kort efter vandfloden på Noas tid, er den kommet længere og længere ud i det onde. (1 Mosebog 10:8-12; 11:1-9) Den er ikke skabt af Jehova Gud. Tværtimod er Guds sande tjenere altid blevet plaget og endda forfulgt af „denne tingenes ordnings ledere“. (1 Korinter 2:6) Og det er ikke så mærkeligt, for ifølge apostelen Paulus er Satan „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinter 4:4) Alene af den grund at det var „denne tingenes ordnings ledere“ der pælfæstede „herlighedens Herre“, Kristus Jesus, fortjener denne ordning at blive bragt til ophør. — 1 Korinter 2:8.

Den nuværende verdensordning er præget af voksende syndighed, uretfærdighed og oprør mod Gud og hans vilje. Den har fostret uret, undertrykkelse og vold — blandt enkeltpersoner og blandt nationer. Bibelen omtaler den som „den nuværende onde tingenes ordning“. (Galaterne 1:4) Den er uforbederlig. Derfor må den fjernes.

Videnskabens frygt ubegrundet

Det vil dog ikke betyde at planeten Jorden tilintetgøres. Som vi har set i den foregående artikel, har nogle videnskabsmænd udtrykt frygt for „kosmiske katastrofer der truer jorden“. Denne frygt skyldes imidlertid blot nogle hypoteser angående noget der kunne ske, og den tager ikke den vigtigste kosmografiske faktor i betragtning: Gud og hans hensigt med jorden.

Et medlem af det franske Videnskabernes Akademi, Pierre-Paul Grassé, siger:

„Naturens orden er ikke udtænkt af den menneskelige forstand eller opstillet i kraft af nogens opfattelsesevne. Det er en sandhed der til fulde erkendtes af sådanne fysikere og matematikere som Planck og Einstein. Eksistensen af orden forudsætter eksistensen af en organiserende intelligens. En sådan intelligens kan ikke være andre end Guds.“

Ja, flere og flere videnskabsmænd kommer til den slutning at det er mere logisk at anerkende eksistensen af en intelligent Skaber end at forklare universets eksistens med ordet „tilfældighed“.

Eftersom Gud er til, er spørgsmålet nu: Hvad er hans hensigt med jorden? Hans ord, Bibelen, svarer: „Så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: [Jehova] er jeg, ellers ingen.“ (Esajas 45:18) Jehova Gud skabte ikke jorden i den hensigt en dag at ødelægge den. (Salme 104:5) Det er derimod hans hensigt at jorden skal „bebos“ af en retfærdig slægt af mennesker der har indviet sig til at gøre hans vilje. Det forklarer hvorfor Jesus lærte de kristne at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

En retfærdig „ny jord“ — hvordan?

Nu da vi har set at Jehova Gud, som „dannede jorden“ og „grundfæsted den“, har en klart formuleret hensigt med den planet vi lever på, er det næste spørgsmål hvad Bibelen mener når den taler om „en ny jord“ hvor ’retfærdighed skal bo’. — 2 Peter 3:13.

Som det fremgår af det foregående, kan den lovede ’nye jord’ ikke være en ny planet. Hvad udtrykket så dækker over, kan udledes af sammenhængen i Peters andet brev. Som et eksempel på hvad der skal ske før den retfærdige ’nye jord’ indføres, henviser Peter til vandfloden i Noas dage. Han omtaler „en jord [græsk: ge] der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord“, og siger at „ved disse vande led den daværende verden [græsk: kósmos] undergang da den blev oversvømmet af vand“. — 2 Peter 3:5, 6.

Hvilken „verden“ var det der blev udslettet af Vandfloden? Tidligere i det samme brev skriver Peter at Gud „ikke skånede en gammel verden [kósmos], men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden [kósmos] af ugudelige“. (2 Peter 2:5) Det var altså „en verden af ugudelige“ der blev bragt til ophør ved hjælp af Vandfloden. Men jorden blev stående, og et lille antal mennesker på den overlevede.a Det var det onde, ugudelige menneskesamfund der blev udslettet, ikke planeten Jorden.

På samme måde er det om den symbolske „jord“, det vil sige det fordærvede menneskesamfund der er opstået siden Vandfloden, at Peter videre siger: „Ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (2 Peter 3:7) Ligesom planeten Jorden blev stående da „en verden af ugudelige“ gik til grunde i Vandfloden, vil den blive stående når de nuværende ’ugudelige mennesker’ og deres regeringer rammes af den omtalte „ild“ og ’undergang’. Det er disse regeringer og det onde menneskesamfund de hersker over, der symbolsk betegnes som „de himle og den jord som er nu“. — Jævnfør Åbenbaringen 21:8.

Når Peter derefter siger: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans [Guds] løfte, og i dem skal retfærdighed bo,“ må det derfor være en retfærdig ny regering (Guds rige ved Kristus) og et genrejst menneskesamfund han sigter til. — 2 Peter 3:13.

Hvordan man overlever

Mens de fleste fremtidsforskere ser med megen pessimisme på jordens og menneskesamfundets fremtid, er de kristne der virkelig tror på Bibelen og lever efter den, meget optimistiske. De betragter de kriser der har hjemsøgt jorden siden 1914, som det ’tegn, Jesus gav sine disciple besked på at være opmærksomme på. Og Jesus sagde: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig. . . . Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær. . . . Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske.“ — Lukas 21:10, 11, 25, 26, 28, 31, 36; Mattæus 24:3, 7-13.

Jehovas vidner er på ingen måde „dommedagsprofeter“; de forkynder tværtimod den bedste nyhed der findes, nemlig at Guds rige snart vil tage magten over jorden. Derved opfylder de Jesu profetiske ord: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [telos] komme.“ (Mattæus 24:14) Denne „ende“ vil betyde at den nuværende onde tingenes ordning udslettes. Krige, vold, undertrykkelse, uretfærdighed, hungersnød og sygdom — ja, al lidelse og endog døden — vil høre op! — Åbenbaringen 21:1-5.

„Verdens ende“ er derfor ikke noget vi behøver at frygte for. Det er noget vi kan håbe på, ja se frem til med forventning, for der vil da blive indført en retfærdig ny tingenes ordning på denne smukke jord, som Gud har ’fæstet på dens grundvolde’ så den „aldrig i evighed rokkes“. — Salme 104:5.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Guds rige vil snart tage magten over jorden