Menneskerettighedsdomstolen stadfæster retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde

Vahan blev født i Armenien i april 1983. I 1996 begyndte han og andre i hans familie at studere Bibelen med Jehovas Vidner, og da han var 16 år, blev han døbt. Gennem sit studium af Bibelen fik han stor respekt for Jesu Kristi lære, herunder det påbud Jesus gav sine disciple om at de ikke måtte gribe til våben. (Mattæus 26:52) Kort efter sin dåb måtte Vahan derfor træffe en meget vigtig beslutning.

I Armenien er der værnepligt for alle unge mænd når de fylder 18 år. Hvis de nægter at aftjene værnepligt, kan de blive straffet med fængsel i op til tre år. Vahan ønskede ikke at gøre noget der stred mod hans bibeloplærte samvittighed, men var villig til i stedet at udføre samfundsnyttigt arbejde. Så hvad gjorde han?

Da han i 2001 blev fundet egnet til værnepligt, begyndte han at skrive breve til myndighederne i Armenien hvori han meddelte at det var imod hans samvittighed og religiøse overbevisning at udføre militærtjeneste. Samtidig gjorde han det klart at han i stedet var villig til at udføre en alternativ, civil tjeneste.

Der gik over et år, og i den periode fortsatte Vahan med at anmode myndighederne om at respektere at han af samvittighedsgrunde nægtede at udføre militærtjeneste. Men i september 2002 blev han arresteret og senere anklaget for at unddrage sig værnepligt. Han blev idømt 18 måneders fængsel. Anklageren var dog ikke tilfreds med den straf. Blot en måned senere fremsatte han en begæring til appelretten hvori han krævede en strengere straf. Han hævdede at Vahans religiøst motiverede nægtelse af militærtjeneste var „ubegrundet og farlig“. Appelretten efterkom anklagerens begæring og ændrede Vahans straf til 30 måneders fængsel.

Vahan appellerede dommen til Armeniens øverste domstol. I januar 2003 stadfæstede kassationsdomstolen appelrettens afgørelse. Vahan blev straks overført til et fængsel hvor han begyndte at afsone sin straf sammen med mordere, narkohandlere og voldtægtsforbrydere.

Siden 2001 har Armenien været medlem af Europarådet. Landets borgere har derfor ret til at appellere sager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forudsat at sagen er færdigbehandlet af alle de nationale klage- og ankemyndigheder. Det valgte Vahan at gøre. I sin klage anførte han at den dom der var blevet afsagt over ham fordi han nægtede at udføre militærtjeneste, var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9. Vahan bad om at hans ret til at frasige sig militærtjeneste af samvittighedsmæssige årsager blev sikret i henhold til artikel 9. Tidligere havde domstolen afvist at behandle klager om militærnægtelse under denne artikel.

Den 27. oktober 2009 afsagde Menneskerettighedsdomstolen sin dom. Domstolen fandt at de der er militærnægtere af samvittighedsgrunde, ifølge nugældende retspraksis ikke er omfattet af retten til samvittighedsfrihed som den defineres i Menneskerettighedskonventionens artikel 9.

På dette tidspunkt var Vahan for længst blevet løsladt, var gift og havde fået en søn. Vahan var skuffet over dommen. Han måtte nu vælge mellem at droppe sagen eller at appellere til Menneskerettighedsdomstolens Storkammer. Han valgte det sidste. Storkammeret tager kun helt specielle sager op, så Vahan blev meget glad da denne instans besluttede at behandle hans sag.

Den 7. juli 2011 afsagde Menneskerettighedsdomstolens Storkammer i Strasbourg i Frankrig langt om længe sin dom. Med stemmerne 16 mod 1 konkluderede Storkammerets dommere at Armenien havde krænket Vahan Bajatjans ret til samvittighedsfrihed da han blev dømt og fængslet fordi han af samvittighedsgrunde ikke ville udføre militærtjeneste. Det var dommeren fra Armenien der som den eneste stemte imod.

Hvorfor er dette en betydningsfuld dom? Fordi det var første gang i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols historie at det blev fastslået at retten til at afvise militærtjeneste af samvittighedsgrunde var omfattet af konventionens artikel 9. Domstolen betragter det derfor som en krænkelse af grundlæggende rettigheder i et demokratisk samfund at fængsle en der af samvittighedsgrunde nægter at udføre militærtjeneste.

Domstolen fremsatte følgende udtalelse, som også får betydning for andre Jehovas Vidner der af samvittighedsgrunde nægter at udføre militærtjeneste: „Domstolen har ingen grund til at betvivle at klagerens vægring mod at udføre militærtjeneste skyldtes hans religiøse overbevisning, som han tog dybt alvorligt, og som var i direkte konflikt med hans forpligtelse til at udføre militærtjeneste“.

I de sidste 20 år er over 450 Jehovas Vidner i Armenien der af samvittighedsgrunde ikke vil udføre militærtjeneste, blevet idømt fængselsstraf. Mens denne artikel var under udarbejdelse, sad 58 unge mænd i fængsel i dette land fordi de af religiøse grunde nægtede at gå ind i militæret. Fem af dem blev fængslet efter den skelsættende dom i sagen Bajatjan mod Armenien.a Da en af disse unge mænd fremsatte en begæring om at den lokale anklager skulle frafalde tiltalen mod ham for at have nægtet militærtjeneste af samvittighedsgrunde, blev den afvist af anklageren. I anklagerens skriftlige svar hed det: „Denne sag er ikke omfattet af Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i sagen Bajatjan mod Armenien, dateret den 7. juli 2011, eftersom omstændighederne i de to sager tydeligvis ikke er ens.“

Hvorfor havde anklageren denne holdning? Da Vahan blev sigtet, var der ingen mulighed for at udføre en alternativ, civil tjeneste. I Armenien er der siden da blevet vedtaget en lov angående en sådan ordning så militærnægtere nu har mulighed for at udføre civil tjeneste. Men denne lov om alternativ tjeneste sorterer under militæret og er derfor ikke acceptabel for mange af de samvittighedsnægtere der i dag bliver indkaldt.

Vahan Bajatjan er glad for den epokegørende dom der blev afsagt i hans favør. Dommen forpligter Armenien til at holde op med at forfølge og fængsle personer der på grund af deres dybe religiøse overbevisning ikke vil udføre militærtjeneste.

Det er ikke Jehovas Vidners hensigt at reformere retssystemet i noget land. Men ligesom den unge Vahan Bajatjan søger de at sikre deres juridiske rettigheder som er baseret på gældende love i de lande de bor i. Hvorfor? Fordi de ønsker fortsat at leve et fredeligt liv og have frihed til at adlyde alle de befalinger de har fået af deres fører og leder, Jesus Kristus.