BE’EROT

(Beʹerot) [brønde].

En af de fire hivvitiske byer der ved en list fik sluttet pagt med Josua, åbenbart under anførsel af mændene fra byen Gibeon. (Jos 9:3-17) Byen blev derefter en del af Benjamins stammes arvelod. (Jos 18:21, 25) I beretningen om mordet på Sauls søn Isjbosjet, som blev begået af mænd fra Be’erot, oplyses det at „også Be’erot blev regnet til Benjamin“. Dette kunne tyde på at byen lå nær grænsen til et andet stammeområde, siden det var nødvendigt at præcisere hvilket område den lå i. (2Sa 4:2-6) Det nævnes i beretningen at indbyggerne flygtede til Gittajim, men der siges ikke noget om hvorfor. Det kan have været på grund af filistæiske overfald efter filistrenes sejr over Saul på Gilboas Bjerg, eller det kan have været for at undgå repressalier efter mordet på Isjbosjet. Efter landflygtigheden i Babylon nævnes mænd fra Be’erot blandt dem der vendte tilbage til Judas land. — Ezr 2:1, 25; Ne 7:29.

Nogle identificerer byen med Khirbet el Burj eller Nabi Samwil mod syd, mens andre forbinder den med El-Bire (Bira), der ligger ved det nutidige Ramallah, ca. 14 km nord for Jerusalem og 8 km nordnordøst for Gibeon, og altså nær ved grænsen til Efraim. En kilde på stedet giver rigeligt med vand. Rester af et gammelt karavanserai viser at denne by engang var rasteplads for karavaner.