KULBÆKKEN

En beholder, som regel af metal og af form som en gryde eller pande med ben under, beregnet til gløder af trækul og brugt til opvarmning. Det hebraiske ord for „kulbækken“, ’ach, er af ægyptisk oprindelse, hvilket kunne tyde på at selve indretningen var en ægyptisk opfindelse.

Det ser ud til at man i de bedrestillede hjem foretrak et kulbækken frem for en fordybning i gulvet hvor man kunne tænde ild. Kong Jojakim havde et kulbækken, sandsynligvis af metal, i sit vinterhus. — Jer 36:22, 23.